Kontakt os







 


Torsdag 14. august 2008
YouSees omsætning øget
Det TDC-ejede selskab YouSee, der blandt andet leverer tv-signaler, har leveret et godt resultat til sit moderselskab. YouSees omsætning er i første halvår af 2008 vokset med 14,3 pct. fra 1,394 milliarder kroner sidste år til 1,593 milliarder i år. Driftsindtjeningen steg med 17,8 procent - fra 387 til 456 millioner kroner, skriver Berlingske Business. De forbedrede regnskabstal skyldes blandt andet øget kundetilgang samt prisstigning. YouSee er Danmarks største distributør af tv-signaler. (KJ)

Torsdag 14. august 2008
UK: Premiereminister laver tv-kanal
Den britiske premiereminister, Gordon Brown (Labour), starter nu sin egen on-line tv-station i forsøget på at rette op de dårlige meningsmålinger, skriver Ritzau og AP. Stationen vil blandt andet vise billeder fra møder, taler og pressekonferencer. I forvejen streamer Labour-partiet video, podcasts m.m. fra www.labour.org.uk. (KJ)

Onsdag 13. august 2008
Kanal 5 viser danske returkampe
Dansk klubfodbold buldrer frem i Europa med masser af succes i øjeblikket. Det markerer Kanal 5 med to kampe. FBK Kaunas – AaB i Champions League-kvalifikationen og Lillestrøm SK – FC København i 2. kvalifikationsrunde til UEFA-cuppen. Læs mere

Onsdag 13. august 2008
Pelle Hvenegaard TV 2’s dating vært
Der er nerver på, når en lang række single-mænd skal vise sig fra deres bedste side over for en endnu længere række single-kvinder. Pelle Hvenegaard agerer både showvært og psykologisk støtte til de hårdt udsatte single-mænd, der for åben skærm bliver vejet, vendt og bedømt på alle tænkelige måder.
Læs mere

Onsdag 13. august 2008
Jyske Bank lancerer net-tv
Jyske Bank, med hovedsæde i Silkeborg, har planer om net-tv, skriver Børsen. Banken søger i øjeblikket journalister og studieværter og har allieret sig med produktionsselskabet STV. (KJ)

Onsdag 13. august 2008
DR skyder MGP i gang
Så er det ottende gang, at ti talentfulde spirer skal på scenen til ’MGP - Det er bare noget, vi leger!’, som showet hedder i år. Ligesom de andre år er det en flok håbefulde unge deltagere, der har brugt sommeren på at synge og danse for at blive klar til årets MGP, der sendes lørdag 20. september kl. 20 på DR1. Læs mere

Onsdag 13. august 2008
Bryllupsklar med Puk Elgård
Der er mange forskellige opskrifter på et uforglemmeligt bryllup. I DR1-serien ’ Den store dag’ får seerne indblik i seks af slagsen. Puk Elgård er vært, mens bryllupskonsulent Bill Holmberg og bryllupsdesigner Louise Lie von Linstow hjælper med planlægningen af seks vidt forskellige bryllupper.
Læs mere

Onsdag 13. august 2008
Liechtenstein: 1 FL TV starter fredag
På fredag er det nationaldag i Liechtenstein og samme dag går landets første tv-station - 1 FL TV - i luften. Det sker med taler af fyrsten, kronprinsen, gudstjeneste osv. Læs mere

Onsdag 13. august 2008
OL-rettigheder i fare
Rettighederne til OL er nu så dyre, at de reelt set er i fare for ikke at gå til de danske og udenlandske public service stationer og dermed også DR og TV 2. I år har rettighederne været rekorddyre og der er ingen udsigt til prisfald.
Læs mere

Onsdag 13. august 2008
'Mythbusters' får dansk besøg
Discovery Channel iværksætter nu en SMS-konkurrence hvor førstepræmien er en rejse til den californiske by San Francisco, der inkluderer et besøg på det berømte værksted hos de to skøre ’testere’ Adam Savage og Jamie Hyneman, bedre kendt som the ’Mythbusters’.
Læs mere

Onsdag 13. august 2008
DR2’s nye filmvært fundet
Efter at DR har brugt halvandet år på at skabe et programkoncept og finde en vært, der kan tage over efter Ole Michelsen, så ligger det nu fast at DR's nye filmmagasin 'DR 2 Premiere' sendes første gang den 15. september kl. 20 - og at værten bliver cand. mag. Mikkel Munch-Fals.
Læs mere

Onsdag 13. august 2008
70'ernes børne-tv var ikke venstreorienteret
DR's børne-tv i årene fra 1968-72 er gentagne gange blevet beskyldt for at bedrive venstreorienteret indoktrinering. Men det billede er helt forkert, konkluderer Helle Strandgaard Jensen i et nyt speciale fra RUC. I stedet var man børneorienterede, hvilket var ganske nyt dengang og derfor provokerende. Læs mere

Onsdag 13. august 2008
Over én mio. hjem har digital tv
En ny opgørelse fra TNS Gallup viser, at over én million danske hjem nu har et digitalt tv. Desuden har cirka 120.000 af de husstande, der modtager tv-signaler via kabel-selskab eller fællesantenneanlæg, valgt at modtage signalerne i digital form, skriver fpn.dk.
Læs mere

Onsdag 13. august 2008
Lasse Eskildsen ny vært i Aftenshowet
DR har fundet Louise Wolffs nye makker i Aftenshowet til afløsning af Jens Blauenfeldt. Det bliver 35-årige Lasse Eskildsen, der bliver ny vært. Han har mange års erfaring bag skærmen som tv-producer, men er et 'spritnyt' ansigt på skærmen. Læs mere

Tirsdag 12. august 2008
Sverige: TV4 får ny kommunikationsdirektør
Inden for egne rækker har TV4-gruppen nu hentet markedschef Gunna Gidefeldt ind i kommunikationsgruppen som direktør. Det sker som led i en reorganisering af kommunikationsgruppen. Nuværende kommunikationsdirektør Cecilia Giertaa fratræder efter eget ønske, da hun ikke ønsker at deltage i markedsføringsarbejde efter købet af C More. ”Det er helt enkelt ikke dette job jeg blev ansat til,” siger hun i dag. (KJ)

[<] 1 2 3 4 5 6 7 8 [>]








  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002