Kontakt os







 

Rekapitalisering af TV 2 er på plads
Mandag 29. november 2004
Af Thomas Nielsen
 
Mange års uro og debat om TV 2s finansieringsform sluttede i dag, da en ekstraordinær generalforsamling i TV 2/DANMARK A/S vedtog og gennemførte rekapitaliseringen.
Rekapitaliseringen blev nødvendig efter, at EU-Kommissionens afgørelse fra 19. maj 2004 konkluderede, at TV 2 var blevet overkompenseret af den danske stat. Staten er således blevet pålagt at kræve overkompensationen tilbagebetalt fra TV 2 - i alt 1.073 mio. kr., som TV 2 i dag har betalt tilbage.

Planen for rekapitalisering, som EU-Kommissionen har godkendt, indebærer, at staten i dag har konverteret et statslån på kr. 393,5 mio. kr. til aktiekapital, og at staten har foretaget et kontant indskud på 453,6 mio. kr. efter godkendelse i Folketingets Finansudvalg tidligere på måneden.

Rekapitaliseringen betyder, at TV 2s egenkapital er reduceret fra 866,4 mio. kr. til 640,5 mio. kr.

- Den påståede overkompensation er betalt tilbage, og dermed er TV 2s finansielle fundament nu baseret på rene markedsmæssige vilkår, siger TV 2s adm. direktør Peter Parbo, der henviser til, at licensbidrag, skattefrihed samt et rente- og afdragsfrit lån alt sammen er blevet afviklet over de seneste par år.


Funktioner

Printervenlig version








  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002