Kontakt os







 

Aftenshowet skal produceres eksternt
Torsdag 26. april 2018
Af Redaktionen
 
'Aftenshowet' skal ikke længere produceres af DR selv, men vil fra august blive produceret eksternt af en konstellation bestående af selskaberne af STV og Bermuda. I forbindelse med udlægningen bliver 19 medarbejdere virksomhedsoverdraget.
I august sidste år blev det i forbindelse med den samlede økonomiplan for DR besluttet, at 'Aftenshowet' ikke længere skal produceres internt i DR, men af det private marked.

Efter en programudbudsproces, hvor tilbuddene fra de private producenter er blevet vurderet, har DRi dag indgået en aftale med STV i samarbejde med Bermuda, begge danskejede produktionsselskaber, om produktion af 'Aftenshowet' fra medio august og tre år frem.


Medarbejdere flytter med til produktionsselskaber

Som en del af den nye aftale flytter 19 fastansatte DR-medarbejdere, der i dag producerer 'Aftenshowet', over til produktionsselskaberne STV og Bermuda.

DR har valgt, at udlægningen af 'Aftenshowet' sker som en virksomhedsoverdragelse, der ligger i forlængelse af den tre-årige kontrakt om udlægning af programmet.

Produktionsselskaberne kommer også til at knytte andre medarbejdere til produktionen.

'Aftenshowet's værter vil fortsat være at finde som DR-ansatte, da de er genkendelige DR1-profiler og kommer til at indgå i en række andre af DRs produktioner. Værterne vil i fremtiden være udlånt til 'Aftenshowet'.



Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002