Kontakt os







 


Fredag 12. september 2003
Ældre seerprofil på 'Rundfunk' end ventet
TV 2s nye ungdomsprogram 'Rundfunk' ma-fr 17-17.30 skal give de unge underholdning og debat om vigtige emner, og det var forventet, at seerprofilen ville være meget ung; helt ned til de yngste teenagere. Men det har langt fra holdt stik efter de første par uger med programmet. De typiske seere er kvinder mellem 20 og 24 år fra enten Københavnsområdet eller fra den nordlige del af Jylland med et stort tv-forbrug, oplyser Mediaedge:cia. Seermæssigt er programmet i gennemsnit blevet set af 114.000 seere - med en svag opadgående tendens. (SHN)

Fredag 12. september 2003
Spiritusreklamer går fra biografer til tv
Tv-omsætningen på alkoholiske drikke og håndkøbsmedicin er 40 mio. kr. højere i år, målt på listepris i forhold til samme periode sidste år. En stigning på 115 pct. Stigningen kommer primært fra alkoholreklamer, der er steget med 157 pct. Det rammer biograferne, der traditionelt har stået stærkt i disse to brancher på grund af de gamle restriktioner for tv. Læs mere

Fredag 12. september 2003
Kabelpenge er godt for tv-stationerne
De tre danske kommercielle tv-selskaber baserer sig i højere og højere grad på abonnementsindtægter fra kabel-TV og seere i antenneforeningerne. De såkaldte low-pay abonnementer blev lanceret, da den daværende kulturminister indførte seerafstemninger i antenneforeningerne i 1997. Ved en ny afstemning i 1999 indførte endnu flere kanaler et abonnement, mens andre satte prisen op. Mediaedge:cia vurderer, at det er udmærket, at tv-selskaberne tjener mere fra abonnement. De bliver stærkere, uden at det betyder prisstigninger for annoncørerne. Men øgede indtægter bør i stor udstrækning bruges til at forstærke programfladen. Læs mere

Fredag 12. september 2003
Udsigt til masser af håndbold på DR og TV 2
Seerne har udsigt til masser af europæisk top-håndbold på DR og TV2 i de kommende tre år, efter at de to stationer har underskrevet en aftale med Det Europæiske Håndboldforbund (EHF). Med aftalen har DR og TV2 sikret sig radio-, tv- og internet-rettighederne til såvel Champions League som Super Cup'en i håndbold for både mænd og kvinder frem til sommeren 2006. Læs mere

Fredag 12. september 2003
Kommune giver støtte til TV 2-serie
Fredericia Kommune skyder penge i en TV 2-serie, der omhandler én af kommunens specialskoler. Formålet er indirekte at sætte landsdækkende fokus på kommunen. Læs mere

Fredag 12. september 2003
Rekord-seertal til TV 2's 'Livet er fedt'
TV 2 har haft en god start på efterårssæsonen, skriver TV 2 | medienyt i dag, og henviser bl.a. til dokumentarserien 'Livet er fedt', der har kørt i to år, men som torsdag sidste uge opnåede det højeste seertal nogensinde. I alt 1.099.000 seerere fulgte de overvægtige danskere, der kæmper mod de mange kilo. Programmets share var hele 61 pct. og vurderigen blandt seerne var med 4.3 helt i top. Tallene for 'Livet er fedt' i går torsdag var endnu flottere - nemlig på 1.119.000 - og dermed påny en fornem seerrekord. (SHN)

Fredag 12. september 2003
Rikke Hørlykke ansat på TV 2/Reklame
Den kendte håndboldspiller Rikke Hørlykke er den 10. september blevet ansat som salgskoordinator i TV 2/SportsMarketing i TV 2/Reklame skriver TV 2 | medienyt. Stillingen er i første omgang på deltid pga. Hørlykkes aktive karriere som håndboldspiller i GOG og på landsholdet. (SHN)

Fredag 12. september 2003
UK: Mel C skadet i direkte tv-show
Den tidligere Spice Girl, Mel C, er blevet indlagt efter en judo-kamp med Miss World, Azra Akin. De to kvinder kæmpede i Channel 4 reality-tv-showet 'The Games', da Mel C landede forkert og pludselig begyndte at skrige af smerte. Hendes knæ var blevet alvorligt skadet, og hun blev straks indlagt på et hospital. (SHN)

