Kontakt os







 


Tirsdag 13. december 2005
DR samler B & U i en afdeling
DR’s to børne- og ungdomsafdelinger, B&U Små Børn og B&U Store Børn, bliver lagt sammen til én enhed fra nytår, og den hidtidige chef for B & U Store Børn, Lene Nordin, kommer til at stå i spidsen for den. Læs mere

Tirsdag 13. december 2005
Ny pressechef hos Viasat i London
Viasat Broadcasting UK Ltd. har ansat den 32-årige Camilla Thornberg Drenov som pressechef i den centrale presseafdeling i London, oplyser Markedsføring. Hun har tidligere arbejdet for koncernen som ’programme and promotions scheduler’. (KJ)

Tirsdag 13. december 2005
Voksende kritik mod DR i Ventegodt-sagen
I iveren efter den gode historie har DR, iflg. eksperter, i sin brug af skjulte metoder overskredet reglerne for god presseskik. Læs mere

Tirsdag 13. december 2005
SF: Licens for alle apparater og styrket public service - og salg af TV2
Der skal kunne opkræves licens for alle apparater, der kan modtage indhold fra DR, og public service medierne skal styrkes som modspil til de kommercielle selskaber hedder det i SF’s udspil til den kommende medieaftale. Til gengæld vil SF acceptere salg af TV2. Læs mere

Tirsdag 13. december 2005
TV Danmark klar med King-gyser i julen
TV Danmark er nu klar med tv-premieren på Rose Red, en seks timers miniserie i tre dele baseret på et originalt manuskript af Stephen King. ”Jeg elsker miniserie-formatet,” fortæller King, ”det giver plads til at berette historien ordentligt. Film får mig altid til at føle det ligesom om, at jeg har stjålet alle håndklæderne i et hotelværelse og bagefter må sidde ovenpå kufferten for at få plads til det hele”. Læs mere

Mandag 12. december 2005
USA: DreamWorks solgt til Paramount
Steven Spielberg, Jeffrey Katzenberg og David Geffin har nu solgt deres film- og tv-produktionsselskab DreamWorks til konkurrenten Paramount Pictures. Prisen er omkring 11 milliarder kroner, skriver Verdens Gang. (KJ)

Mandag 12. december 2005
'Ørnen' – nu på fransk
Den danske tv-serie fra DR, Ørnen, kan nu også opleves i Frankrig. DR har tidligere haft succes med at sælge krimi-serien til andre lande og senest er franskmændene hoppet med på bølgen efter, at TF1’s kanal F2 har valgt at vise Ørnen. (KJ)

Mandag 12. december 2005
Glentevejs Antennelaug i stærk modvind
Fyens Stiftstidende hævder i dagens avis at have bevis for, at Glentevejs Antennelaug i Odense ikke har varetaget medlemmernes interesser. Avisen hævder i en artikelserie i dag, at antenneforeningen ikke har indhentet relevante tilbud, men i stedet blot givet sine ordrer til firmaet Ole Eriksen Kabel TV. Avisen skriver samtidig også, at bestyrelsesmedlemmerne har modtaget gaver og en række ydelser for 67.000 kroner. Læs mere

Mandag 12. december 2005
Plummer – en kommunikationsmæssig succes
Trods fodfejl får DR’s nye generaldirektør, Kenneth Plummer, gode karakterer for sine første 100 dage, ifølge ugebrevet Mandag Morgen, der skriver, at Plummer kommunikationsmæssigt fremstår som en succes. Mandag Morgen hæfter sig ved, at Plummer har kunnet sætte dagsordenen. Undersøgelsen bygger på baggrund af artikel- og indslags-analyse i medier og interviews. (KJ)

Mandag 12. december 2005
Strid om betaling for TV Køge
Sammenlægningen af Køge og Skovbo kommuner har medført et uventet stridspunkt, om adgangen til udsendelserne fra kabel-tv kanalen TV Køge. Læs mere

Mandag 12. december 2005
Ny station vil sikre 20 års lokal-tv
En ny station er gået i luften på lokal-tv frekvensen i Roskilde og med tv-veteranen, Villy Nielsen, ved roret vil Roskilde TV sikre at udsendelserne fra de sidste 20 års lokal-tv ikke går tabt. Læs mere

Mandag 12. december 2005
Særskilt pulje til studenter-, højskole- og handicap-radio og tv
Folketingets Kulturudvalg har besluttet at lave en særskilt pulje med penge til de betrængte studenterradio- og tv-stationer samt til højskole- og handicapradio og tv. Puljen fordeles af Radio- og tv-nævnet efter regler fastsat af ministeren. Læs mere

Mandag 12. december 2005
Nævn: Lovligt at DR spotter for egne koncerter
Radio- og tv-nævnet siger i en afgørelse, at DR ikke bryder nogle regler ved at spotte for egne koncerter. Et orkester mente ellers, at DR med spottene i radio og tv er med til at skævvride konkurrencen for koncerter. Læs mere

Mandag 12. december 2005
Kenneth Plummer: Den enkelte må afgøre, hvad der er kultur
Danskerne har ikke brug for smagsdommere til at afgøre, hvad der er værd at bruge tid på. Den enkelte må afgøre, hvad der er godt og skidt for den enkelte, men DR har et ansvar for skabe gennemsigtighed og guide mediebrugerne rundt i det enorme udbud. Læs mere

Lørdag 10. december 2005
Danmarks nye pokerstjerne slog Danmarks gamle pokerstjerne
Anders Ebdrup fra Lyngby vandt PokerChamps på Kanal 5. Herefter tog han udfordringen op i et spil til fordel for velgørenhed. Her blev han den første, der vandt to freeze outs, og han slog dermed verdensstjernen Gus Hansen og tvillingebrødrene Juhl. Anders valgte at donere præmien på 50.000 kr. til Kræftens Bekæmpelse. (KJ)

[<] 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 [>]








  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002