Kontakt os






 

TV Danmark godt tilfreds med seertallene på ’Lost’
Tirsdag 31. maj 2005
Af Karsten Jensen
 
Selvom TV Danmark kunne ønske sig de samme seertal som svenskerne på drama-serien ’Lost’ er man ikke kede af at seertallene kun er 10 pct. af hvad de er på TV4 i Sverige. ”Serien har udviklet sig godt og helt klart levet op til vores forventninger”, lyder det fra TV Danmarks programchef, Martin Dalgaard, til tvnyt.com.
”Vi ser det også andre steder og på andre programmer og på film. Her er det bare ekstremt, at det samme program på en anden kanal i Sverige har ca. 10 gange så mange seere. Men vi er glade for serien og det er glædeligt, at knapt 100.000 seere også synes det”, forklarer Martin Dalgaard, programchef på TV Danmark til tvnyt.com.

TV4 Sverige har nogle lidt andre betingelser, fortæller han: ”Sverige er et noget større land end Danmark og TV4 er en noget større station end TV Danmark. Derudover er det utrolig svært at flytte seere i Danmark, hvor seerne traditionelt set er meget konservative”. Selvom Danmark gennem mange år stort set kun har haft en til to kanaler at vælge imellem mener Martin Dalgaard, at danskerne har taget kommercielt tv til sig, men siger samtidig, at de store kanaler (DR og TV 2) får mange seere forærende, fordi seerne af gammel vane finder sin tv-sening på de kanaler. ”Seerne ér der bare (DR og TV 2. red.), men der er en tendens til, at de ’små’ kanaler som eksempelvis TV Danmark og Zulu vinder frem”, siger han og kalder det en selvforstærkende effekt, at tv-seerne bliver på de traditionelle kanaler. ”Der er lang vej endnu”, forklarer programchefen, der mener, at tv-seningen fremover bliver spredt mere ud på flere kanaler.

Martin Dalgaard skønner overfor tvnyt.com, at hvis TV 2 eksempelvis havde sendt serien 'Lost', ville TV 2 kunne generere seertal som i omegnen af ’Desperate Housewifes’. Serien, der netop er stoppet på TV 2 har haft seertal liggende omkring 700.000 ifølge TNS Gallup TV-Meter.

Martin Dalgaard siger, at serien som ’Lost’ passer utrolig godt ind i TV Danmarks nye relancering og slutter:

”Det er ikke træls at se på at Sverige har fået ca. 10 gange flere seere. Vi kender den virkelighed vi opererer under og vi er meget glade for de seertal ’Lost’ har givet. Vi har haft ca. 100.000 seere til et knaldgodt program og serien fortsætter på TV Danmark”.

Læs mere:
http://www.tvnyt.com/artikel/default.asp?id=11664

Læs mere om serien her:
http://www.tvdanmark.dk/programmer/serier/lost/index.php


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002