Kontakt os







 

Jens Rohde positiv overfor delvis brugerbetaling af DR
Tirsdag 28. juni 2005
Af Karsten Jensen
 
Venstres politiske- og mediepolitiske ordfører, Jens Rohde, åbner nu for idéen om at indføre brugerbetaling af DR, men kun i det, der falder uden for den gængse opfattelse af public service.
Det der kan komme på tale som eventuelt brugerfinansieret er programmer, internet-tjenester og tv-kanaler, der falder uden for den gængse opfattelse af public service, skal i stedet kunne tilbydes seerne, lytterne og media-brugerne mod betaling eller abonnement, skriver Berlingske Tidende.

”I fremtidens digitale mediealder, hvor der eksempelvis bliver plads til langt flere nationale tv-kanaler end i dag, bør man overveje, om DR skal have mulighed for at lave nogle betalings-ydelser. DR skal selvfølgelig fortsat levere en public service grundydelse, som vi kender den i dag, men jeg er åben for en diskussion om, at DR også kunne lave betalings-tv. For vi kan ikke fortsat finansiere DR alene ved licens,” siger Jens Rohde til avisen.

EU sætter dog automatisk begrænsninger på hvor stor en indtægt en statsradiofoni må have ved siden af sin licensfinansiering.

Jens Rohde er principielt imod at gøre hele DR skattefinansieret, fordi han mener det vil fjerne noget af DRs uafhængighed i forhold til de skiftende regeringer.

Jens Rohde har dog ikke noget bud på hvornår DR kan brugerfinansiere enkelte af sine serviceydelser.

Berlingske har ikke kunnet opnå en kommentar fra kulturminister Brian Mikkelsen (K).

Læs mere:
http://www.berlingske.dk/grid/business/artikel:aid=594612



Funktioner

Printervenlig version








  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002