Kontakt os







 

Junior MGP blev gigantisk seer-flop - ned fra 100 mio. seere til 23 mio. seere
Fredag 26. november 2004
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Seertallet for årets Junior MGP fra Lillehammer i Norge var ikke bare skuffende i Danmark, hvor der var omkring halvt så mange seere som sidste år, men på europæisk plan er der tale om en katastrofal tilbagegang. EBU har opgjort seertallet til 23 mio. seere i år. Sidste år fulgte omkring 100 mio. seere det europæiske Junior MGP fra Danmark.
I Danmark var der kun 787.000 seere, der fulgte det europæiske MGP fra Norge - og det var betydeligt færre end sidste år, hvor 1.4 mio. danske seere så Junior MGP. Det væsentligt højere seertal sidste år kan givetvis forklares med, at Junior-MGP blev afholdt i Danmark og at det var det første europæiske Junior-MGP.

Sidste år opnåede det europæiske Junior MGP med Camilla Ottesen og Remee omkring 100 mio. seere på europæiske plan. I år er seertallet reduceret til mindre end en 1/4: i alt kun 23 mio. seere.

DR forbigår i en pressemeddelelse denne dramatiske nedtur og citerer i stedet Svante Stockselius, der er grandprix-ansvarlig hos EBU, for at sige: ”Tallene viser, at programmet, som primært er tænkt som familieunderholdning, stadig har potentiale for at vokse og for at blive lige så populært som voksenudgaven af Melodi Grand Prix’et”.

Sangene fra Junior MGP er allerede blevet udgivet, og fra først i december bliver der også udgivet en særlig dvd med showet.

Modsat de voksnes Melodi Grand Prix er det ikke vinderne, der skal holde næste års show. Næste gang, der afholdes Junior MGP bliver i Belgien den 26. november 2005.

- - -

Foto: Nadia Hasnaoui og Stian Barsnes Simonsen var værter ved den direkte finale i Håkons Hall på Lillehammer.




Funktioner

Printervenlig version








  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002