Kontakt os






 


Tirsdag 21. maj 2002
Håndbold mere populært end fodbold
Dansk håndbold - og især kvindehåndbold - understregede sin store tv-popularitet i pinsen, da Ikast/Bordings håndboldpiger havde flere seere til holdets EHF Cup-finale mod ungarske Györi, end det danske fodboldlandshold havde fredag aften på DR 1 til den sidste testkamp før VM mod Cameroun. Læs mere

Tirsdag 21. maj 2002
Antenneforening i Århus klar til at hjælpe lokal græsrods-tv
Mens man i det århusianske græsrods-tv-miljø slikker sårene efter nærlæsningen af regeringens udspil til et nyt medieforlig - et udspil der af flere tv-folk i Århus betegnes som noget nær et dødsstød - melder fællesantenneforeningen Århus Antenneforening sig nu på banen med, hvad der kunne ligne et plaster på et af sårene. Læs mere

Tirsdag 21. maj 2002
Statsstøttesag gør værdien af TV 2 usikker
En EU sag om ulovlig statsstøtte til TV 2 sætter et massivt spørgsmålstegn ved værdiansættelsen af TV 2 forud for en privatisering, skriver Børsen i dag. Hvis EU giver klageren – TvDanmark – ret i, at licenspengene er blevet brugt til at forvride konkurrencen på markedet for kommercielt tv, så vil konsekvensen blive et krav om tilbagebetaling til staten af en del af de licensmidler som TV 2 har modtaget siden 1997. (SHN)

Tirsdag 21. maj 2002
TVropa tilbyder billigere digitalt sendenet
Etableringen af et jordbaseret digitalt sendenet i Danmark behøver kun at koste 80 mio. kr., hvilket er ca. fjerdedel af, hvad de officielle beregninger har vist. Løsningen kommer fra TVropa og består i at opsætte tv-sendere i ca. 120 eksisterende mobiltelefonmaster over hele landet, skriver Børsen i dag. En særlig fordel ved TVropa’s løsning er, at den giver mulighed for at afsætte kanaler til meget lokale områder. (SHN)

Tirsdag 21. maj 2002
Norge: TVropa i kamp om nyt sendenet
Lars von Triers tv-selskab TVropa kaster sig nu ind i kampen om det jordbaserede digitale sendenet i Norge. TVropa mener at have en løsning, der er langt bedre end den 'Norges televisjon' (NRK og norsk TV 2) selv har, skriver Dagens Næringsliv (DN) iflg. Kampanje. TVropas løsning vil give 200 kanaler - mens Norges Televisjon kun giver 20 kanaler. "Public service stationernes løsning kan kun blive en fiasko", siger Niels Aalbæk Jensen til DN, "da deres løsning ikke giver seerne noget ekstra". TVropa har netop etableret sig i Oslo. (SHN)

Tirsdag 21. maj 2002
Filmproducenter glade for medieudspil
Bekymring er normalt et af de mere sikre karakteristika hos en dansk filmproducent, når talen går på økonomi, men i disse dage under filmfestivalen i Cannes er det næsten lutter glade ansigter, man møder, skriver Politiken. Der er overordentlig stor tilfredshed med det udspil til en ny medieaftale, som kulturminister Brian Mikkelsen (K) kom med i sidste uge, idet der i det ligger en betragtelig forøgelse af penge til filmproduktion. Læs mere

Lørdag 18. maj 2002
Husalteret kører på autopilot
Man kan sende hvad som helst i primetime på DR og TV 2, og få over 700.000 seere. Det er den frustrerende virkelighed, de kommercielle danske kanaler, TV3 og TvDanmark, har været tvunget til at leve med i årevis. TV3 viste i februar en fodboldlandskamp mellem Saudi-Arabien og Danmark, hvilket fik 412.000 danskere til at trykke sig ind på kanalen. Måneden efter sendte DR en ligalandskamp mellem Danmark og Norge fra et tomt Brøndby Stadion, en perifer kamp uden en eneste af de kendte internationale stjernespillere. Mere end 700.000 danskere så med. Den problematik behandles i dag i en stor artikel i Politiken, der kan læses her http://politiken.dk/VisArtikel.iasp?PageID=214538. (SHN).

