Kontakt os






 

Schibsted opgiver nordisk tv-kamp
Mandag 31. januar 2005
Af Thomas Nielsen
 
Den norske mediegigant, Schibsted, indrømmer nu, at kampen om herredømmet over de kommercielle tv-stationer i Norden er tabt.
Ifølge det norske netsite Kampanje, har Schibsted opgivet kampen om finske Alma Media og dermed erkendt nederlaget. Koncernchef i Schibsted, Kjell Aamot, lader dermed den svenske ærkerival, Bonnier - med støtte fra det svenske investeringsselskab Proventus - sætte sig i førersædet, når det gælder den strategiske opbygning af det nordiske tv-marked.

Lørdag sagde Kjell Aamot i et interview med den finske avis Helsingin Sanomat, at løbet er kørt, men samtidig meddelte han dog, at det aldrig var planen at starte en budkamp med svenskerne, skriver Berlingske Tidende.

Schibsted satte dog gang i hele kapløbet, da koncernen for få uger siden bød 5,8 milliarder norske kroner på Alma Media. Og hele tiden har det været tydeligt, at Schibsted og Bonnier har kæmpet hårdt om Alma Media, som ejer 23,4 pct. af aktierne i Sveriges største kommercielle tv-kanal - TV4.

Alma Media var således nøglen til magten over svenske TV4, der sammen med norske TV2, danske TV 2 og finske MTV3 anses for de fire mest betydningsfulde kommercielle tv-stationer i Norden. Et opkøb af Alma ville have gjort Schibsted til dominerende ejer i TV4, hvor Schibsted i forvejen ejer 20,1 pct.


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002