Kontakt os







 


Torsdag 15. september 2005
Qatar: Al Jazeera lancerer tv-kanal for børn
The Al Jazeera Group er nu klar med en helt ny tv-station udviklet for børn. Al Jazeera Children's Channel (JCC) bliver en fælles pan-arabisk, gratis edutainment kanal, som ifølge planerne skal sende 18 timer om dagen i løbet af ugen og 19.5 timer i weekenderne, oplyser WorldScreen iflg. Berlingske Tidende. Læs mere

Torsdag 15. september 2005
Fanø med egen radio- og tv-station
Den 1. oktober er startdagen på Radio Fanø og TV Fanø. Begge stationer vil sende via kabelnettet og altså ikke i luften. I første omgang vil der kun blive sendt lørdag og søndag, men planen er, at der skal sendes i døgndrift. Får stationerne succes, vil man ad åre lave kommercielle stationer, der vil fungere som vinduer i Radio Fanø og TV Fanøs sendetid. Læs mere

Onsdag 14. september 2005
Computerspil konkurrent til tv
En ny amerikansk undersøgelse fra Ziff David, der er omtalt i Advertising Age peger på at de at de der meget ofte spiller computerspil nu ser fire timer mindre tv om ugen. En anden undersøgelse, Digital Gaming in USA, viser at antallet af ’hardcore’-spillere i løbet af året er steget med 900.000 til 19.8 mio., oplyser Børsen. (KJ)

Onsdag 14. september 2005
Professor: Analog lukning urealistisk
Professor i Media Mangement og Communicative Governance, CBS, Anker Brink Lund siger til Mediawatch, at lukningen af det analoge tv-net i 2009 ikke hænger sammen. Ifølge Lund er det fordi der ikke er afsat penge til det og at der ikke findes teknologiske alternativer til nettet, ligesom det endnu ikke er efterspurgt af forbrugerne. ”Den udmeldte slukkedato i 2009 er helt urealistisk. Jeg tror, datoen udskydes nogle gange, som vi har set med tidligere offentlige bygningsprojekter. Derefter vil man lede efter alternative muligheder, f.eks. satellit- og kabelløsninger,” siger Lund til Mediawatch. (KJ)

Onsdag 14. september 2005
UK: Nigella med juleprogram på BBC
Den britiske stjerne-tv-kok, Nigella Lawson er først og fremmest kendt fra tv-stationen ITV samt fra Channel 4 og fra hendes mange opkriftsbøger. BBC har netop i dag offentliggjort, at de har hyret Nigella Lawson til at lave en særlig jule-udgave, der kommer til at bære titlen ’ Nigella's Chocolate Christmas Special’. Programmet vil kunne ses på BBC Two. Herhjemme har DR tidligere sendt nogle af hendes ITV-programmer, ’Mad med Nigella’. Ifølge BBC er det ikke utænkeligt, at Nigella Lawson hyres til flere programmer. (KJ)

Onsdag 14. september 2005
Sverige: TV4 Fakta vil til Danmark
TV4 Fakta, der begynder sine udsendelser i morgen sender moderne dokumentarer, faktaserier og nyheder kan fra start ses i hjemlandet af mere end 1.5 mio. husstande. Den svenske station sender fra Finland, hvor man har lempeligere reklameregler i Sverige. Stationen meddeler i dag, at man ikke vil nøjes med at sende til Sverige, men også har ambitioner om at sende til Finland, Norge – og Danmark. (KJ)

Tirsdag 13. september 2005
'FC Zulu II' og 'Klovn' godt fra start
TV 2 Zulu fik mandag en god sæsonstart på to af de nye danske programserier, som kanalen tilbyder i efteråret, nemlig Zulus egenudviklede realityformat FC Zulu II samt Casper Christensens og Frank Hvams comedy-serie, 'Klovn'. Læs mere

