Kontakt os






 


Mandag 3. juni 2002
Nyt medieforlig klar i formiddag
Klokken 11 i formiddag er et nyt medieforlig klar, siger kulturminister Brian Mikkelsen i dag til Radioavisen. Ministeren har forhandlet med repræsentanterne for de politiske partier – på nær Enhedslisten – i otte timer søndag aften og nat, men der er kun sikkert at Dansk Folkeparti vil støtte aftalen. Læs mere

Mandag 3. juni 2002
TvDanmark Lolland-Falster er gået konkurs
Så er endnu en lokal TvDanmark station gået ned med flaget. TvDanmark2 Lolland-Falster A/S i Nakskov stoppede fredag med at producere tv, og drejede nøglen. Told & Skat i Maribo havde begæret konkursen, oplyser Ritzau. Den dårlige økonomi på stationen skyldtes især den høje netværksafgift. (SHN)

Mandag 3. juni 2002
Nyt lokal-tv på vej i Haderslev
Nyt lokal-tv på vej i HaderslevTvDanmark vender måske snart tilbage i Haderslev. Lokalradio- og tv-nævnet i kommunen har i hvert fald udstedt en sendetilladelse til ”TvDanmark Haderslev”, og hvis det lykkes initiativtagerne at finde 600.000 kr. til startkapital, så er der udsigt til lokal-tv igen i Haderslev fra den 1. november. Jydske Vestkysten skriver, at der intet personsammenfald er med dem, der tidligere har sendt lokal-tv i Haderslev. (SHN)

Lørdag 1. juni 2002
TV-P laver mytteri mod Nissen
I et internt brev opfordrer medarbejderne i TV-provinsafdelingen nu til at lægge TV-P sammen med konkurrenten, TV 2s regioner, og skabe en ny selvstændig public service-kanal, Danmarkskanalen, der er uafhængig af såvel DR som TV 2. TV 2-regionerne tager imod DR-medarbejdernes forslag med kyshånd, mens DRs generaldirektør Christian S. Nissen siger at det er en dårlig idé, skriver B.T. i dag. Læs mere

Lørdag 1. juni 2002
TV-P vil ha’ ren røv at trutte i
I et langt debatindlæg i Jyllands Posten i dag efterlyser John Carlsen, redaktør i TV-Provinsafdelingen, en klar beslutning fra ledelsen af DR TV om, hvad der skal ske med TV-P. Han mener at DR TV’s chefredaktion ikke bryder sig om programmer fra TV-P som f.eks. "Rene ord for pengene", "Hammerslag" og "Vagn i Japan - og at chefredaktionen i grunden helst var fri for programmerne fra Århus. TV-direktør Jørgen Ramskov kalder det frækt og forkert at påstå, at chefredaktionen helst er fri for programmer fra TV-Provinsafdelingen. ”Vi vil meget gerne have, at TVP fortsætter med at lave de programmer, som vi - og seerne - er vilde med”, siger Jørgen Ramskov til Jyllands Posten. Læs mere

[<] 1 2 3 4 5 6 7








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002