Kontakt os







 

Angora-drengene sparker til den danske mediebranche
Fredag 29. juli 2005
Af Thomas Nielsen
 
'Drengene fra Angora' (Simon Kvamm, Rune Tolsgaard og Esben Pretzmann) er rørende enige om, at de synes der mangler noget i den danske mediebranche. Helt specifikt efterlyser de det anderledes og det skæve. De hævder, at havde de ikke gået deres egne veje og sagt nej gentagne gange, så var de havnet i gængse programtyper - og havde måske aldrig lavet satire sammen. Nu vil de tre skubbe den gruppe af unge kreative mennesker, der gerne vil gøre sig indenfor medier og underholdning.
Sidste år brillierede 'Drengene fra Angora' med deres banebrydende humoristiske og satiriske programserie på DR2. Successen var hjemme og efterfølgende reflekterer 'drengene' over deres karriere og succes i et radioprogram på P1.

Heri afslører de tre humorister deres holdning til mediebranchen som de mener er ramt af en forsigtighed, mod at gå nye veje, en beregnende programplanlægning, hvor der laves programmer ud fra fastlagte koncepter og målgrupper, og i det hele taget en for 'skolet' tilgang til det at lave underholdende tv og film.

Den udvikling vil de gerne ændre, og derfor har de taget fat i deres eget lille hjørne af mediebranchen, nemlig i DR Ung. Her har de taget initiativ til at starte et programværksted for unge, talentfulde og 'skæve' personligheder, hvor det anderledes er i højsædet, og hvor der ikke bliver skelet til hverken seer- eller lyttertal.

Om der kommer lige så store talenter som dem selv ud af værkstedet bliver interessant at følge, men skulle opskriften på satirisk succes komme med en baggrund a la Drengene fra Angora, er den følgende:

"Interesser dig for musik, teater, film, tv eller radio. Start på en videregående uddannelse, som du hurtigt dropper til fordel for et projekt inden for tv og film. Lav en række projekter, så du lærer faget indefra. Mød de rigtige mennesker. Hvis du er kreativ, skør og heldig nok, så får du på et tidspunkt lov til at lave dit eget satire program", lyder rådene fra de tre kreative folk til andre i branchen, som brænder efter at prøve grænser med mediet.

'Drengene fra Angora' er givetvis et overstået kapitel, som sluttede præcist på projektets popularitetstop. Forhåbentlig kommer seerne til at stifte bekendtskab med de tre 'drenge' i andre sammenhænge på et senere tidspunkt.


Funktioner

Printervenlig version








  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002