Kontakt os







 


Onsdag 5. december 2007
Kenneth Plummer: DR får seks tv-kanaler
Danskerne kan se frem til en stribe nye tv-kanaler fra DR. Udover DR1 og DR2 bliver der mulighed for at vælge mellem fire andre DR-kanaler i løbet af få år. "Vi er ikke gået i gang med at konceptualisere de enkelte kanaler endnu, men med det digitale tv-sendenet får vi plads til seks tv-kanaler i alt - inklusive hovedkanalen," siger generaldirektør Kenneth Plummer til Journalisten.dk. Den første nye DR-kanal bliver en kombineret børne- og historiekanal, og den går i luften i 2009. (SHN)

Onsdag 5. december 2007
Medieskolerne partner i europæisk netværk
Medieskolerne bliver eneste danske partner blandt 40 tv-uddannelsesinstitutioner i Europa, der kommer til at indgå i det nystiftede 'TV by IT Schools Network'. Initiativtager til netværket er den japanske elektronikkoncern Panasonic, der er kendt af almindelige forbrugere som producent af stort set alt, lige fra støvsugere til fladskærme. Læs mere

Onsdag 5. december 2007
Sommer - ny dansk dramaserie på DR1
'Sommer' er en ny dansk dramaserie på DR1 om en familie og dens generationer, om ændrede magtbalancer, og om at turde se egne svagheder i øjnene. Men det er også en serie om at skulle finde sine idealer i hverdagen, og dermed den 'store' verden i den 'lille' verden. Læs alt om den nye serier her på tvnyt.com. Læs mere

Onsdag 5. december 2007
Mew-koncert på MTV
Danske Mew gav to koncerter i KB Hallen, København, tilbage i februar måned, 2006. MTV viser nu for første gang helt eksklusivt en af koncerterne i løbet af december måned. Læs mere

Onsdag 5. december 2007
TV 2 News fejrer ét år med flytning
Lørdag den 1. december var det ét år siden, TV 2 News gik i luften, og fødselsdagsmåneden bliver kendetegnet med nyskabelser på kanalen. Læs mere

Onsdag 5. december 2007
USA: CNN Heroes
Nu har nyhedsstationen CNN afsløret de 18 navne på finalisterne i eventen ’CNN Heroes: An All-Star Tribute’. Navnene på finalisterne kommer efter en fem måneders nomineringsprocess, hvor såkaldt almindelige mennesker vil blive anerkendt for ekstraordinære indsatser. Værten bliver CNN’s egne Anderson Cooper og Christiane Amanpour. Showet bliver sendt direkte på CNN/U.S., CNN International og CNN en Español torsdag den 6. december. Ved eventen bliver der optræden og besøg af bl.a. Norah Jones, Wyclef Jean, Tyra Banks, Glenn Close og Sheryl Crow. (KJ)

Tirsdag 4. december 2007
Charlies juleprogram
Charlie byder på masser af hyggeligt tv i den kommende tid. Læs mere

Tirsdag 4. december 2007
Bedre digitale tv-signaler til Nordsjælland
Beboerne langs Øresundskysten, der vil se digitalt tv fra DIGI-TV (kanalerne DR1, DR2, TV 2 og TV 2/ Lorry), kan nu få deres ønske opfyldt. Efter langvarige, internationale høringer og forhandlinger er det lykkedes at få placeret en hjælpesender i toppen af vandtårnet i Landskrona, som gør det muligt for nordsjællandske seere at modtage de danske, digitale tv-signaler. Læs mere

Tirsdag 4. december 2007
Kommende TV3-vært vandt Robinson
21-årige Rikke Gøransson vandt mandag aften årets udgave af Robinson Ekspedi- tionen på TV3. Rikke har haft et meget begivenhedsrigt tv-år. Året begyndte med, at hun som den første deltager røg ud af TV3’s ’Paradise Hotel’. Siden blev hun inviteret til at deltage i årets Robinson – og mandag aften vandt hun så og dermed førstepræmien på ½ mio. kr. Læs mere

Mandag 3. december 2007
Sony og DR med HD-seminar
'HD now. Be part of it' var overskriften da Sony og DR inviterede til en HD-teknisk eftermiddag i DR Byens studie 6 i sidste uge. Læs mere

Mandag 3. december 2007
Sjette pris til DR's ’Når tilbud dræber’
Ved den internationale Miljøfilm-festival i Frankrig har dokumentaren 'Når tilbud dræber' vundet sin sjette pris. Læs mere

Mandag 3. december 2007
Kanal 4 og ’Erik og Anni Goes to Hollywood’
Kanal 4 byder seerne med indenfor i en glamourøs og fascinerende verden, når der i foråret 2008 er premiere på programserien ’Erik og Anni Goes to Hollywood’. I den danskproducerede serie følges it-milliardæren Erik Damgaard og den tidligere Playboy-model Anni Fønsby, når parret satser stort på at indtage Hollywood. (KJ)

Mandag 3. december 2007
AaB-gyser gav seerrekord på TV 2 Sport
Torsdagens dramatiske UEFA Cup-opgør mellem Tottenham Hotspur og AaB blev den hidtil mest sete kamp på TV 2 Sport. I gennemsnit fulgte 166.000 seere kampen, hvilket svarer til en kommerciel seerandel på 27,8 procent blandt mænd i alderen 21 til 50 år. (KJ)

Mandag 3. december 2007
Vagn som morder - nyhed eller ikke-nyhed
Mens DR’s personaleblad DRåben, diskuterer institutionens brug af 400.000 kr. på en Emmy-rejse, rimeligheden i udgifterne og afholdelse af TV 2-koncerten på Rådhuspladsen i København, diskuteres der også mere journalistiske linjer. Flere medarbejdere i DR undres i DRåben over DR’s egen nyhedsdækning af den afsluttede serie, ’Forbrydelsen’ – og seriens omdrejningspunkt – morderens afsløring. Læs mere

Mandag 3. december 2007
TV 2’s programchef tilbage til Metronome
TV 2’s programchef, Merete Mortensen, har nu valgt at forlade Kvægtorvet for at vende tilbage til Metronome Productions. Her bliver hun ny adminstrerende direktør – en stilling hun også havde for knap fire år siden. Merete Mortensen tiltræder sin nye stilling først i det nye år. (KJ)

[<] 1 2 3 4 5 6 7 [>]








  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002