Kontakt os







 

Thordarson overtager Birthe Kjærs plads i 'Congratulations' - og der danses videre
Onsdag 19. oktober 2005
Af Karsten Jensen
 
Tirsdag blev Birthe Kjær ramt af en blodprop i hjertet kort tid efter, at hun havde afsluttet danseøvelser til TV 2-programmet 'Vild med Dans'. Den populære sangerinde har det godt efter omstændighederne - men hun har været nødt til at melde afbud til en række engagementer, bl.a. kan hun ikke medvirke i det store 50 års Melodi Grand Prix show 'Congratulations' ligesom hun naturligvis heller ikke deltager i 'Vild med Dans' på TV 2.
TV 2s programchef afviser i TV 2 Nyhederne, at forberedelserne til dansekonkurrencen er for hårde.

Birthe Kjærs exit får kun den konsekvens for fredagsprogrammet, at der ikke skal stemmes et par ud. Der danses fortsat videre, blot uden Birthe Kjær og partneren Bo Loft Jensen.

Birthe Kjær skulle synge med i et af de store medleys i showet. Med ultra kort varsel er en anden Grand Prix-vinder, Tomas Thordarson, sprunget til for at udfylde Birthe Kjærs plads.

Tomas Thordarson vandt det danske Melodi Grand Prix i 2004 med sangen ”Sig det’ løgn”. I den engelske version hed sangen ”Shame on You”, og da han stillede op i det europæiske Melodi Grand Prix i Istanbul i Tyrkiet, opnåede han lige netop ikke point nok til at komme med i finalen.


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002