Tirsdag 13. september 2005
Sverige: TV4 tegner kontrakt med Com Hem
TV4 og Sveriges største programdistributør Com Hem har i dag indgået en distributionsaftale for alle TV4s kanaler (TV4, TV4 Plus, TV4 Film, TV400 og TV4 Fakta), der i løber frem til 2009. (KJ)

Tirsdag 13. september 2005
Producenter ønsker flere programmer i udbud
Tv-produktionsselskaberne kræver nu at tv-stationerner forpligtes til at sende flere produktioner i udbud. Tv-producenterne har svært ved at skabe levedygtige forretninger. Læs mere

Tirsdag 13. september 2005
’Test Nationen’ snydt af spillefugle
I forbindelse med TV 2s stort anlagte program ’Test Nationen’ lørdag, havde TV 2 i samarbejde med Dansk Tipstjeneste arrangeret et spil om hvilken landsdel, der var klogest – eller 'dummest'. Spillefugle har nu, ifølge B.T. udnyttet, at oddsne på Bornholm var høje. Ved at logge sig ind på net-testen og udgive sig for at være bornholmer og svare forkert på spørgsmålene sikrede spillefugle sig en højere gevinst. TV 2 og Dansk Tipstejeneste erkender problemet, men kan ikke gøre noget ved det. Læs mere

Tirsdag 13. september 2005
Ulla Pors Nielsen skifter fra TV 2 til DR og bliver ny chef for DR1
Den 42-årige Ulla Pors Nielsen bliver ny chef for DR1. Hun begynder mandag den 3. oktober og bliver dermed ansvarlig for den samlede redigering af sendefladen på DRs største og landets ældste tv-kanal. Læs mere

Tirsdag 13. september 2005
UK: Populær tv-vært fra BBC blev overfaldet med lagkage
Den populære BBC-vært, Jeremy Clarkson, er foruden at være motorjournalist nu også æresdoktor ved Oxford Brookes University, hvor han mandag mødte op for at modtage sin nye titel som han blev indstillet til ved School of Technology som fortaler for højere ingeniørstandarder. Men begivenheden tog en drejning da to miljøaktivister kastede en lagkage i hovedet på den altid muntre vært. Jeremy Clarkson tog da også lagkage-kastet med et smit og sagde: ”Great shot”. Jeremy Clarkson er den ene af tre værter i det journalistiske og underholdende BBC Two-program, ’Top Gear’, der herhjemme kan ses på TV3+. (KJ)

Tirsdag 13. september 2005
Amerikanerne trætte af reality tv
Ikke mindre end 80 pct. af amerikanerne mener, at der er for mange reality shows på tv ifølge en undersøgelse lavet af Ispos for AP-TV Guide. Heraf mener hele 82 pct. af seerne, at programmerne er kunstige og fordrejede. Kun 4 pct. synes, at der er for få reality shows. De amerikanske seere mener også der er for mange talk-shows. Læs mere

Tirsdag 13. september 2005
ComX taber sag til Viasat
Mandag vandt Viasat A/S den fogedsag, som satellit tv-selskabet havde anlagt mod ComX Networks A/S. Viasat fik i Retten i Glostrup medhold i alle klagepunkter. ComX har på hele tre områder handlet i strid med dansk lovgivning. ComX har ulovligt anvendt Viasats varemærker, ulovligt markedsført Viasats kanaler og ulovligt distribueret TV3, TV3+ og Viasat Sport. Læs mere

Tirsdag 13. september 2005
Nickelodeon den mest udbredte børne-kanal
Nickelodeon er den tv-station, der har den bedste distribution når der tales om stationer, der henvender sig til børn. Ikke blot i Europa, men på verdensplan. Netværket består af 28 kanaler, der når 198 millioner husstande i 169 lande via sine egne tv-stationer eller tv-vinduer. Nickelodeon har i år lanceret kanaler og tv-vinduer i Tyskland, Korea, Portugal, Nederlandene, Kina, Tyrkiet og lancerer i december sine programmer i Frankrig. (KJ)

[<] 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 [>]








  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002