Kontakt os







 


Mandag 20. oktober 2003
DR genudsender 'Taxa'
Fra torsdag i næste uge, torsdag den 30. november kl. 20, genudsender DR1 en af stationens største drama-succeser, 'Taxa', fra 1997. Der bliver mulighed for et gensyn med samtlige 56 afsnit og dermed et gensyn med navne som Mike, Andreas, Verner, Finn, Lotte, Lizzie, Tom og Meho. Læs mere

Mandag 20. oktober 2003
Europæiske Junior MGP bliver stort
Der er lidt tid til endnu, men DR er allerede langt i planlægningen af den store musikfest, verdens første europæiske Junior MGP, der finder sted i Forum, København, og sendes direkte på DR1 den 15. november kl. 20. DR kalder selv showet, der vil kunne ses af omkring 100 mio. seere, for det "største børneshow, verden endnu har set". Læs mere

Mandag 20. oktober 2003
Viasat Explorer lanceres i Østeuropa
Viasat lancerer den 1. november 'Viasat Explorer' i Rusland, de Baltiske stater, Moldova, Hviderusland samt Ungarn, Polen, Rumænien og Bulgarien, og vil fra starten nå mindst 300.000 husstande i disse lande. Viasat Explorer distribueres via nationale og lokale kabel-netværk i hvert land. Læs mere

Mandag 20. oktober 2003
TV 2 laver ti nye episoder af 'Forsvar'
TV 2 har besluttet at forlænge den nye, danske dramaserie 'Forsvar' med ti nye episoder. "Serien lagde ud med en af de flotteste premierer, vi kunne tænke os, og vi er meget tilfredse med de afsnit, der er produceret indtil videre", siger Adam Price, dramaredaktør på TV 2. Han understreger, at for TV 2 er det afgørende, at kvaliteten er meget høj både indholdsmæssigt og produktionelt. De ti nye episoder vil blive sendt fra efteråret 2004, og vil dermed efterfølge de 19 episoder, som TV 2 allerede sender i dette efterår og i foråret 2004. (SHN)

Mandag 20. oktober 2003
TV 2 julekalender - uden nisser
TV 2 er i øjeblikket ved at optage årets julekalender, som er en Harry Potter-agtig rejse i tid og sted, og som handler om 12-årige Josefine, der møder den jævnaldrende Jesus - og han er både sød og i besiddelse af helt særlige evner. Berlingske Tidende bringer i dag en længere artikel om "Jesus og Josefine": http://www.berlingske.dk/kultur/artikel:aid=368232/. (SHN)

Mandag 20. oktober 2003
'Edderkoppen' afløser 'Nikolaj og Julie'
DR1 sender sidste afsnit af 'Nikolaj og Julie' søndag den 2. november. Ugen efter - fra og med søndag den 9. november - genudsender DR1 krimi- og kærlighedsdramat 'Edderkoppen' i seks dele. Da serien blev vist på DR1 i foråret 2000 trak serien i snit 1.2 mio. seere til skærmen. (SHN)

Mandag 20. oktober 2003
DR vil styrke kriseberedskab
Da hele Østdanmark blev ramt af et omfattende strømsvigt den 23. september, kom det bag på de fleste. DR kom hurtigt i luften, men ikke alt klappede som det skulle, og internt i DR er det nu blevet tid for efterkritik. Personalebladet DRåben skriver, at DR skal have et kriseberedskab parat, når der sker et omfattende strømsvigt som det den 23. september. Læs mere

Mandag 20. oktober 2003
Ydmygelser for åben skærm - reality-tv har ramt bunden
Deltagerne i tv-stationernes reality-programmer ydmyges for øjnene af hele Danmark, og der er ingen grænser for tv-stationernes ondskabsfulde og pinlige påfund, skriver B.T. i dag og sætter fokus på bl.a. Robinson og Big Brother. Deltagerne brækker sig, tisser i spande, skifter menstruationsbind, græder, spilles op mod hinanden og skændes for åben skærm. Medieforsker og lektor ved Aarhus Universitet, Hanne Bruun, har fulgt realityprogrammernes udvikling mod grovhed og ydmygelser: "Deltagerne er blevet for gode til at spille spillet, derfor bliver tv-stationerne nødt til at skrue på nogle knapper. Læs mere

