Kontakt os







 

Tripple A skandale - uden konsekvenser
Fredag 30. september 2005
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Dagbladet Politiken harcelerer i dag over, at TV 2's løgnehistorie om Triple A ikke har fået nogen mærkbare konsekvenser for TV 2 | Nyhederne. End ikke kritik fra først TV 2's egen bestyrelsen og senest en påtale fra Radio- og tv-nævnet får konsekvenser.
Avisen skriver, at det værste ved Triple-A skandalen ikke var selve indslagene i TV 2 | Nyhederne - selv om de var skandaløst manipulatoriske og afslørede en afgrundsdyb mangel på journalistisk jugement - så var det værste efterspillet.

Politiken skriver: "De tæerkrummende forsøg på at dække over indslagene - der på ren Anders And-maner postulerede, at en gruppe virtuelle bandekrigere skulle være ved at overtage narkomarkedet i Danmark - har vist, at den journalistiske ledelse på TV 2 | Nyhederne har meget svært ved at skelne mellem fakta og fiktion".

Der gik en måned før chefen for TV 2 | Nyhederne, Michael Dyrby, måtte indrømme, at indslagene var det rene og skære opspind.

Souschef, Lotte Mejlhede, blev sendt på barselsorlov, men nyhedschef Michael Dyrby er ufortrødent fortsat på sin post.

Og dét betegner Politiken som den allerværste skandale; det var ikke gået i andre velfungerende medieorganisationer.


Funktioner

Printervenlig version








  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002