Kontakt os







 

Ukraine: Politisk oprør på tv-stationer
Fredag 26. november 2004
Af Thomas Nielsen
 
Journalisterne på Ukraines største tv-stationer, herunder den statslige UT1, bryder med stationernes regeringsvenlige linje og erklærer støtte til oppositionens præsidentkandidat, Justjenko.
Journalister på den magtfulde statslige tv-station UT1 erklærer nu deres fulde støtte til oppositionens præsidentkandidat Viktor Jusjtjenko.

Meldingen kommer, efter at journalister på den private regeringsvenlige station 1+1 tidligere erklærede deres støtte til de titusinder af Jusjtjenko-tilhængere, der har omringet regeringsbygningerne og blokeret vejene i de centrale dele af Ukraines hovedstad Kiev.

Oprøret på de landsdækkende kanaler kommer efter flere dages tavshed om demonstrationerne i Kiev, der kun er blevet dækket af de mindre, oppositionsvenlige medier. UT1 og 1+1 har derimod overvejende promoveret premierminister Viktor Janukovitj's synspunkter.

Nyhedsoplæseren på UT1 lod bomben falde i en direkte nyhedsudsendelse:

"Nu er det slut med at lyve", fortalte oplæseren og sagde videre, at stationens samlede journalistiske stab nu ville tilslutte sig demonstranterne.

Efterfølgende har UT1's ledelse bøjet sig for medarbejdernes krav og har for første gang i årevis dækket den politiske strid i landet på en afbalanceret måde, skriver britiske BBC, ifølge Politiken.

Uroen har ulmet i dagevis på tv-stationerne efter årtiers kritik af landets medier og en valgkamp, der blev dækket på en alt andet end afbalanceret måde. Det regeringsvenlige fjernsyn viste konsekvent billeder af Janukovitj under valgkampen, mens hans modstander Jusjtjenko stort set var fraværende.


Funktioner

Printervenlig version








  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002