Kontakt os







 


Onsdag 12. marts 2003
UK: Britisk tv bliver værre og værre
Hele 47 pct. af de britiske tv-seere mener iflg. en meningsmåling at kvaliteten af fjernsyns-programmerne bliver dårligere. Kun 12 pct. synes at det går den rigtige vej. Ved en lignende undersøgelse for tre år siden var der kun 28 pct. der gav udtryk for at tv-programmerne blev dårligere. Læs mere

Onsdag 12. marts 2003
Sverige: 10 gratiskanaler skal redde jordbaseret digital-tv
Den svenske regering er på vej til at beslutte sig for at lukke de analoge jordbaserede tv-stationer i 2007. Derfor er der behov for at de digitale, jordbaserede stationer får succes - hurtigst muligt - og derfor vil den svenske regering foreslå, at der skabes et "kraftfuldt" udbud af gratis tv-kanaler i det digitale net. Læs mere

Onsdag 12. marts 2003
P1 sætter fokus på TV 2 regional-tv
Tidligere bestyrelsesformand for TV 2, Jens Bilgrav-Nielsen er gæst i P1's debatprogram Poul Friis i aften kl. 23.05-24.00. Bilgrav-Nielsen, der var og er en af de mest indædte modstandere af TV 2 privatiseringen, frygter at medieforliget betyder at TV 2 regionerne bliver ofret i forbindelse med privatiseringen - selvom medieforliget faktisk holder de 8 regionale tv-stationer udenfor privatiseringen og sikrer dem licenspenge for at bevare de populære udsendelser. (SHN)

Onsdag 12. marts 2003
Flemming Leth har fået mundkurv på
DR's Flemming Leth har fået besked på ikke udtale sig, efter en række håndværkere har sat spørgsmålstegn ved de råd, som den populære tv-vært giver seerne, skriver B.T. i dag. Han siger til avisen, at han ikke kan få et interview der er ærligt, og at han har fået besked på af sin redaktionschef, Søren Jepsen, at han ikke skal snakke med nogen. Leth siger dog til B.T.: "Hvad skal man sige, når folk siger, du fiser? Jeg fiser ikke. Og så står der alligevel på forsiden, at Flemming lugter. Hvad fanden stiller man så op. Og der er da ingen, der er mere træt af det end mig". (SHN)

Onsdag 12. marts 2003
Nikolaj og Julie måske på vej til Emmy
DRs drama-afdeling har sendt en engelsksproget version af den succesfulde serie 'Nikolaj og Julie' til den internationale Emmy-komité. DR håber dermed at 'Nikolaj og Julie' kan følge i fodsporet på 'Rejseholdet', der i november vandt en eftertragtet Emmy-pris til DR for verdens bedste drama-serie udenfor USA. B.T. skriver i dag, at det er 1. og 8. afsnit (billedet), der er blevet oversat. (SHN)

Onsdag 12. marts 2003
Interview med dansk Guantanamo-fange
Med eneret for Danmark kan DR 2-programmet 'Debatten' i morgen torsdag kl. 20 vise et 30 minutter langt interview med den 29-årige dansker Slimane, som USA i over et år har holdt indespærret på Guantanamo-basen. Interviewet er optaget i april 2000 - tre måneder før Slimane forlod venner og familie i Øst-jylland. De nærmere omstændigheder ved hans tilfangetagelse i Afghanistan kendes ikke. I interviewet fortæller han åbent om sin dybe religiøsitet. (SHN)

Tirsdag 11. marts 2003
Kritik af DRs forbrugerprogrammer
Flere eksperter har iflg. B.T fremsat en hård kritik af DRs gør-det-selv-råd i programmet "Det' Leth" med Flemming Leth. DR-bestyrelses-medlem Karsten Madsen (V) har nu skrevet til bestyrelsen og forlangt en drøftelse af DRs forbruger-programmer. Iflg. B.T. i dag er det navnlig faldet Karsten Madsen for brystet, at Nationalmuseets eksperter kritiserer Flemming Leths råd om at rense gamle malerier med Ajax. Nationalmuseet mener, at rensning af malerier med Ajax kan få katastrofale følger for bevaring af maleriet. (SHN)

