Kontakt os







 

God sæsonstart for TV 2 - mens Robinson på TV3 satte ny bundrekord
Tirsdag 31. august 2004
Af Stig Hartvig Nielsen
 
I går mandag den 30. august var den første dag i efterårets kommercielle højsæson, hvor både TV 2, TV3 og TV Danmark for første gang var i konkurrence med efterårets programsatsninger. Og TV 2 klarede sig godt i konkurrencen med reality-programmer på både TV3 og TV Danmark.TV3 sendte første afsnit af Robinson Ekspeditionen, og seertallet blev på bare 433.000 - det hidtil laveste seertal til en Robinson-premiere og en tilbagegang på knap 30 pct. i forhold til premieren i efteråret 2003.
'Hvem vil være millionær?' på TV 2 blev set af 932.000 og opnåede en share på 48 procent - den næsthøjeste share over for TV3s Robinson Ekspeditionen i de fire år, hvor de to programmer har konkurreret.

TV 2s kriminalmagasin 'Station 2' blev sendt efter millionær-quizzen og havde 877.000 seere. På samme tidspunkt i 2003 fik 'Station 2' et seertal på 832.000.

'Robinson' på TV3 havde som nævnt kun 433.000 seere, og det efterfølgende TV3-program, 'Par på prøve', blev set af 281.000 - en tilbagegang på 33 procent i forhold til sidste år ved samme tid, hvor TV3 sendte sæsonpremieren på 'Idols' med flere end 400.000 seere.

TV Danmark sendte Strandvejsvillaen, som blev set af 53.000 seere - en tilbagegang fra 206.000 seere ved premieren den 16. august og fra 99.000 seere til udsendelsen den 23. august.

TV 2 Zulu havde mandag aften 79.000 seere til filmen Striptease.



Funktioner

Printervenlig version









  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002