Kontakt os







 


Mandag 17. marts 2003
Danskerne bruger penge på digital udstyr
De danske forbrugere købte i 2002 for mere end 5,2 milliarder kroner radio-tv udstyr, hvilket er 8 pct. mere end i 2001, oplyser BFE, der er Brancheforeningen for Forbruger Elektronik. Og det er de digitale forbrugerelektronik produkter, som trækker væksten. DVD-afspillere, digitale stillbillede kameraer, digitale videokameraer og bredformat TV home cinema med surround sound topper danskernes shoppingliste over forbrugerelektronik. Samlet viser BFE’s årsopgørelse en 2002-omsætning på 11,4 milliarder. Det dækker over en stor fremgang i salget af de mange nye digitale produkter, som udskiftes til fordel for de gamle analoge. Læs mere

Mandag 17. marts 2003
UK: Halløj På Badehotellet måske tilbage
Ifølge B.T. er BBC ved at overtale skuespilleren John Cleese til en ny indspilning af ’Fawlty Towers’, der på dansk kørte under navnet ’Halløj På Badehotellet’. Den engelske sitcom om det ’skøre’ hotel gik over skærmen for første gang for 27 år siden. Hvis det lykkedes BBC at overtale John Cleese bliver der tale om en filmversion, der skal foregå på et spansk hotel, hvor tjeneren Manuel også er ansat, skriver avisen. (KJ)

Mandag 17. marts 2003
Jens Harder Højbjerg forlader DR
DR-sportens journalist, Jens Harder Højbjerg, forlader ifølge B.T. DR sporten til fordel for et arbejde som pressekonsulent i Københavns Kommunes Sundhedsforvaltning, hvor han tiltræder den 31. marts. (KJ)

Mandag 17. marts 2003
DR dokumentarfilm vinder dansk TV-Oscar
'Æblehovedet og Kommandanten' af journalist Per Wennick fra DR Dokumentar vandt fredag aften årets danske TV-Oscar - en af landets største mediepriser på 100.000 kr. Læs mere

Søndag 16. marts 2003
Schleimann: TV 2 bør privatiseres
De tidligere TV 2-direktører, Tøger Seidenfaden, Jørgen Flindt Pedersen og Christina Lage samt tidligere bestyrelsesformænd Jørn Henrik Petersen, Lone Kühlmann og Jens Bilgrav-Nielsen har i et åbent brev til statsministeren givet udtryk for deres bekymring. Men TV 2s første direktør fra 1987-1992 Jørgen Schleimann er uenige med sine efterfølgere. Læs mere

Søndag 16. marts 2003
Letland: Grand Prix-kaos
Den 24. maj skal Det Internationale Melodi Grand Prix afholdes i Letland, men forholdene er truet af så meget kaos, at den danske direktør for EBU (European Broadcasting Union), Bjørn Erichsen, har truet med at flytte arrangementet til et andet land. Ifølge B.T. mangler tv-stationen Latvijas Televizija at stille garantier for 40 millioner kroner ligesom der er begået alvorlige finansielle og organisatoriske fejl i planlægningen. (KJ)

Fredag 14. marts 2003
Italien: Berlusconi tabte sag om RAI-chef
Det blev ikke den italienske regeringsleder Silvio Berlusconis kandidat, der blev udnævnt til ny bestyrelsesformand for RAI. Berlusconi havde peget på direktøren for McDonalds i Italien, Mario Resca, men iflg. Dagens Nyheter blev det i stedet den venstreorienterede chefredaktør for Corriere della Sera, Paolo Mieli, der fik det vigtige job. Den nye RAI-formand får det dog svært. Medlemmerne i RAIs bestyrelses er alle udpeget af det italienske højre. (SHN)

Fredag 14. marts 2003
Mere end 80 pct. kan nu se DR2
I starten blev DRs nye tv-kanal DR2 i pressen kaldt "den hemmelige kanal", men det holder ikke rigtigt mere. Godt 80 pct. af befolkningen har nemlig nu adgang til DR 2, og i sidste uge var mere end 1.5 mio. danskere inde for at se mindst ét program på DR 2. Det er flere mennesker, end der ugentlig findes læsere til en række af landets største aviser, konstarerer DRåben i dag. (SHN)

