Kontakt os







 


Onsdag 11. februar 2004
Sverige: MTG får overskud i 4. kvartal
NY: Modern Times Group (MTG), der bl.a. ejer TV3, leverede i 4. kvartal 2003 et nettoresultat på 163 mio. svenske kr., sammenlignet med et tab på 94 mio. svenske kr. i samme periode sidste år. Lederne på TV3 er skiftet ud og nye programmer er introduceret, og det ventes iflg. Børsen at tynge regnskabet for 1. halvår 2004. Samlet set omsatte MTG for 6.3 milliarder svenske kr. og overskuddet i 2003 blev på 375 millioner kr. oplyser Berlingske Tidende. (SHN)

Onsdag 11. februar 2004
Modepatruljen, nyt program på Zulu
Den 1. marts kl. 21.35 lancerer TV 2 Zulu et nyt livsstilsprogram, der giver almindelige danskere mulighed for at få en såkaldt makeover og iklæde sig moderigtigt tøj. Værterne bliver den tidligere DR og MTV-vært, Maiken Wexø samt Rikke Tholstrup Jensen, Sara Bro og Signe Molde, skriver B.T. Programmets titel er Modepatruljen. (KJ)

Tirsdag 10. februar 2004
Fox Kids skifter navn til 'Jetix'
Børnekanalen Fox Kids skifter navn til ’Jetix’. Det nye navn tages i brug i Europa i efteråret og sker som led i en større relancering af stationen. (KJ)

Tirsdag 10. februar 2004
USA: NYPD Blue stopper
Den prisbelønnede amerikanske serie NYPD Blue stopper med udgangen af 12. sæson, har ABC bekræftet tidligere på ugen. Skaberen og producenten af NYPD Blue Steven Bocho udtaler, at alle på NYPD Blue er enige om at serien ikke skal fortsætte og mener, at efter 12 sæsoner er det bedre at stoppe mens legen er god. (KJ)

Tirsdag 10. februar 2004
Mobiltelefon med satellit-tv
Snart kan man købe en mobiltelefon, der kan modtage tv-signaler fra satellitter, skriver PC World i dag. Det er elektronikgiganten Samsung, der meddeler, at man snart går i gang med at tilbyde den nye teknologi. Den 12. marts opsendes en satellit, der skal dække Japan og Korea og det ventes, at japanerne kan modtage cirka 70 kanaler, mens sydkoreanerne kan modtage godt det halve antal satellit-stationer på mobilen. (KJ)

Tirsdag 10. februar 2004
Ensidig sportsdækning på DR og TV 2
Sportsnyhederne på DR og TV 2 kritiseres af bl.a. DIF, for at være styret af kanalernes interesse i at markedsføre de håndboldkampe, der som harpiks klistrer til kanalernes sendeflader. Læs mere

Tirsdag 10. februar 2004
DR svigter nydanskere
Nydanskere mangler nuanceret syn på samfundet og konflikter i verden, fordi mange får deres viden alene fra hjemlandets tv-kanaler. DR svigter, siger det Radikale Venstres medieordfører Naser Khader. Han efterlyser svenske og norske tilstande, hvor public service-stationerne føler sig forpligtede til at oplyse og informere indvandrere og flygtninge om ugens vigtigste begivenheder - set med svenske og norske øjne. Læs mere

Tirsdag 10. februar 2004
Muslimsk tv-kanal på vej i USA og Europa
En helt ny engelsksproget tv-station med muslimsk kultur og livsstil går i luften til sommer i USA og Canada. Målet er at nå til Europa og Danmark i 2006, siger grundlæggeren til Berlingske Tidende. Læs mere

Mandag 9. februar 2004
Næsten 1.8 mio. så dansk Melodi Grand Prix
Fra den let forfjamskede grand prix-fan Pia lagde ud i Atletion i Århus lørdag aften, til 29 årige Tomas Thordarson (billedet) havde sejret med 'Sig Det' Løgn', og rulleteksterne var gået over skærmen, var der i gennemsnit 1.779.000 seere til årets danske Melodi Grand Prix. Og da vinderen blev kåret lidt efter klokken 22, så 1.965.000 med hjemme i stuerne. Det er 300.000 færre seere end for to år siden, men generelt er der nu en helt tydelig tendens til, at danskernes grand prix-interesse er vokset de seneste år. Læs mere

Mandag 9. februar 2004
Endnu en seer-rekord for 'Krøniken'
'Krøniken's sjette afsnit søndag aften blev dramaserien hidtil mest sete. Hele 2.543.000 kiggede med, og det var 17.000 flere end det hidtil mest populære afsnit - seriens tredje del. (SHN)

Mandag 9. februar 2004
Ny 'country manager' i CANAL+ Danmark
Grundet omstruktureringer har CANAL+ Danmark fået ny ’country manager’. Fremover vil stationens danske kontor blive ledet af Bente Klemetsdal fra CANAL+ Norge. Læs mere

Mandag 9. februar 2004
National Geographic Channel nu med dansk hjemmeside og sendetidspunkter
Tv-stationen National Geographic Channel er nu klar med en hjemmeside til de danske seere. Stationen har netop flyttet hele sin skandinaviske play-out til Benelux fra Storbritannien. Læs mere

Mandag 9. februar 2004
Danskerne blandt Europas mest snæver-synede, når der er sport på tv
De danske tv-seere - eller måske danskernes tv-kanaler - hører til blandt Europas mest snæversynede, når det handler om sport på tv. Kun fodbold og håndbold trækker mange sportsseere foran tv-skærmen, skriver Jyllands-Posten i dag. Læs mere

Søndag 8. februar 2004
Regeringen 'ulden' om privatisering af TV 2
Regeringen fastholder privatisering af TV 2 uden helt at vide hvordan. Oppositionen er stærkt bekymret for dårligere fjernsyn, men fik løfte om, at der i handlen indgår skrappe krav til public service. Læs mere

Søndag 8. februar 2004
Unge ser mindre tv
De unge mellem 15 og 30 år så sidste år en times mindre fjernsyn om ugen sammenlignet med året før. Og halvanden times mindre alene på de reklamebaserede tv-kanaler. Det bekymrer reklamebranchen. Læs mere

[<] 1 2 3 4 5 6 7 8 [>]








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002