Kontakt os







 

Verdens lykkeligste land - men hvor længe?
Torsdag 3. maj 2018
Af Redaktionen
 
Visse internationale undersøgelser placerer Danmark blandt de lande i verden, hvor folk angiveligt skulle være lykkeligere end andre steder. En ny reportageserie på DR K indkredser i et forskningsmæssigt og et kulturelt spor, hvad lykke er – og tegner et nyt portræt af den nordiske mentalitet. Første gang om en uge - torsdag den 10. maj.
Ifølge FN's 'World Happiness Report' ligger både Danmark, Sverige, Norge, Island og Finland i top 10 over verdens "lykkeligste" lande. DR K's nye reportageserie 'Verdens Lykkeligste Land?' er rejst ud i verden for at søge svar på det eviggyldige spørgsmål om, hvad lykke er for en størrelse – set fra et nordisk perspektiv.

Hvordan kan de nordiske lande være blandt verdens lykkeligste - og samtidig melankolsk anlagte? Og vil lykken vare ved?

I jagten på at forstå lykken og den nordiske folkesjæl opsøger værten Chris Pedersen over fem afsnit forskellige forskere på området og taler med en række nordiske kulturpersonligheder som Siri Hustvedt, Connie Nielsen, Michael Laudrup, Pernilla August, Rene Redzepi, Claus Meyer, Helle Thorning-Schmidt, Lars Ulrich, Lisa Ekdahl, Sofie Gråbøl, Sharin Foo og Bjarke Ingels.

Seriens mål er at afdække den nyeste lykkeforskning og forbinde videnskabens resultater med fortællinger fra personlighederne, der hver især har sat spor i nordisk kultur og fra deres internationale ståsteder i dag sætter ord på de nordiske værdier - grundfølelser og melankoli, der har været med til at tegne dem.

Reportageserien 'Verdens Lykkeligste Land?' sendes i fem afsnit på DR K fra den 10. maj kl. 20.30 og de efterfølgende torsdage.



Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002