Fredag 14. marts 2003
USA: Sopranos truet pga. lønkrav
James Gandolfini (billedet) vil have 17 mio. dollar (114 mio. kr.) for at spille med i de næste 13 afsnit af den prisbelønnede serie 'Sopranos', men produktionsselskabet HBO vil kun give seriens stjerne syv mio. dollar (47 mio. kr.) i løn, og det har betyddet at optagelserne til den 5. sæson af 'Sopranos' står i stampe. (SHN)

Torsdag 13. marts 2003
Forbrugerrådet stævner Viasat
Forbrugerrådet stævner nu Viasat i sagen om selskabets regler for opsigelse af abonnementer. To principielle sager skal prøves og Forbrugerrådet ønsker at få afgjort, om Viasat har handlet ulovligt i forbindelse med deres regler for opsigelse af abonnementer, skriver MediaWatch. Sagen handler om, hvorvidt Viasat må binde kunderne til et 12 måneders abonnement. (SHN)

Torsdag 13. marts 2003
DR havde god måned i februar
Med en share på 41 pct. i tidsrummet fra kl. 17-24 har DR TV haft en særdeles god seermåned i februar. Det er både DR 1 og DR 2, der har bidraget til det flotte seertals resultat. Læs mere

Torsdag 13. marts 2003
Brandbombe mod TvDanmark
Med en tændt molotovcocktail forsøgte en ukendt gerningsmand onsdag aften at stikke ild på TvDanmarks bygning på Langebrogade i København, oplyser Ritzau. Politiet oplyser, at brandbomben blev kastet mod et vindye, men ruden holdt - og dermed gik ilden ud af sig selv. (SHN)

Torsdag 13. marts 2003
UK: BBC dropper kodining via satellit
BBC har meddelt, at man fra den 30. maj vil droppe krypteringen af dets 8 tv-kanaler, der dermed vil kunne modtages af enhver med en digital satellit-tv-modtager. BBC vurderer selv at man i løbet af de næste fem år vil spare 85 mio. pund (923 mio. kr.), da man ikke længere vil anvende BSkyB's adgangssystem. Samtidigt flyttes alle BBCs programmer til Astra 2D, der sender i en smal beam mod Storbritannien og Nordirland, men som dog også kan modtages i bl.a. Frankrig og Benelux. I det vestlige Danmark er der en chance - med en skål på mindst 1.50 meter. (SHN)

Torsdag 13. marts 2003
Comic Relief - Red Nose Night på BBC Prime
I morgen fredag er det igen tid for det, mange anser som det årlige højdepunkt fra BBC: Det 18 år gamle show "Comic Relief" sendes på BBC fredag aften 20.00-02.30, og danske seere kan også være med, da BBC Prime også sender programmet. Programmet har indtil nu indsamlet næsten 3 mia. kr. til velgørende formål. Læs mere

Onsdag 12. marts 2003
TV 2 vil øge indtjening med kvart mia. kr.
Driften på TV 2 vil blive forbedret markant med 250 mio. kr. over de næste tre år. Iflg. dagbladet Børsen vil direktionen for TV 2 lancere en række initiativer, der bl.a. skal mindske stationens konjunkturfølsomhed, for at realisere målet. Formålet er at bevise, at TV 2 godt kan klare sig på rent kommercielle betingelser. Blandt initiativerne er et samarbejde med håndboldklubberne om bandereklamer og et ny forretningsområde 'MediaMarketing', der handler om udnyttelse af sekundære rettigheder. TV 2 forventer også øgede indtægter på 50-100 mio. kr. fra reklameliberaliseringen, men stigningen på 250 mio. kr. er generelt ikke baseret på en markant markedsvækst eller en forøgelse af markedsandele fra andre tv-stationer eller medier. (SHN)

[<] 1 2 3 4 5 6 7 8 [>]








  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002