Kontakt os







 

'Jul i Valhal' blev mest sete julekalender
Tirsdag 27. december 2005
Af Stig Hartvig Nielsen
 
TV 2s familiejulekalender i 2005, 'Jul i Valhal', samlede i meget stort omfang familierne foran skærmen, og tv-julekalenderen blev med gennemsnitligt 1.232.000 seere til aftenudsendelserne den mest sete julekalender i Danmark siden 1998, hvor 'Brødrene Mortensens Jul' på TV 2 blev set af 1.267.000 danskere.
Også den følgende dags genudsendelser af 'Jul i Valhal' har haft gode seertal, i gennemsnit 330.000.

Jul i Valhal har fået stigende vurdering af seerne gennem december og sluttede den 24. december med den meget høje vurdering 4.4 på en skala fra 1 til 5, oplyser TV 2 i en pressemeddelelse.

TV 2s programchef, Bo Damgaard, siger, at 'Jul i Valhal' har været med til - igen -at slå TV 2 fast som danskernes familiekanal.

"Familiejulekalenderen er en TV 2-opfindelse, som blev igangsat i 1994, og som - når fjernsyn er bedst - producerer fællesskab og store fælles oplevelser til alle generationer", siger Bo Damgaard og fortsætter: "Halvdelen af et programs succes er det, der foregår i sofaen, og 'Jul i Valhal' har levet op til familiernes forventninger om store oplevelser ved tv-skærmen".


Funktioner

Printervenlig version








  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002