Fredag 12. september 2003
Opfordrer til boycot af børne-MGP
Den flamske Jesuiterpræst og politiker Luc Versteylen opfordrer belgisk tv, til at boycotte det første europæiske MGP for børn i København den 15. novem-ber. "Det er uacceptabelt, at børn bliver brugt af tv til den form for kommer-cielle aktiviteter - det er ligesom med pædofili, børnene skal opfylde deres forældre og familiers ønsker", siger han iflg. B.T. til avisen 'De Morgen. (SHN)

Fredag 12. september 2003
Popstars på TV 2 flopper
Seerne svigter 'Popstars Showtime' på TV 2. Kun en halv million seere gider se med - og det er 400.000 færre end sidste gang, programmet kørte på nationalt tv, skriver Ekstra Bladet i dag. Samtidigt citerer avisen P3 chef Eik Frederiksen for at sammenligne Popstars med én stor charmeforladt karaokebar, hvor man hverken tager musikken eller deltagerne alvorligt. Der er desuden heller ikke den store spænding om, hvem der vinder. Maria Luca (billedet) er storfaovrit. TV 2's pressechef udtaler til Ekstra Bladet om de sårlige seertal, at det selvfølgeligt er ærgeligt, men at det ikke er en katastrofe, fordi Popstars har fat i de helt unge mellem 15 og 30 år. (SHN)

Fredag 12. september 2003
Underskifter i Skanderborg til fordel for TV3
En ekstraordinær generalforsamling i den gamle og store antenneforening i Skanderborg, AFOSHS, besluttede forleden at droppe TV3 pga. tv-selskabets voldsomme prissstigning. En gruppe utilfredse tv-seere, der ikke er med på at miste Robinson, Champions League fodbold mv. pr. 30. september, har derfor nu startet en underskriftsindsamling med krav om endnu en generalforsamling. Foreløbig har 330 skrevet under, oplyser Århus Stiftstidende. Bestyrelsen for AFOSHS, der også er tilhængere af at beholde TV3, er tæt på at indkalde en ny ekstraordinær generalforsamling. (SHN)

Torsdag 11. september 2003
Sverige: Overgang til digital tv bliver dyr
Det kommer til at koste svenskerne 5-6 mia. kr., at der bliver indført jordbaseret digitalt tv, skriver Jyllands Posten. Ved indgangen til 2008 bliver der i Sverige slukket for de nuværende analoge signaler, og dermed skal svenskerne have investeret i det nødvendige udstyr for at modtaget det digitale signal. Mange af de 11 mio. fjernsyn, der i dag står i de svenske hjem, kan ikke modtage de digitale signaler. (SHN)

Onsdag 10. september 2003
Canal+ solgt for godt ½ mia. kr.
Den nordiske betalings-tv-kanal Canal+ er blevet solgt af franske Vivendi Universal til de to investeringsselskaber Nordic Capital og Baker Capital for 514 mio. kr., iflg. Kampanje. (SHN)

Onsdag 10. september 2003
TV3-kabelaftale presser konkurrenterne
TV3/Viasats flerårige aftale med TDC Kabel TV og Stofa betyder iflg. Børsen, at TV3 er løbet med en så stor del af kabelpengene, at de øvrige programleverandører - bl.a. ikke mindst TvDanmark - får meget svært ved at få væsentlige prisstigninger igennem i de aktuelle forhandlinger om sammensætningen af det fremtidige udbud i kabelnettet. Nogle kanaler risikerer helt at ryge ud af kabelnettet, skriver avisen videre. (SHN)

Onsdag 10. september 2003
TV3 viser 8 fodboldkampe - samtidigt
Så starter Champions League-turneringen igen. Det har altid været et problem, at der i gruppespillet spilles 8 gode fodboldkampe samtidigt - især hvis man ville se en anden kamp end den, som TV3/3+ har besluttet sig for. Det er slut nu, takket være fagre nye tv-verden. TV3's kunder får nemlig noget for prisstigningen: Alle 8 kampe kan ses gratis samtidig, v.hj.a. en digital-boks, enten gennem Viasat Ticket (hos Viasat parabol-kunder) eller gennem Selector (hos TDC-kunder). Man kan læse mere på http://www.kabeltv.dk/?UniversID=140&News=216. (EL)

[<] 1 2 3 4 5 6 7 [>]









  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002