Søndag 19. oktober 2003
Norge: Dræbte og åd kat i 'Robinson'
En deltager i den norske udgave af Robinson-ekspeditionen har modtaget mordtrusler, efter at han dræbte en kat med en junglekniv, flåede den og grillede den over et bål, skriver Ekstra Bladet, der citerer Verdens Gang. Samtidigt er både norsk TV3, producenten og Robinson-deltageren blevet meldt til politiet af Dyrebeskyttelsen Norge. I dag vil dele af hændelserne blive vist på norsk TV3. Hele artiklen kan ses her: http://www.vg.no/pub/vgart.hbs?artid=80843. (SHN)

Søndag 19. oktober 2003
DR2 i luften fra ny mast i Skive
Efter lang tids forsinkelse, kan seerne i Skive og omegn nu endeligt følge DR2 med en almindelig (lodret polariseret) UHF antenne. For et par dage siden begyndte DR2 at sende fra en nyopført antennemast på Dyrskuepladsen ved havnen i Skive. Der sendes på kanal 23 med godt ½ kW fra 102 meters højde. Senderen i Skive er den sidste af i alt 17 DR2 sendere. (SHN)

Søndag 19. oktober 2003
TV 2s 'Popstars' i lære som superstars
De startede 1.200. Nu er de nået til de sidste fem finalister i 'Popstars - showtime' på TV 2, og de fem tilbringer denne weekend i London, hvor de får vokaltræning hos Lawrence Johnson, som også har trænet med Justin Timberlake, George Michael, Paul McCartney og Westlife, oplyser B.T. 'Popstars' er blevet kaldt 'Flopstars' pga. skuffende seertal, men de seneste gange har flere dog fulgt programmet - tirsdag nåede seertallet op på 591.000. (SHN)

Søndag 19. oktober 2003
Medie fortryder tv-medvirken
Det clairvoyante medie Marion Dampier-Jeans fortryder sin medvirken i tv-programmerne 'Åndernes magt' på TV 2 Zulu og 'Fornemmelse for mord' på TvDanmark. Hun mener iflg. B.T i dag, at de har gjort hende berømt på et forkert grundlag. Optagelserne tog også hårdt på Marion fysisk som psykisk - og gjorde, at hun måtte være meget væk fra familien og hendes 13-årige datter. Og så kan hun ikke li', at blive kendt. (SHN)

Lørdag 18. oktober 2003
Mindst 15.000 til bokse-betalings-tv
Mindst 15.000 seere skal betale for at se boksestævne på fredag i Canal Digital's Pay-Per-View butik, for at det ikke giver underskud, skriver B.T. i dag lørdag. Med en billetpris på 299 kroner svarer det til 4.5 mio. kr., som Canal Digital og Stald Palle i fællesskab har sat på spil. (SHN)

Fredag 17. oktober 2003
Tre nye nominerede i BB-huset
Beboerne i Big Brother har i dag været i Skriftestolen for at nominere tre deltagere, og det blev alle tre nogle af de nye beboere: June fik syv stemmer og så fik Henrik og Kathrine hver fem stemmer. (SHN)

Fredag 17. oktober 2003
TV 2 sikrer sig fire nye børneprogrammer
TV 2 har på tv-messen i Cannes sikret sig rettighederne til fire nye børneprogrammer - bl.a. 'The Koala Brothers', der er godt på vej til at blive en international bestseller. Serien er allerede solgt til 22 lande. Derudover har TV 2 sikret sig gyser-komedien 'Creepschool', action-adventure-comedy serien 'Martin Mystery' og en italiensk serie 'Winx Club'. Læs mere

[<] 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 [>]









  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002