Kontakt os







 


Torsdag 6. marts 2008
'Private Practice' - ny serie på Kanal 4
Så er der sat dato på hvornår Kanal 4's nye serie 'Private Practice' får premiere. Det sker tirsdag den 18. marts kl. 20. Serien er vokset ud af serien 'Greys hvide verden' (Greys Anatomy') og er centreret omkring 'Dr. Addison Montgomery', som hidtil har været en af de hårdtprøvede læger i 'Greys'. Serien 'Private Practice' er seneste hitserie fra ABC og Disney, som også står bag succeser som ”Greys hvide verden”, ”Desperate Housewives” og ”Lost”. (KJ)

Torsdag 6. marts 2008
DR i ny sag om tv-manipulation
Efter Jeppe Nybroes manipulations-sag fra 2007 ser det ud til at DR endnu en gang er ramt af en manipulationssag. Det drejer sig om Peter Ingemanns program 'Guld og grønne skove' hvor værten og deltagerne løj for åben skærm.
Læs mere

Torsdag 6. marts 2008
Norge: Tv fra USA dominerer
Halvdelen af alle tv-udsendelser, der sendes på norsk tv er fra USA. Til sammenligning vises der kun tv fra de andre nordiske lande Finland, Sverige og Danmark i sammenlagt mindre end 3 pct. af sendetiden på de norske tv-skærme. Læs mere

Torsdag 6. marts 2008
Årets Sportsjournalist er fra DR
Den 37-årige Niels Christian Jung blev onsdag tildelt titlen som Årets Sportsjournalist. Læs mere

Onsdag 5. marts 2008
Dennis Johannesson fra Voice til DR P4
Dennis Johannesson, der var en af hovedmændene bag The Voice TV - er ansat som ny morgenvært på DR P4 Sjælland. Han har første arbejdsdag i morgen torsdag - sammen med medvært Anders Bisgaard. Han var i P4 Sjællands studie i formiddag, hvor han bl.a. fortalte, at han medvirkede i ca. 2.000 udsendelser af Lykkehjulet sammen med Bengt Burg, i perioden 1989-1995. Forud for dét var han tilknyttet The Voice i København, og kom senere tilbage til The Voice, hvor han frem til for et par måneder siden var programdirektør for både The Voice og The Voice TV. Dennis Johannesson bor privat med sin kone og datter i nærheden af Ringsted. (TN)

Onsdag 5. marts 2008
Ny plan for DR's sprogarbejde
DR's bestyrelse har i dag godkendt planen for DR's fremtidige sprogarbejde. Der er lagt op til et ambitiøst arbejde, som blandt andet omhandler: ansættelse af sprogkonsulent, internt ambassadørkorps, sprogkurser for værter og reportere samt et sprogsymposium. Læs mere

Onsdag 5. marts 2008
STV sporløs i Sverige
På Frihamnen i Stockholm i Banankompagniets bygning er STV rykket ind med et nyt svensk produktionsselskab. Det nye selskab slog dørene op i januar. STV's nye selskab hedder 'to the moon AB' og lægger ud med en svensk udgave af 'Sporløs', der skal vises på TV4. 'Sporløs' kan ses herhjemme på DR1. (KJ)

Onsdag 5. marts 2008
Japan: Pioneer dropper produktion af plasma tv
Bundlinjen for Pioneers produktion af plasma tv har længe været blodrød. Koncernen har ikke solgt plasma-skærme i lavprissegmentet, men udelukkende dyre kvalitetsskærme og dén satsning har kostet. Pioneer Corp's aktier er netop steget over 11 pct. efter meddelelsen om, at plasma-produktionen indstilles. Pioneer, der hidtil har været verdens femte største plasma producent ventes at ville lade Sharp producere sine skærme, for Pioneer har ingen ønsker om at forlade markedet for fladskærme. Pioneer har indtil videre investeret ca. 5 milliarder kroner i produktionsfabrikker. (KJ)

Onsdag 5. marts 2008
'Mercedes' fra '2900' nu 'Boogievært' på DR
Når Boogie på fredag den 7. marts går i luften med nyt look, er det 26-årige Christiane Schaumburg-Müller, der byder velkommen. Det er første gang Christiane prøver kræfter med værtsrollen, men hun er ikke uvant med at være på skærmen. De fleste kender hende fra hendes rolle som rigmandsdatteren Mercedes i TV3-serien ’2900 Happiness’.
Læs mere

Tirsdag 4. marts 2008
NFL Draft på TV 2 Sport
TV 2 Sport sender nu direkte fra årets NFL Draft, hvor holdene i den amerikanske football-liga håndplukker unge talenter til den kommende sæson. Det er første gang, at NFL Draft transmitteres på dansk tv. Læs mere

Tirsdag 4. marts 2008
Torben Røsler investerer i Skandinavia
Den danske IT-erhvervsmand og medejer af Lyngby Boldklub Torben Røsler indtræder i ejerkredsen bag tv-kanalen Skandinavia. Læs mere

Tirsdag 4. marts 2008
TDC frier til Boxer – ønsker Boxer som gatekeeper
Hvis svenske Boxer vinder retten til at blive gatekeeper for det jordbaserede digitale sendenet, DTT, bør de indgå i et samarbejde med TDC’s kabel-tv-division, YouSee. Mener YouSee. Læs mere

Tirsdag 4. marts 2008
MTG lover gratis regionalt tv
MTG, der har lagt billet ind som gatekeeper på DTT-nettet lover nu, at danskerne kan få mange små kanalpakker, og at man vil tilbyde en gratis regionalpakke, hvis det bliver MTG, der løber med kontrakten. Telenor lover to nye tv-kanaler, én med sport og én med underholdning. Boxer, der er den tredje byder, vil ikke afsløre noget om sine planer, skriver Berlingske Tidende i dag. Både MTG og Telenor har begge været "mistænkt" for ikke at være uafhængige nok. (KJ)

Tirsdag 4. marts 2008
DR skrotter program med skjult kamera
Efter ét års arbejde med et journalistisk program med titlen 'Gertsen ApS', der skulle tage kampen op mod TV 2's 'Operation X' har DR valgt at skrotte en programserie på seks, hvori der skulle benyttes skjult kamera, skriver Journalisten i dag. Årsagen er at historierne ikke kan bære brugen af skjult kamera. Værten Line Gertsen er nu studievært på TV Avisen.
Læs mere

Mandag 3. marts 2008
’X Factor’ stormer frem – ny seerrekord
DR har for alvor skudt papegøjen med fredagsprogrammet ’X Factor’, der ifølge TNS Gallup TV-Meter fik 1.709.000 seere kl. 20 og 1.834.000 seere til underprogrammet ’X Factor afgørelsen’ kl. 21.30. Godt hjulpet på vej af mange øvrige mediers omtale af talentspejderprogrammet blev der fredag sat ny rekord for programmets har ikke før oplevet så stor seertilslutning. TV 2’s ’Varm på is’ klarer sig fortsat meget dårligt med kun 594.000 seere kl. 20.55. (KJ)

[<] 1 2 3 4 5 6 7 [>]








  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002