Kontakt os







 


Fredag 1. juli 2005
Sven Clausen hædret som bedste internationale producent af dramaserier
Ved den 45. Monte Carlo Television Festival i Monaco, hvor tv-udsendelser fra hele verden har dystet den seneste uge, blev Sven Clausen fra DR her fredag aften kåret som 'bedste internationale producent af dramaserier'. Prisen - en såkaldt guldnymfe eller Nymphe d'Or på lokalsproget - hev han hjem for sit arbejde med DRs krimiserie 'Ørnen' - i konkurrence mod producenterne fra andre velkendte tv-serier som 'Sopranos', 'Six Feet Under' og 'The West Wing'. Læs mere

Fredag 1. juli 2005
Telia Stofa lancerer 'Det Digitale spejl'
Telia Stofa har netop leveret ’Det digitale spejl’ til antenneforeningen ASIK i Kolding. For 75 kroner om måneden får cirka 26.000 husstande adgang til Telia Stofas digitale platform. Kolding er første by på udrulningsplanen og herefter satser Telia Stofa på at udvide ”Det digitale spejls” forsyningsområde til flere byer, så helt op til 300.000 husstande kan få glæde af de digitale tv-signaler, der via kabel-tv anlægget sendes sammen med de velkendte analoge tv-signaler. (KJ)

Fredag 1. juli 2005
Vild med Dans vender tilbage
Værterne Andrea Elisabeth Rudolph og Peter Hansen er klar til en ny omgang af det populære underholdningsshow, hvor kendte danskere slider danseskoene op i konkurrence om at vinde seerne og dommernes point. Læs mere

Fredag 1. juli 2005
Viasat får fire nye tv-kanaler
Viasat har underskrevet en aftale med E! Entertainment Television, Disney og Turner, så Viasat nu kan inkludere E!, Toon Disney, Cartoon Network og TCM i sine store tv-pakker i Norden og de baltiske lande – uden ekstra beregning for abonnenterne såfremt de abonnerer på Sølv- eller Guld-pakken. Læs mere

Fredag 1. juli 2005
TV 2 navnenyt
Souschef i TV 2s programafdelingn, Ulla Østbjerg, er udpeget til ny formand for bestyrelsen for Nordisk Film- & TV Fond. Fondens formål er at stimulere den nordiske film- og tv-industri til udvikling af kvalitetsproduktioner til det nordiske marked inden for film og tv. Ulla Østbjerg er fondens formand frem til udgangen af 2007. Læs mere

Fredag 1. juli 2005
TV 2 kan klare sig uden brugerbetaling
Flere kommercielle aktører indenfor tv-mediet afviser nødvendigheden af, at TV 2 må kræve abonnement for at klare sig i den fremtidige konkurrence. Læs mere

Fredag 1. juli 2005
DR og TV 2 afviser rolle i hård færdselsdom
Medierne har pligt til at dække retssager som har stor offentlig interesse, og det er ikke at piske en stemning op, siger TV 2s nyhedschef Michael Dyrby. Hans reaktion kommer efter flere retseksperters melding om, at tv-stationernes massive fokus på en færdselstragedie i Brønshøj indirekte medvirkede til en hård færdselsdom. Læs mere

Fredag 1. juli 2005
TV 2 barsler med planer om sportskanal
På TV 2 Sporten håber man meget på, at TV 2 inden for en overskuelig fremtid vil starte en ren sportskanal, skriver Berlingske Tidende. "Det er endnu for tidligt at sige, om den kommer. Det er da en mulighed, og vi på TV 2 Sporten vil meget gerne have sådan en kanal. Men det handler også om, hvad der er muligt, lige som der er noget huspolitisk, der skal op, før det kan lade sig gøre", siger sportschef Morten Stig Christensen, der vurderer, at der vil gå 6-9 måneder, før det besluttes, om der skal komme en TV 2-sportskanal eller ej. Umiddelbart burde det ikke blive noget problem for TV 2 at udfylde sendetiden på en sportskanal, fordi man allerede nu har rigtig mange rettigheder til sport, og mange af dem bruges flittigt på både TV 2 og TV 2 Zulu. (TN)

Fredag 1. juli 2005
Danskerne ser mindre tv
Efter et par år med fremgang er danskernes tv-forbrug faldet kraftigt. I forårsmånederne er nedgangen målt til 5.4 pct., viser en opgørelse fra mediabureauet Mediaedge:cia, der kalder udviklingen "foruroligende". Læs mere

Fredag 1. juli 2005
Latinamerikanske præsidenter i kamp mod CNN
Cuba, Venezuela, Argentina og Uruguays præsidenter lancerer ny anti-CNN tv-kanal, som skal berette om Latinamerika set med kontinentets egne øjne. Læs mere

Fredag 1. juli 2005
TV 2 beholder sine "fjer"
TV 2s sportschef Morten Stig Christensen har forlænget tv-aftalen med Danmarks Badminton Forbund frem til 2011. Læs mere

Fredag 1. juli 2005
Live 8-koncerter sætter tv-rekord
Omkring 85 pct. af verdens befolkning ventes at kunne følge med via tv, radio, internet og mobiltelefon ved Live 8-koncerterne i morgen, der er et arrangement foranlediget af musikeren Bob Geldorf. Dermed bliver der formentlig tale om den største tv-transmission nogensinde, når Coldplay, Madonna, U2, Paul McCartney, Stevie Wonder m.fl. giver koncert i ni byer fra Toronto til Tokyo. I Danmark kan koncerterne følges på DR 1 og DR 2 der skiftes til at vise indslag fra begivenheden. (TN)

[<] 1 2 3 4 5 6 7








  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002