Kontakt os







 


Tirsdag 17. august 2004
USA: Oprah Winfrey udvalgt til nævning i drabssag
En af amerikanske husmødres foretrukne tv-værter, milliardæren Oprah Winfrey, er udvalgt til at gøre tjeneste som nævning i en drabssag, skriver Jyllands-Posten. Som alle andre nævninge modtager talkshow-værten 17 dollars og 20 cents (ca. 100 kr.) om dagen, når hun som nævning skal være med til at dømme i en drabssag i Chicago. Inden udvælgelsen var officiel, sagde Oprah Winfrey, der dagligt optager sit talkshow i Chicago og distribuerer det til 110 lande, til tv-stationen ABC: "Jeg håber bare, at det ikke tager mere end en uge. Jeg har shows, jeg skal lave". Oprah Winfreys personlige formue er tidligere anslået til ca. 4 mia. kr., og hendes indflydelse er enorm. (TN)

Tirsdag 17. august 2004
TV 2 åbner for mobilnyheder til flere
Ejere af mobiltelefoner, der kan kobles til internet, vil fra 19. august få mulighed for at se TV 2/nyheder på deres telefon. Læs mere

Tirsdag 17. august 2004
31.000 fejrede Voice i Tivoli
Over 30.000 fans trodsede regnen og var på plads i Tivoli, da radiostationen The Voice fejrede 20 års fødselsdag på Plænen - og havde premiere på Voice TV. Den senere opklaring fik temperaturen til at stige til kogepunktet blandt det store publikum foran scenen. Læs mere

Tirsdag 17. august 2004
Christina Buch ny underholdningsredaktør på TV 2/Danmark A/S
Christina Buch, der siden 2001 har været programchef på Metronome Productions, bliver ny underholdningsredaktør på TV 2. Læs mere

Mandag 16. august 2004
Dansk OL-deltager langer ud efter TV 2
Luftriffelskytten Peter Thuesen følte sig efter den kiksede finalekvalifikation gået for nær af et kamerahold fra TV 2/Sporten. Læs mere

Mandag 16. august 2004
MTV-prisuddeling på vej til København
Verdens allerstørste musikstjerner er på vej til Danmark. Musikkanalen MTV vil have deres årlige prisuddeling 'MTV Europe Music Awards' til København i 2006. Læs mere

Mandag 16. august 2004
TV Samsø sender igen
Fra i dag bliver det igen muligt at følge TV Samsø. Iflg. Århus Stiftstidende vil der blive sendt info-tv nogle timer om aftenen, mens der udsendes dk4 i resten af sendetiden. Senere genoptages stationens egne nyheds- og debatprogrammer. (SHN)

Søndag 15. august 2004
Ny dansk tv-kanal med fokus på sport
(Ny version): En ny dansk sportskanal på initiativ af dk4 og Canal Digital får premiere til efteråret. Den bebudede introduktion i dag søndag indeholdt angiveligt kun testudsendelser. Den nye kanal kommer til at hedde 4 SPORT. Læs mere

Søndag 15. august 2004
TV-Avisen i nyt design fra mandag
TV-Avisen er i nye rammer, når den ruller over skærmen mandag klokken 18.30. Logoet er nyt, jinglen er ny, og farverne og grafikken er anderledes. Det samme er måden at præsentere de aktuelle nyhedsindslag på. Læs mere

Søndag 15. august 2004
Bedre modtagelse af DRs radio- og tv-programmer i Grækenland og Nordafrika
Fra mandag formiddag kan man i bogstaveligste forstand sige, at DR når bredere ud. Da er satellitten Intelsat 10-02, som blev sendt ud i rummet med en raket fra rumfartscentret Baikonur i Kasakhstan den 16. juni, endeligt på plads i den rigtige position. Det betyder, at interesserede i Grækenland, Nordafrika og Mellemøsten - ikke mindst langvarigt udstationerede fra Danmark, danske erhvervsfolk, soldater, danske pensionister i udlandet, og hvem, der nu ellers kunne have interesse, fremover kan se DR 1 eller DR 2 eller stille ind på P1, P2, P3, P4 (Københavns Radio) eller DR Klassisk. Hidtil har det krævet kæmpeantenner at fange DR i Sydøsteuropa, men fremover bliver det muligt med en cirka 60 cm parabol. (TN)

Lørdag 14. august 2004
Nej tak til 'Naked News' i Danmark
Danske tv-stationer er ikke lune på hede nyheder med nøgne værter. Tv-selskabet, Get Lucky TV - der har rettighederne til det usædvanlige nyhedskoncept i Storbritannien - har forsøgt at afsætte programmet til Danmark og Skandinavien, men foreløbig har man ikke fundet en passende distributør, skriver Ekstra Bladet. "Medmindre der opstår en kraftig efterspørgsel fra kunderne, så kan jeg ikke forestille mig, at det er noget vi vil lægge billet ind på", siger direktør Kim Poder fra Viasat. Heller ikke TV Danmark viser interesse for nøgne nyhedsværter, selv om stationen tidligere har profileret sig på grænsesøgende erotiske programformater. Programchef Jacob Mejlhede: "Vi har før brændt nallerne på de her seksuelle ting - bl.a. med 'Stripperkongens Piger', og det image ønsker vi at kaste bort. Så det vil absolut ikke være gavnligt for sagen at vise nøgne nyheder". (TN)

Fredag 13. august 2004
'Naked News' nu også i Europa
Fænomenet med en kvindelig tv-vært, der oplæser seriøse nyheder alt mens hun langsomt smider tøjet, er nu nået til Europa. Foreløbig får dog kun britiske og franske tv-seere mulighed for at se de kontroversielle udsendelser fra 'Naked News'. Læs mere

Fredag 13. august 2004
TV3 raser over strejkende fodboldspillere
TV3 er utilfreds med at fodboldspillerne i Superligaen har tænkt sig at gå i strejke fra på tirsdag. Spillerne mangler respekt overfor klubberne og fansene, lyder det fra stationen, der har investeret 100 milloner kroner for at vise kampene. Læs mere

Fredag 13. august 2004
Jørn Mader helt ud i kulden
Den tidligere Tour-kommentator, Jørn Mader, får ikke flere cykelsports-opgaver på TV 2. Nu river TV 2 de sidste stjerner af skuldrene på Jørn Mader, skriver B.T. i dag. Mader er helt færdig med cykling på stationen og skal hverken kommentere OL, VM eller Spanien Rundt. Det havde han ellers udsigt til, da han blev pillet af stationens Tour de France-hold, men ikke længere. (SHN)

Fredag 13. august 2004
Horsens værtsby for Melodi Grand Prix 2005
Allerede inden det kommunale Forum Horsens har indviet sin nye storhal, har DR valgt den som ramme om Dansk Melodi Grand Prix den 12. februar næste år. DR vil ikke oplyse, hvilke byer Horsens har konkurreret med om den direkte tv-transmission. "Vi kan kun sige, at vi har valgt Forum Horsens, fordi der er fantastiske produktionsforhold til et show som det her", siger Nina Lethin Larsen fra markedsførings-afdelingen i DR, til Horsens Folkeblad. Melodi Grand Prix 2005 bliver sendt direkte på DR1. Vindermelodien skal repræsentere Danmark ved Eurovision Song Contest, som afholdes i Kiev, Ukraine i maj 2005 - først ved semifinalen torsdag den 19. maj og derefter, om alt går vel, i finalen lørdag den 21. maj. (TN)

[<] 1 2 3 4 5 6 7 8 9 [>]








  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002