Kontakt os







 


Fredag 3. januar 2003
Troels Rasmussen forlader TV3 efter ½ år
For kun et halvt år siden blev Troels Rasmussen hentet til TV3 og ansat som programredaktør. Han satte i efteråret med succes et mere end tydeligt fingeraftryk på sendefladen, og fik vendt 4 års tilbagegang for stationen. Nu har han sagt op og forlader stationen ved udgangen af januar, skriver Ekstra Bladet i dag. Samtidigt er Jacob Mejlhede, tidligere underholdningschef på TV 2, tiltrådt som programchef, og avisen antyder at det muligvis er årsagen til Troels Rasmussens farvel til TV3. (SHN)

Fredag 3. januar 2003
Michael Dyrby ny chef for TV 2 Nyhederne
Journalist Michael Dyrby (44) er udnævnt som nyhedschef for TV 2/Nyhederne. Dyrby har siden 1996 fungeret som souschef i TV 2s Nyhedsafdeling, hvor han blev ansat i 1994. Læs mere

Torsdag 2. januar 2003
Norge: NRK1 øger afstand til TV 2
NRK1 er Norges klart største tv-station. Det statslige tv-kanal fik i 2001 en markedsandel på 39.2 pct., hvilket er en fremgang på 1.1 pct. set i forhold til året forinden, oplyser Kampanje. Samtidigt gik TV 2 frem med 0.7 pct. til 32.2 pct.. Dermed er de to public service stationer meget dominerende i Norge – på bekostning af de to private stationer TVNorge og TV3. TVNorges markedsandel faldt til 9.7 pct. og TV3s andel faldt til 6.0 pct. (SHN)

Torsdag 2. januar 2003
DR nedlægger Nyhedsmagasinet
Det ugentlige tv-program Nyhedsmagasinet er blevet nedlagt og dermed forsvinder 39-årige Eva Jørgensen (billedet) fra skærmen; hun skal fremover i stedet være redaktionssekretær på TV-avisen, oplyser Se og Hør. Nyhedsmagasinet afløses af et nyt program med titlen ’Kontant’ og med Mette Vibe Utzon som vært. (SHN)

Torsdag 2. januar 2003
UK: Jack Ass sagsøger Jackass
I 1997 tog englænderen Bob Craft navneforandring til Jack Ass (Jack Røv) – iflg. B.T. i dag for at gøre opmærksom på risikoen ved at køre spritkørsel. I 2000 og 2001 kørte MTV et show, der hed ’Jackass’ – og det har krænket Jack Ass på æren. Han har derfor sagsøgt Viacom/MTV og kræver at selskabet betaler 75 mio. kr. for at have trukket hans navn gennem sølet. (SHN)

[<] 1 2 3 4 5 6 7








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002