Kontakt os







 

TV 2 tilbyder VM-fodbold i Ultra HD og HDR
Fredag 23. marts 2018
Af Redaktionen
 
Tre distributører er med som partnere, når TV 2 i juni-juli distribuerer fodboldkampe fra VM i Rusland i Ultra HD (også kendt som 4K) og HDR. Det bliver første gang, Danmarks fodboldlandshold kan opleves i den ekstraordinært flotte billedkvalitet.

Det danske fodboldlandshold vil stå skarpere end nogensinde tidligere, når VM i fodbold i juni-juli 2018 opleves på TV 2.

Her tilbyder TV 2 for første gang VM-fodbold i den nye Ultra HD-kvalitet, som er ni gange skarpere end almindelig HD. Herudover – og ikke mindst – vil kampene blive vist i High Dynamic Range (HDR), som giver ti gange højere dynamik i gengivelsen.

Forbrugerne kan opleve VM-fodbold i Ultra HD, hvis de har et UHD-tv, og hvis de er kunder hos TV 2s tre partnere på projektet: YouSee, Stofa og Waoo.

TV 2 og de danske distributører bliver de eneste i Skandinavien, som tilbyder VM-kampe i Ultra HD, der ofte omtales som 4K. Der oprettes i forbindelse med VM en særlig UHD-kanal hos de tre partnere, som sender et 'spejl' af TV 2's transmissioner fra VM. På TV 2 og TV 2 Sport sendes kampene i almindelig HD-kvalitet.

"Vi er tilfredse med og stolte af, at vi er blandt de relativt få broadcastere, som bringer VM-fodbolden i denne fantastiske kvalitet ud til et større publikum. Det kan lade sig gøre, fordi vores tre distributionspartnere har været klar til at gå med i projektet og har villet investere i det produktionsmæssige setup," siger salgsdirektør Stig Møller Christensen, TV 2 Betalings-TV.

Et par tidligere fodboldslutrunder har tilbudt enkelte kampe i Ultra HD. VM i Rusland i 2018 bliver den første slutrunde, hvor alle kampe produceres i Ultra HD, og hvor det – foruden skarpe billeder af selve fodboldkampen – er muligt at se tydelige ansigter på både spillere og publikum. Samtidig vil den meget høje dynamik i HDR sikre fuld billedoplevelse af spillet i både skygge og fuld sol, når en fodboldbane ligger delvist i skygge.


Et ekstraordinært tilbud

Hos de tre distributører, som er med til at brede VM-fodbold i Ultra HD/4K og HDR ud til danskerne, glæder man sig over at have et ekstraordinært tilbud til de mange i Danmark, som er interesseret i VM-fodbold og i det danske landshold.

"Rigtig mange danskere vil selvfølgelig følge det danske fodboldlandshold tæt, når de i Rusland tørner sammen med bl.a. Peru og Australien. Nu giver vi vores kabel-tv-kunder mulighed for at samle venner og familie foran skærmen og se de danske kampe i den bedste kvalitet, en VM-slutrunde nogensinde er sendt i. Vores kunder efterspørger 4K-indhold, og vi er derfor begejstrede for, at vi sammen med TV 2 kan tilbyde VM-kampe i 4K og på den måde give vores kunder med den nye 4K tv-boks en forsmag på fremtidens høje billedkvalitet," siger Jacob Mortensen, tv-direktør i YouSee.

VM i Rusland foregår i perioden fra den 14. juni til den 15. juli 2018.



Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002