Fredag 17. maj 2002
TV 2's privatisering kan hæmme konkurrence på tv-markedet
Et meget kommercielt aggressivt TV 2 rummer paradoksalt nok en fare for mindre konkurrence på tv-markedet, hvilket ikke er i tv-annoncørernes interesse, påpeger selskabet Media Audits. Dansk Annoncørforening deler bekymringen. Læs mere

Fredag 17. maj 2002
USA: MTV starter tv kanal for bøsser
For at ramme det homoseksuelle segment korrekt har MTV meddelt, at de nu vil åbne en ny MTV kanal henvendt mod det homoseksuelle miljø. Det er velkendt, at der i bøsse-miljøerne tales om speciel bøssemusik, som musik af blandt andet discoklassikere fra Gloria Gaynor. Læs mere

Fredag 17. maj 2002
Tyskland: Ny rejse-tv kanal
En ny tysk rejse-tv kanal med det betegnende navn 'Sonnenklar' er startet officielt på Astra 19,2 øst (transponder 84 - 12090 MHz vertikal). Kanalen sender døgnet rundt og udsendes digitalt og ukodet, oplyser sattv.dk. Stationen planlægger desuden at sende analogt fra efteråret. (SHN)

Fredag 17. maj 2002
Italien: Dårligere resultat for Berlusconi
Silvio Berlusconis medieselskab Mediaset fremlagde i går torsdag et resultat før skat på 1.3 mia. kr. for første kvartal 2002. Det er 242 mia. kr. dårligere end i samme periode sidste år, skriver Kampanje. Reklameindtægterne faldt med næsten 6 pct, hvilket ikke er så godt, idet 95 % af selskabets indtægter stammer fra tv-reklamer. (SHN)

Fredag 17. maj 2002
S og R med på privatisering af TV 2
Kulturminister Brian Mikkelsen (K) indledte onsdag de mediepolitiske forhand-linger med partierne, og angiveligt er Socialdemokratiet og de radikale villige til at forhandle om en privatisering af TV 2 - vel at mærke, hvis TV 2 fortsat lever op til en række forpligtelser om at lave blandt andet nyheder, dramatik og børneprogrammer, skriver Politiken i dag. "Egentlig er vi ikke så langt fra hinanden. Forhandlingerne i dag har været konstruktive og positive", siger de radikales medieordfører, Naser Khader til avisen. Ifølge Politikens oplysninger har ministeren præciseret, at partierne kan være med til at bestemme rammerne for et privat TV 2, men ikke hvem der skal købe tv-stationen. (SHN)

Fredag 17. maj 2002
Italien: Murdoch og Messier i infight
To af verdens største mediemoguler, Rupert Murdoch og Jean-Marie Messier er kommet op at toppes om, hvem der skal sidde tilbage med et underskudsgivende betalings-tv i Italien. Læs mere

Fredag 17. maj 2002
USA: For dumme til 'Det svageste led'
Studievært Anne Robinson kalder amerikanerne dumme, fordi de har mistet interessen for hendes show - 'The Weakest Link' (Det svageste led). Programmet er indstillet pga. dårlige seertal, men Anne Robinson konstaterer at amerikanerne ikke er intelligente nok til at følge programmet. Læs mere

Fredag 17. maj 2002
UK: John McEnroe vært i "The Chair"
Den tidligere tennis stjerne John McEnroe (billedet) skal være vært i quiz-showet 'The Chair' på BBC One. Programmet er et af USAs ekstreme quiz-shows, hvor deltagerne skal sidde i et studie og svare på spørgsmål. Normalt er der ikke noget ekstremt i det - men deltagernes hjerterytme vil blive målt - og hjerterytmen skal de også kontrollere. Kommer hjerterytmen over nogle forud definerede rammer taber deltageren sin kontantgevinst. I den amerikanske version blev deltagerne stresset med høje brag, ildflammer og blandt andet krokodiller, men BBC afviser at man går så langt på BBC. I USA er The Chair dog lukket igen pga. elendige seertal, skriver Waveguide. (KJ)

[<] 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 [>]








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002