Tirsdag 11. marts 2003
Voldsom nedtur for Popstars på TV 2 Zulu
Hvis deltagerne i den første udgave af TV 2 Zulu's nye omgang 'Popstars' havde håbet på at blive kendte, må de ærgerligt konstatere, at det nok ikke bliver tilfældet. Kun 97.000 seere havde tændt for TV 2 Zulu, da det første program løb af stablen tirsdag, skriver B.T. Der er dermed tale om en nedgang af enorme dimensioner. Premiereprogrammerne for 1. og 2. omgang Popstars havde hhv. 915.000 og 889.000 seere. Læs mere

Mandag 10. marts 2003
Cristina Lage får toppost hos De Radikale
Den tidligere TV 2-direktør Christina Lage er blevet ansat som ny sekretariatschef for Det Radikale Venstre på Christiansborg, meddeler Ritzau. Hun tiltræder det nye job den 1. april. (SHN)

Mandag 10. marts 2003
Signe Svendsen ny tv-vært på Zulu
I aften debuterer Signe Svendsen (kendt fra Rollo & King) som ny tv-vært på TV 2 Zulu i kvinde-programmet 'Oraklerne' - produceret af Mastiff Media. Sammen med tre 'orakler' giver Signe Svendsen en gruppe danskere gode råd om, hvilket valg der netop nu vil være bedst for den enkelte person. De tre 'orakler' er en håndlæser, en astrolog og en clairvoyant. "Jeg håber meget at kunne hjælpe folk med at kigge ind i sig selv og give dem et puf til at komme videre", udtaler Signe Svendsen til TV 2 | medienyt. (SHN)

Mandag 10. marts 2003
DR Sporten køber nye tv-rettigheder
DR Sporten har sikret tv-rettighederne til speedway, bordtennis og hestesport, og imødekommer dermed kritik af for ensidig sportsdækning. Læs mere

Lørdag 8. marts 2003
Slut med TvDanmark 2 Sydsjælland
TvDanmark 2 Sydsjælland i Vordingborg, har fået frataget sin sendetilladelse. Den lokale tv-station har ikke sendt lokale nyheder siden sommeren 2002, og nu har det lokale radio- og tv-nævn for Vordingborg, Langebæk og Præstø Kommuner tabt tålmodigheden. Læs mere

Fredag 7. marts 2003
Næste uge i Big Brother V.I.P.
I næste uge i Big Brother V.I.P. kan seerne glæde sig til mænd i dametøj og til Bashy uden sin alpehue - men med paryk. Lise-Lotte og Helena snakker om overvægt, mens Pil og Kira taler om hvordan det er at være kendt. Dagens opgave stiller store krav til beboernes kommunikationsevne, og det trækker op til en romance mellem to af husets unge beboere. Læs mere

Fredag 7. marts 2003
TvDanmark: Flot start for Big Brother V.I.P.
Med et gennemsnitligt seertal på alle fire programmer på 275.000 seere (12+) er Big Brother V.I.P kommet godt fra start – lyder det fra TvDanmark. Dette svarer til en kommerciel share på knap 30 % i målgruppen 15-44. Læs mere

Fredag 7. marts 2003
Seernes valg på årets hidtil største konkurrencedag
Torsdag aften var en af årets hidtil mest konkurrenceprægede aftener på dansk tv, hvor Big Brother VIP-premieren på TvDanmark 1 mødtes med Michael Jackson-program på TV3, Den 6. Sans og Helt Solgt! på TV 2 samt dokumentarserie, kriminalitet og TV-avisen på DR 1. Seerne foretrak denne aften TV 2s programtilbud, det danskudviklede underholdningsformat Den 6. Sans og det inspirerende boligprogram Helt Solgt! Læs mere

[<] 1 2 3 4 5 6 7 8 [>]








  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002