Kontakt os







 


Mandag 7. maj 2007
DR i S-tog fra i dag
I løbet af de kommende dage kommer DR's nyheder, sport, satire og 'Boogielisten' i bogstaveligste forstand på skinner. DR er nemlig leverandør af indhold, når DSB S-tog i dag, mandag, har premiere på pilotprojektet S-tog Vision. Læs mere

Mandag 7. maj 2007
Kanal 4 sender finaleafsnittet af 'Will og Grace'
Efter otte år i selskab med Will Truman og Grace Adler er det nu tid til det sidste afsnit af den succesfulde komedieserie. Med et finaleafsnit udvidet til en times varighed tager Kanal 4 fredag den 11. maj kl. 20 afsked med det umage par, der igennem otte år har budt de danske seere indenfor i deres kaotiske verden. Det er hermed slut med nye afsnit af Will og Grace, men der vil dog fortsat være mulighed for gensyn med tidligere episoder på Kanal 4. Læs mere

Torsdag 3. maj 2007
Nyt comedy-selskab til Nordisk Film
Nordisk Film er gået sammen med kræfter fra tv- og stand-up comedy-verdenen om at etablere et nyt selskab, der skal skabe comedy til tv, mobiltelefoner og internet på nationalt og internationalt plan. Læs mere

Torsdag 3. maj 2007
DR Undervisning barberes kraftigt
Med DR’s nye spareplaner lukkes DR Undervisning næsten. 24timer skriver, 88 pct. af afdelingens budget er skåret ned, men halvdelen af budgettet bag de 140 programmer er finansieret af sponsorer, så DR Undervisning har ved hjælp af sponsorerne haft dobbelt så mange penge til programmer, end hvis afdelingen kun var finansieret af licenskroner. Læs mere

Torsdag 3. maj 2007
Børne- og ungdomsredaktør forlader TV 2
TV 2's børne- og ungdomsredaktør, Lotte Lindegaard, har valgt at opsige sin stilling på TV 2. Lindegaard fratrælder senere på året. (KJ)

Torsdag 3. maj 2007
Jesus & Josefine på Odense Teater
TV 2s familiejulekalender Jesus & Josefine bliver i den kommende teatersæson omsat til musical på Odense Teater. Handlingen i historien bliver ny i forhold til den populære tv-julekalender. Martin Brygman er hyret til at skrive et par nye sange til forestillingen. (KJ)

Torsdag 3. maj 2007
Tyrkiet boykotter TV 2
I protest over TV 2-programmet 'Dags Dato', der 21. februar 2007 sendte et dokumentarprogram om den militante kurdiske oprørsbevægelse PKK, har den tyrkiske regering valgt at annullere alle tv-reklamer om Tyrkiet, som skulle have været sendt på TV 2, skriver TV 2 Medienyt. (KJ)

Torsdag 3. maj 2007
TV 2 udgiver public service-redegørelse
TV 2 har netop udgivet sin public service-redegørelse for 2006, som fortæller, hvordan TV 2 sidste år opfyldte sine forpligtelser, oplyser TV 2 Medienyt. Læs mere

Torsdag 3. maj 2007
Sverige: TV4 får ny kommunikationsdirektør
Cecilia Giertta bliver ny kommunikationsdirektør på TV4. Hun kommer fra en stilling hos Axfood AB og erstatter nu Göran Ellung som jo bekendt bliver programdirektør på TV4. Giertta tiltræder den 1. september. (KJ)

Torsdag 3. maj 2007
V vil genforhandle DR's public service aftale
"Vi vil gerne genåbne forhandlingerne om public service aftalen, hvis det kan hjælpe DR ud af den katastrofale økonomiske situation". Det sagde Venstres medieordfører Ellen Trane Nørby ved en offentlig høring i går. Læs mere

Torsdag 3. maj 2007
TV 2 Sport navnenyt
Læs mere

Onsdag 2. maj 2007
Ingen lokal-tv i Odense
Lokal-tv seere blev onsdag formiddag mødt med et prøvebillede i 'græsrodsvinduet' på SBS Net Odense kl. 9-12. Græsrodsstationernes samvirke har ikke kunnet nå til enighed med SBS Net om, hvem der skal betale for den forbindelse, der rent teknisk skal bringe signalet ud til seerne. Græsrodsstationerne mener, at SBS Net skal betale, da de ifølge deres sendetilladelse har pligt til at stille sendetid til rådighed for græsrødderne. SBS Net deler ikke denne opfattelse, og derfor må man indtil videre undvære græsrods-tv i Odense. (EL)

Onsdag 2. maj 2007
Viasat kræver TV3 og 3+ i de første pakker hos antenneforeningerne - dom ankes
Viasat anker dom om Viasats ret til at stille krav til pakketering af kanalerne - altså krav om hvor eksempelvis TV3 og TV3+ skal ligge i diverse pakker. Viasats krav også er i forbrugernes interesse, det mener Viasat i hvertfald selv, mens FDA ønsker at kunne tildele sine brugere billigere muligheder end Viasat ønsker det. Læs mere

Onsdag 2. maj 2007
'Kontant' tilsidesatte ikke god presseskik
DR tilsidesatte ikke god presseskik, da forbrugermagasinet ’Kontant’ på DR1 den 2. januar omtalte medicinalvirksomheden GlaxoSmithKline Pharma A/S. Alligevel mener DR's lytter- og seerredaktør, at afgørelsen er problematisk. Læs mere

Onsdag 2. maj 2007
Robinson for 10. gang på TV3
Selvom seertilslutningen er til at tage at føle på i forhold til tidligere år kan TV3 i dag offentliggøre, at Robinson Ekspeditionen vender retur til TV3 i efteråret 2007. Det er dermed 10. gang, at TV3 og Strix Television laver en dansk Robinson Ekspedition. Læs mere

[<] 1 2 3 4 5 6 7 [>]









  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002