Kontakt os







 


Mandag 19. september 2005
TV3 vært under kraftig kritik i Ekstra Bladet
TV3 værten, Lene Hansson er kommet i modvind med sin programserie ‘Du er hvad du spiser’, hvor andre kost- og ernæringseksperter kritiserer hende for manglende dokumentation for hendes kostråd i programmet. Selv tager hun kritikken med ophøjet pande og udtaler til Ekstra Bladet, at vægttabene i programmerne er resultat i sig selv. (KJ)

Mandag 19. september 2005
USA: Vindere af Emmy Awards
For 57. gang afholdtes der i går Emmy Awards. De store vindere blev ’The Life and Death of Peter Sellers’ og ’Desperate Housewives’, og ‘Lost’. Læs mere

Lørdag 17. september 2005
Nicolai vandt suverænt MGP 2005
Det blev Nicolai der løb med sejren i de unges melodi grand prix - MGP 2005 - i TV Byen lørdag aften. Med maximumpoints ved samtlige telefon- og sms-afstemninger i alle regioner vandt den 13-årige rapper og danser fra Vejle overbevisende med rapnummeret 'Shake, Shake, Shake'. Nicolai (Kielstrup) skal dermed repræsentere Danmark ved det europæiske junior-MGP, der afvikles i Belgien den 26. november. (TN)

Fredag 16. september 2005
TV 2 navnenyt
Læs mere

Fredag 16. september 2005
Live’05 – succes for Voice TV
The Voice TV afsluttede koncert turen Live’05 med et rekord stort publikum på 150.000. The Voice TV’s koncert tur gæstede Oslo den 6. maj, København den 7. maj, Stockholm den 20. august og Helsinki den 27. august - med nogle af de største nationale og internationale artister på scenen. Med i alt 48 forskellige artister, mere end 20 timers live musik, 15 timers TV transmission, der nåede 750.000 seere indenfor den kommercielle målgruppe, og et rekord stort publikum på 150.000 har The Voice TV koncert tur etableret sig som den største koncert tur i Norden. Læs mere

Fredag 16. september 2005
Sort skærm for de blinde
DR og TV 2 gør tilsyneladende intet for de synshæmmede og svagtseende. Dansk Blindesamfund føler sig svigtet og glemt i den teknologiske udvikling, af de to landsdækkende public service-stationer. Læs mere

Fredag 16. september 2005
Opfordring til samarbejde om digitalt tv
Kulturminister Brian Mikkelsen opfordrer tv-stationerne til at danne et forum, der kan koordinere samarbejdet ved indførelsen af digitalt tv. Læs mere

Fredag 16. september 2005
Regionsopdelt sms-afstemning ved MGP
På lørdag arrangerer DR1 som bekendt MGP - De unges Melodi Grand Prix - for sjette gang. Men det er første gang i Danmark, at en sms-afstemning bliver opdelt på regioner. Helt konkret kan man stemme på mobiltelefonen fra fire regioner; Jylland, Fyn, Sjælland + øerne samt Storkøbenhavn. Der er selvfølgelig stadig regionsopdelt afstemning på fastnettelefonen. (TN)

Fredag 16. september 2005
Udenlandsk interesse for 'Grib Mikrofonen'
Det kommende underholdningsprogram på TV 2, 'Grib Mikrofonen' kan blive endnu en eksportvare indenfor dansk tv-underholdning. Programmet skal præsenteres på en international tv-festival i Cannes og flere nordiske lande har allerede vist interesse. Læs mere

Fredag 16. september 2005
LPS klar til ny sæson på TV 2
Sportsmagasinet LPS, som har Frederik Lauesen som vært, vender tilbage på TV 2 i næste uge, oplyser TV 2 | Medienyt. LPS er kendt for at gå i dybden med kontroversielle sportshistorier, som der ellers ikke er plads til i de ordinære sportsudsendelser. Den væsentligste ændring i denne sæson er UPS-delen - en meget subjektiv kommentar indenfor sportens verden, som flere kendte danskere hver uge fremkommer med. Blandt de kendte kommentatorer er filosof Arne Viktor Nielsen, SE & Hør-redaktør Henrik Qvortrup og TV 2-kommentator Jørgen Leth. Der er sæsonpremiere på LPS den 22. september. (TN)

Torsdag 15. september 2005
UK: Analogt tv lukkes 2012
Så skulle det være helt sikkert: Tidligere forlydender om, at de analoge tv-signaler lukkes i 2012, er i dag blevet bekræftet af den britiske kulturminister Tessa Jowell. Det ventes iflg. Media Guardian at lukningen af de analoge sendere allerede vil blive indledt i 2008. (SHN)

Torsdag 15. september 2005
Tidligere MGP-deltager: "Forbered MGP-børn på hysteri"
Hun røg direkte på forsiden af aviser og ugeblade, efter hun i 2001 vandt det allerførste MGP i Danmark. På bare én aften blev Sisse Maries liv ændret for evigt. Nu advarer hun forældre til de kommende MGP-stjerner: "Forbered børnene og tag hånd om dem". Læs mere

Torsdag 15. september 2005
TV 2 mister troværdighed på Triple A
Ikke mindre end 45 procent af seerne har mistet tillid til TV 2/Nyhederne efter indslagene om den ikke-eksisterende indvandrerbande Triple A. Hele 57 procent, at TV 2/Nyhederne bør lave nye indslag om omfanget af indvandrerbander. Det viser en meningsmåling udført af det inter-netbaserede analyseinstitut Instant-Answer iflg. gratisavisen Urban. Nyhedschef på TV 2/Nyhederne, Michael Dyrby, indrømmer, at sagen har givet ridser i lakken, men forsikrer, at man på TV 2 arbejder hårdt på at få rettet op på det. (SHN)

Torsdag 15. september 2005
Seer-afstemning om de 10 bedste Simpsons-afsnit
TV3s seere får mulighed for at stemme på deres favoritafsnit af The Simpsons. 38 af mest de populære afsnit gennem årene kommer til afstemning. Læs mere

Torsdag 15. september 2005
DR i Århus slipper billigt gennem sparekur
Medarbejderne hos DR i Århus kan ånde lettet op, da afdelingen slap med et sparekrav på 1.3 mio. kr. Og målsætningen om at øge aktiviteten i Århus fastholdes. Læs mere

[<] 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 [>]








  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002