Kontakt os







 

Jørgen de Mylius stopper ikke på DR
Fredag 27. august 2004
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Ugebladet Se og Hør skrev i går, at Jørgen de Mylius har opsagt sit samarbejde med DR. Det er bare slet ikke rigtigt, fortæller Mylius til tvnyt.com. Sagen er blot, at Mylius skal lave en begrænset opgave for TV 2 Charlie - en 20 udsendelsers pop-quiz - og at han har fået tilladelse fra dette fra DR. Derudover fortsætter Jørgen de Mylius samarbejdet med DR.
Jørgen de Mylius fortsætter uændret på DR P4 som vært i programmet 'Hithouse', og har altså heller ikke opsagt samarbejdet med DR TV - selv om der ikke lige nu er aktuelle opgaver.

Der er ikke tale om, at Mylius er blevet fastansat på TV 2 Charlie. Mylius er blevet tilbudt en begrænset opgave, og efter grønt lys fra DR, har Mylius sagt ja til denne opgave. Mylius skal være vært på en pop-quiz, hvor forskellige kendte mennesker dyster om pop-musik og hvor der vises klip fra musikvideoer fra de største hits fra 60'erne, 70'erne og 80'erne. Senere på aftenen - i en del to af programmet - vises musikvideoerne i fuld længe.

Der vil blive produceret i alt 20 programmer.


Funktioner

Printervenlig version








  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002