Kontakt os







 


Fredag 5. december 2003
Kun drenge tilbage i TV3s Idols
Med kun to runder tilbage i Idols Liveshow måtte den sidste pige onsdag forlade showet og dermed vinke farvel til chancen om at vinde den eftertragtede pladekontrakt med BMG. Den 21-årige århusianer Dorthe K. Hansen gav ellers ifølge dommerne sin bedste præstation hidtil. Men den faldt åbenbart ikke i seernes smag. Læs mere

Fredag 5. december 2003
Finale i 'Stjerne for en aften'
Sang-talent programmet 'Stjerne for en aften', der vises på DR1 sendes i aften for sidste gang når der afholdes finale i talent-konkurrencen. Seks finalister går på scenen kl. 20 i aften når showet sendes direkte fra Forum i København. Det irske 'boyband' 'Westlife' leverer aftenens musikalske hovedindslag. (KJ)

Torsdag 4. december 2003
Tv-nævn skuffet over lokal tv-station
Lokalt radio- og tv-nævn kritiserer TvDanmark 2 Sydsjælland for at have sænket det lokal-redaktionelle niveau. Stationens redaktør afviser kritikken. Han tvivler på om nævnsmedlemmerne overhovedet ser tv-stationens udsendelser. Læs mere

Torsdag 4. december 2003
Berlingske og Schibsted lune på TV 2
Den norske mediegigant Schibsted melder sig ifølge Berlingske Tidende på banen som køber af TV 2/Danmark - og gerne sammen med Det Berlingske Officin. Ifølge Schibsted-direktør Jan Erik Knarbakk er der således allerede kontakt mellem de to mediehuse om et muligt samarbejde omkring et eventuelt køb. Han fremhæver i øvrigt, at Schibsted også kunne være interesseret i at indgå i en alliance om køb af TV 2/Danmark med andre danske medieselskaber - eksempelvis Egmont, der dog allerede har allieret sig med fusionen JP/Politikens Hus omkring et køb af TV 2. Jan Erik Knarbakk siger til Berlingske Tidende, at man dog ikke kommer videre i forhandlingerne med Det Berlingske Officin og andre konstellationssamtaler om køb af TV 2 før man ved, hvad man løber efter. Schibsted-direktøren henviser til, at salgsprospektet for TV 2 og koncessionsbetingelserne endnu ikke er afklarede. (TPN)

Torsdag 4. december 2003
DF-kritik af ny dansk tv-serie
Allerede før Danmarks Radio har vist "Krønikens" åbningsafsnit, sår bestyrelsesmedlem Søren Espersen tvivl om tv-seriens lødighed. Søren Espersen, der som bekendt er pressechef i Dansk Folkeparti, frygter, at serien vil give et forvrænget billede af efterkrigsårene. Han ønsker historiske konsulenter knyttet til projektet. Læs mere

Torsdag 4. december 2003
TV 2 skal have "skandinaviske rødder"
Kulturministeren ønsker, at den kommende køber af TV 2 skal have ”stærke rødder i den skandinaviske medietradion”. Omvendt afviser han et salg til eksempelvis den italienske premierminister Silvio Berlusconis medieimperium. Læs mere

Torsdag 4. december 2003
TV 2 har flest seere til juleserier
Der er flest seere til TV 2s julekalender ’Jesus & Josefine’, men seerne kan bedst lide DRs ’Nissebanden’. Læs mere

Torsdag 4. december 2003
Beklagelse i høringssvar over salamimetoder
I forbindelse med udkastet til bekendtgørelsen om lokal radio- og tv har Danske Uddannelsesmedier og Den Kristne Producent Komite sendt længere høringssvar til Kulturministeriet. Danske Uddannelsesmedier står uforstående overfor, at reglerne for de idébaserede radio- og tv-stationer igen skal ændres med meget kort varsel. Læs mere

Torsdag 4. december 2003
KLF jubler over ’Jesus og Josefine’
Landsformand i KLF, Kirke & Medier, sognepræst fra Brøndby Frede Jørgensen jubler over at TV 2 har et kirkeligt tema med julekalenderen om ’Jesus & Josefine’ i stationens bedste sendetid. Læs mere

Onsdag 3. december 2003
DR får ny kommunikationschef
Journalist Troels Brøndsted bliver ny kommunikationschef i DR fra 1. januar 2004. Han kommer til DR fra en stilling som erhvervsreporter på Ritzaus Bureau, og med i mappen har han 10 års erfaring fra landsdækkende dagblade, nyhedsbureauer og tv og 11 år som kommunikationsansvarlig i virksomheder inden for den finansielle sektor. Læs mere

Onsdag 3. december 2003
DR Licens sætter fokus på kollegier
Antallet af sortseere på landets kollegier ligger langt over gennemsnittet for resten af Danmark. Det er én af forklaringerne på, at DR Licens for øjeblikket gennemfører en kampagne blandt de kollegianere, der ikke betaler licens. Læs mere

Onsdag 3. december 2003
Flere i udlandet får DR på satellit
Tusindvis af danskere, der bor rundt omkring i Europa, vil gerne se DRs tv-programmer på satellit, og det får de også mulighed for i 2004. Samtidig får seere i det østlige Middelhavsområde også chancen for at få DR TV på skærmen i løbet af næste år. Læs mere

Onsdag 3. december 2003
TV 2 meldt for ulovlig reklame
Flere seere har meldt TV 2 for skjult reklame i julekalenderen ’Jesus og Josefine’ oplyser DR Nyheder. Under programmet mandag, dukkede der pludselig et skilt op med legetøjskæden ’Fætter BR’. TV 2s underholdningsredaktør Bubber beklager fejlen og siger, at der var tale om et hændeligt uheld med sponsor-outroen, der beklageligvis blev eksponeret utidigt og understreger at serien ikke indeholder skjult reklame. (KJ)

Onsdag 3. december 2003
Julehilsen til Grønland på DR
I år er det læge og studievært Peter Qvortrup Geisling fra tv-programmet 'Lægens Bord', der sammen med TV 2s Popstars-sangerinden Julie Berthelsen sender DR's julehilsen til Grønland. Læs mere

Onsdag 3. december 2003
Japan: Digital tv skal redde Japans økonomi
Den japanske premierminister Junichiro Koizumi åbnede i dag for digitale tv-transmissioner i Japan. Den japanske regering håber, at udbredelsen af digitalt tv vil sætte skub i den trængte japanske økonomi, skriver Computerworld. Alle japanere skal kunne modtage digital tv med udgangen af 2006. I dag når det digitale sendenet kun ud til tre store byer, og det potentielle antal kunder udgør omkring 12 millioner husholdninger. Analytikere vurderer dog, at det faktiske antal seere kan være så lavt som 300.000. Den japanske regering har investeret betragteligt i digitalt tv. (KJ)

[<] 1 2 3 4 5 6 7 [>]








  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002