Kontakt os







 


Fredag 13. august 2004
Modersmål-Selskabet kritiserer DR
Modersmål-Selskabet kritiserer i skarpe vendinger DRs beslutning om at acceptere sange på andre sprog end dansk i Dansk Melodi Grand Prix 2005. DR svigter det danske sprog, mener næstformand Kenn Hansen: "Det er total idioti, at vi nu skal høre engelske sange i det danske Melodi Grand Prix. Det er slemt nok, at DR i de seneste år har oversat vindersangen til engelsk, når den er gået videre til det europæiske melodi grand prix. Men når DR også i den danske konkurrence tillader tekster på fremmede sprog, underminerer tv-stationen totalt melodi grand prixets værdi som dynamo for den dansksprogede popmusik", siger Kenn Hansen til DR Online. Modersmål-Selskabet arbejder for at bevare og udvikle modersmålet som en grundlæggende forudsætning for dansk kultur og folkestyre. (TN)

Torsdag 12. august 2004
USA: Tv-kanal fra Pentagon
Niche-tv-kanaler synes at blive snævrere i deres fokus, og det nyeste skud på stammen fra Time Warner er ingen undtagelse, skriver Berlingske Tidende. Time Warner Cable er senere på måneden klar til at lancere sin nye Pentagon Channel, der kommer til at bestå af nyheder og informationer fra det amerikanske forsvarsministerium. Der bliver bl.a. timenyheder, briefinger fra forsvarsministeriet og udenlandske nyheder med relation til det amerikanske forsvar. Endvidere udviklingstendenser indenfor militæret og highlights fra militæroperationer fra steder som Irak og Afghanistan. (TN)

Torsdag 12. august 2004
TV 2 satser på net-tv
Danskerne er blevet så glade for at se TV 2s nyhedsindslag og andre programmer på nettet, at TV 2 | Interaktiv i november skruer op for billedkvaliteten for net-tv til noget, der nærmer sig rigtigt tv. Til gengæld kræver tv-stationen betaling for at se tv-programmer på internettet. Læs mere

Torsdag 12. august 2004
TV 2 Charlie runder 50 pct.
Allerede knap to måneder inden TV 2 Charlie går i luften i den første weekend i oktober, står det klart, at kanalen i den gratis prøveperiode frem til nytår vil være til rådighed for halvdelen af danskerne. Læs mere

Torsdag 12. august 2004
TV 2s middagsnyheder fra den 6. september
TV 2/Nyhedernes middagsudsendelser går i luften fra den 6. september - og ikke, som tidligere oplyst her på tvnyt.com, den 30. august. Ifølge TV 2 | Medienyt der udkommer fredag, introducerer TV 2 derimod en ny morgen-programflade for børn fra den 30. august. Det bliver mellem kl. 6.00 og kl. 7.00, hvor de yngste seere tilgodeses. Samtidig forsvinder den korte nyhedsudsendelse kl. 6.30. (TN)

Torsdag 12. august 2004
Ny vært på Deadline 2. sektion
Jes Stein Pedersen, 44 år, bliver ny vært på DR programmets Deadlines anden sektion. Jes Stein Pedersen forlader et job som redaktionschef på Politiken, hvor han bl.a. har stået i spidsen for det panel af lederskribenter, der har tegnet Politikens holdning de seneste år. Desuden har han skrevet klummer og anmeldelser i avisen. Selv om Jes Stein Pedersen først og fremmest er avis-mand, har han dog også erfaringer med tv-mediet. Sidste forår stod han for litteraturprogrammet ”Bibliopaten” på DK4 - et program, der var baseret på hans litteratur-klumme i Politiken. Læs mere

Torsdag 12. august 2004
Overenskomst vedtaget med stort flertal
Der bliver ingen konflikt i DR i denne omgang. Med et stort flertal har DR-medarbejdere på overenskomster fra en stribe forskellige fagforeninger sagt ja til det mæglingsforslag man nåede frem til den 1. juli i Forligsinstututionen. Læs mere

Torsdag 12. august 2004
Sportsvært Therese Philipsen fyret fra TV 2
Therese Philipsens vil ikke få forlænget sin kontrakt med TV 2, når den løber ud ved udgangen af 2004. TV 2 sportschef Morten Stig Christensen er ikke interesseret i at beholde hende - hverken som journalist eller skærmtrold, erfarer Se og Hør. Therese Philipsen (27) er netop nu på bryllupsrejse i Egypten med sin mand, chefproducer på TV 2, Jan Siggety Bøje, og har været ansat på TV 2 i to år. (SHN)

Torsdag 12. august 2004
Ny amerikansk pris til 'En Kongelig Familie'
Tv-serien 'En Kongelig Familie', der hitter på tv-stationer verden over, vælter sig også i internationale priser. I dag fulgte den 5. fra USA. Læs mere

Torsdag 12. august 2004
Tina Bilsbo bliver ny vært på "Åbent Hus"
TV3-boligprogrammet 'Åbent Hus' får nu en ny, bærende vært, der første gang toner frem på TV3-skærmen den 1. september kl. 20. Det er den 32-årige Tina Bilsbo (billedet), der hermed vender tilbage til tv-skærmen, hvor hun sidst kunne ses på TV 2. Tina Bilsbo afløser Anja Steensig Holmbäck, der istedet har koncentreret sine kræfter om produktionen af søster-programmet 'Åbent Hus ta’r Sydpå' i Spanien, Tyrkiet og Frankrig. Læs mere

Torsdag 12. august 2004
Norge: TVNorge får plus på 21 mio.
TVNorge fremlagde onsdag tal for første halvår, der viste et overskud på 21.6 mio. norske kr. Hele 19.6 mio. kr. kommer ifølge MediaWatch/ Kampanje fra andet kvartal. Det er TVNorges bedste halvårsresultat nogen sinde. (SHN)

Onsdag 11. august 2004
Giver sproget frit i Dansk Melodi Grand Prix
Når DR holder Melodi Grand Prix 2005 i Horsens lørdag den 12. februar næste år, bliver det for første gang muligt at synge på dét sprog, man selv vil: dansk, engelsk, spansk eller swahili for den sags skyld. Læs mere

Onsdag 11. august 2004
DR køber reklame-udsendelse om Langelandsfestivalen
En hel times tv. Produceret, redigeret og præsenteret af Langelandsfestivalens egne folk. Det er den vare, de licensbetalende DR-seere intetanende får hjem i stuen. Og så er Langelandsfestivalen oven i købet blevet betalt for at lave tv om sig selv. Det skriver B.T. i dag og citerer DR for, at man ikke mener at dette er på kanten af at være reklame. (SHN)

Tirsdag 10. august 2004
DR og TV 2 på randen af nyheds-krig
TV 2 beskylder DR for at bryde en skriftelig aftale om, at de to stationer ikke lægger nyhedsudsendelser over for hinanden. Omvendt sender TV 2/Nyhederne fra den 30. august en middagsudsendelse på samme tidspunkt, som DR sender TV Avisen. Læs mere

Tirsdag 10. august 2004
Færøerne: SvF og ÚF skal lægges sammen
Den færøske public service tv-kanal, Sjónvarp Føroya (SvF) og den færøske public service radiostation, Útvarp Føroya, der indtil nu har været to selvstændige institutioner, skal lægges sammen, oplyser Ritzau. Beslutningen, der er truffet af landsstyremand Jógvan á Lakjuni, mødes af protester fra medarbejderne på SvF. Læs mere

[<] 1 2 3 4 5 6 7 8 9 [>]








  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002