Kontakt os






 

'Drømmekvinden' på TV Danmark
Torsdag 16. december 2004
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Pernille står foran sit livs eventyr: Hun har hovedrollen, og dermed mulighed for at finde manden i sit liv, i TV Danmarks nye danske datingserie 'Drømmekvinden', som får premiere mandag den 3. januar kl. 20.00 med Henrik Launbjerg som vært. I løbet af serien vil 29 årige Pernille, der til daglig er skolelærer, tage på romantiske dates, udflugter og familiebesøg med de 14 udvalgte danske mænd for at lære dem nærmere at kende og – måske – finde den eneste ene.
Pernille beskrives i en pressemeddelelse fra TV Danmark som en impulsiv kvinde, der elsker en god udfordring. Hun er altid klar til at hjælpe andre, men stiller samtidig også høje krav til sig selv – og til en eventuel partner. Så de 14 danske mænd har virkelig noget at leve op til i serien. Selv om Pernille har let ved at blive forelsket, skal ingen regne med, at hun bare kaster sig i armene på dem. Den rette mand skal som minimum besidde en stor portion humor, have intelligens og en god udstråling. Men det allervigtigste for Pernille er engagement – at den udvalgte brænder for noget.

Henrik Launbjerg er vært på programmerne, men er også ven og fortrolig med Pernille og mændene, efterhånden som de lærer hinanden at kende. Pernille har alle muligheder for at finde den rigtige, da der findes mange forskellige personligheder i form af en læge, en AD-assistent, en værkfører, en elektriker samt en lydmand blandt bejlerne.

Den 35-årige Henrik Launbjerg er et kendt ansigt inden for den danske underholdningsscene som entertainer, sanger og ikke mindst musical-stjerne.

Første eftermiddag er drømmekvinden Pernille vært ved et velkomstarrangement på Marienlyst Slot ved Helsingør, hvor hun tager imod de 14 danske singlemænd.


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002