Kontakt os







 

DR nedlægger direktørstilling
Onsdag 2. maj 2018
Af Redaktionen
 
Som indledning til de forestående nedskæringer i DR er det besluttet, at der fremover kun skal være én direktør med ansvar for det administrative område. Derfor nedlægges stillingen som direktør for området Rådgivning, Strategi og Kommunikation (RSK), og det betyder, at Caroline Reiler, der har været RSK-direktør siden 2014, stopperi DR.
DRs generaldirektør Maria Rørbye Rønn forklarer, hvorfor udmeldingen er truffet nu:

"De funktioner, der er samlet i RSK, spiller en helt central rolle i forbindelse med forberedelse af den kommende spareplan og ny virksomhedsstrategi. Derfor har jeg fundet det rigtigst at få afklaret Carolines fremtidige rolle, før vi for alvor går i gang med at udarbejde spareplanen, hvor vi kommer til at se på alle dele af DR. Både organisering, administration og indholdet," siger hun.

Maria Rørbye Rønn, der har arbejdet tæt sammen med Caroline Reiler i en årrække, siger videre:

"I min tid i DR har Caroline været en af mine allertætteste medarbejdere. Jeg sætter hendes store integritet og dybe indsigt højt og vil gerne sige tak for et fantastisk samarbejde, en kæmpe indsats og flotte resultater. Vi har sammen oplevet store forandringer i DR, og nu står vi atter over for meget betydelige ændringer. Vi kommer til at gennemføre en generel slankning af DR. Derfor er det naturligt, at der fremover kun skal være én direktør for de administrative områder. Jeg kommer virkelig til at savne Caroline både på det personlige og faglige plan og ønsker hende alt det bedste på den videre færd."

Caroline Reiler, der er uddannet jurist, kom til DR i 1999 og blev direktør i 2011. Siden 2014 med ansvar for bl.a. HR, jura, medieforskning, kommunikation, politik, strategi og sekretariat.



Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002