Kontakt os







 

TV 2 får ny formand
Tirsdag 20. marts 2018
Af Redaktionen
 
Tivoli-direktør Lars Liebs har været formand for TV 2 siden 2007, men han bliver afsat ved TV 2's ordinære generalforsamling den 25. april 2018. Kulturminister Mette Bock (LA) har besluttet, at det i stedet skal være bestyrelsesformand for møbelkæden Biva, Jimmy Maymann, der skal stå i spidsen for TV 2.
Rekordregnskabet for 2017 bliver Lars Liebsts sidste som bestyrelsesformand for TV 2. Han takker af - sammen med tre øvrige bestyrelsesmedlemmer Louise Gade, Palle Smed og Anette K. Olesen – ved den ordinære generalforsamling den 25. april 2018.

"Jeg har haft glæden af at være bestyrelsesformand for TV 2 i et for mediemarkedet spændende årti, og jeg har i alle årene haft stor respekt for virksomhedens mange dygtige medarbejdere, ligesom jeg har sat pris på samarbejdet med Merete Eldrup og den øvrige direktion. Udfordringerne har været mange, men på tværs af organisationen har ledelse og medarbejdere ydet en målrettet og kompetent indsats, som de skal have stor tak for, og som betyder, at TV 2 vel aldrig har stået stærkere. Det er afgørende forud for de nye og store opgaver, som venter forude", siger Lars Liebst.

Ny bestyrelsesformand for TV 2 bliver Jimmy Maymann. Kulturminister Mette Bock siger i den anledning: "Det er regeringens ønske, at TV 2 skal sælges, og derfor ligger der en vigtig opgave i at forberede og klargøre TV 2 til et kommende salg. Der er brug for nye stærke kræfter, der med friske øjne kan se på TV 2. Derfor udpeger jeg nu Jimmy Maymann til at stå i spidsen for en ny bestyrelse".

Iflg. Kulturministeriet har Jimmy Maymann ikke bare solid erfaring fra medieverdenen, men også praktisk erfaring med at arbejde på nye teknologiplatforme.

Jimmy Maymann er 47 år gammel og oprindeligt uddannet cand. merc. fra Odense Universitet. Han var administrerende direktør for Huffington Post fra 2012 til 2015 og har siden 2017 stået i spidsen for møbelkæden Biva.

Den nye bestyrelse for TV 2 tæller tre andre nye medlemmer: Henrik Ravn, Sisse Fjelsted Rasmussen, og Hermann Haraldsson.



Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002