Kontakt os







 


Mandag 19. juni 2006
TV 2 salg kan medføre ny EU-sag
Salget af TV 2 kan betyde, at TV 2 kan risikere en ny EU-sag om ulovlig statsstøtte, samtidig med at TV 2 næppe kan få lov at beholde de regionale stationer som fortsat skal være delvist licensfinansieret. "Med TV 2-regionernes høje seertal betyder det, at TV 2 får mange seere, og dermed højere annoncepriser, finansieret af licenskroner fra regionerne," siger medieprofessor Frands Mortensen (foto)fra Aarhus Universitet til Ritzau. Frands Mortensens vurdering bakkes op af lic. jur. Peter Vesterdorf, der er en af Danmarks mest fremtrædende eksperter i EU's regler for statsstøtte. (KJ)

Fredag 16. juni 2006
Copenhagen Institute kritiserer DR’s licenskampagner
Tænketanken, Copenhagen Institute, kritiserer nu DR’s licenskampagner. Copenhagen Institute spørger, om der med licensindbetaling, og dermed finansieringen af DR’s produkter, er tale om valgfrihed eller frivillig tvang. Læs mere

Fredag 16. juni 2006
550 ansøgninger til TV 2's nyhedskanal
Det var tæt trafik i mailboksen nyhedsjob@tv2. dk i slutningen af sidste uge, hvor ansøgningerne til TV 2's nyhedskanal skulle sendes til. I alt har kanalen nu modtaget omkring 550 ansøgninger, skriver TV 2 Medienyt, der beretter at de første stillinger allerede er ved at blive besat inden for teknik og kommunikation. (KJ)

Fredag 16. juni 2006
TV 2 vil investere for at tjene flere penge
TV 2’s nye direktør, Per Mikael Jensen, har i denne uge slået fast, at TV 2 er en kommerciel virksomhed. Derfor er planen, at TV 2 nu skal tjene endnu flere penge så der kan investeres i yderligere aktiviteter. Læs mere

Fredag 16. juni 2006
Nye Kanal 4-serier i august
Der er masser af kærlighed i luften, når Kanal 4 i august blænder op for den nye romantiske serie ”NY-Lon”, der handler om et langdistance forhold mellem et ungt par fra hhv. New York og London. Den anden serie hedder 'The Division', der følger fem kvinder i San Franciscos kriminalpoliti i deres hverdag, hvor de både skal leve op til rollerne som hårde politifolk og samtidig være ægtefæller, kærester, mødre, døtre og veninder. (KJ)

Fredag 16. juni 2006
Nyt danseprogram på Kanal 5
Dansefeberen slippes løs i den danske udgave af 'So You Think You Can Dance'”, der har premiere i august på Kanal 5. I løbet af 12 uger konkurrerer dansere med vidt forskellige baggrunde i så forskellige dansegenrer som hiphop, tango, jazz, disco, ballet, salsa, break, step osv. I finalen kåres en vinder med masser af dansetalent, smidighed, styrke og ikke mindst udstråling. I august lancerer Kanal 5 også to nye spændingsserier, 'Numb3rs' og sci-fi-serien 'Invasions'. (KJ)

Fredag 16. juni 2006
Mads Vangsø til TV3
Radioværten og tv-manden Mads Vangsø er blevet ansat som vært på TV3. Her skal han i efteråret 2006 bl.a. stå i spidsen for en af de mange, store programnyheder, der er på vej på TV3. Læs mere

Fredag 16. juni 2006
SAS fik politiet til at fjerne NRK i København
Flyselskabet SAS fik med politiets magt hjælp til at fjerne Norges svar på DR, NRK. Stationen var med en kameramand og journalist mødt op på SAS Royal Hotel i København for at udføre sit arbejde i forbindelse med at SAS afholdte møder på hotellet. Læs mere

Fredag 16. juni 2006
Tyrkiet: Borgmestre risikerer fængsel for opbakning til ROJ TV
En række borgmestre i det sydøstlige Tyrkiet står til fængselsstraffe på op til 10 år for at have appelleret til statsminister Anders Fogh Rasmussen om ikke at lukke den kurdiske tv-station, Roj TV, der sender fra København. Læs mere

Torsdag 15. juni 2006
TV 2-reporter: Beckham-boykot er falsk
TV 2 Sportens Line Ernlund afviser nu forlydender i den britiske avis Evening Standard om, at fodboldstjernen David Beckham boykotter hende. "Det passer ikke. Jeg er ikke boykottet af nogen som helst," siger Line Ernlund til TV 2. Hun mener, at historien er opdigtet. (TN)

Torsdag 15. juni 2006
Ethiopien: Fælles afrikansk tv-station på vej
Afrikanske ministre for information og kommunikation er i disse dage samlet til en konference i Ethiopiens hovedstad Addis Ababa. Et af temaerne på konferencen er et ønske om, at der skal etableres en fælles, pan-afrikansk radio- og tv-station. Forslaget overgives nu til den afrikanske union (A.U.) og ventes behandlet på A.U.'s møde i juli i Banjul, Gambia. (SHN)

Torsdag 15. juni 2006
TV 2-reporter blacklistet af David Beckham
Den engelske mega-stjerne David Beckham har iværksat en personlig boykot af tre nærgående, kvindelige journalister: En norsk og belgisk journalist - og så TV 2's Line Ernlund. Beckham er angiveligt træt af de tre blondiners jagt på ham efter de officielle pressemøder, og iflg. Ekstra Bladet er det engelske fodboldforbund, FA, gået ind i sagen: "Vi er vant til stor opmærksomhed fra kvindelige fans, men når det drejer sig om journalister bliver det for meget", forklarer en kilde fra FA til Evening Standard. (SHN)

Torsdag 15. juni 2006
Ingen hindring for flytning af TV2/Nord
Planerne om at flytte TV2/Nord fra Aabybro til Aalborg, er rykket et skridt nærmere, efter at stationens repræsentantskab har godkendt en vedtægtsændring, der kan bane vejen for en flytning. Vedtægterne har indtil videre forhindret, at den regionale tv-station kunne flyttes fra Aabybro, som har været stationens hjemby siden sendestarten i april 1989, men nu er en flytning muligt. Læs mere

Torsdag 15. juni 2006
Mobil-tv i Danmark tidligst i 2009
Et udvalgt publikum har i de sidste to dage haft mulighed for at afprøve håndholdt tv til mobiltelefoner i København. Men mobil-tv i Danmark har lange udsigter, siger én af arrangørerne. Læs mere

Torsdag 15. juni 2006
Workshop om digitale tv-platform
Mens Kaj Holger og fjernsynsfabrikken Bella henover flere Krøniken-afsnit overvejede, hvor vidt fjernsyn, og sågar farvefjernsyn, havde en fremtid, har den teknologiske udvikling i nutidens Danmark taget et spring ind i den digitale tidsalder. I dag er det ikke længere et spørgsmål om, hvorvidt farvefjernsyn har en fremtid eller ej, men et spørgsmål om hvad den digitale tv-platform kan byde på i fremtiden. Læs mere

[<] 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 [>]









  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002