Kontakt os







 


Fredag 10. januar 2003
Kulturministeren lover en medierevolution
Kulturministeren har ikke fået megen credit for den nye medielov på Christiansborg eller i offentligheden. Ministeren henviser i et interview med Jyllands-Posten til, at forløbet i pressen var lidt kaotisk lige efter indgåelse af forliget. Det skulle være forklaringen på, at få rigtig endnu har forstået, hvad det egentlig drejer sig om. "Men tro mig, det er historisk, hvad der er aftalt, selv om det endnu ikke er slået igennem i offentligheden. Så lad os se, om det ikke giver valuta på et senere tidspunkt” udtaler ministeren. Læs mere

Fredag 10. januar 2003
Tyskland: Fremgang for betalings-tv
Den økonomisk trængte tyske betalings-tv udbyder Premiere, synes i bedring efter at det er lykkedes at skaffe 185.000 nye abonnenter i 2002, skriver sattv.dk, der citerer Digi-tv. Specielt i julemåneden gik det godt, men her blev der også tilbudt billige modtagere i forbindelse med abonnementtegning. Ved udgangen af 2003 håber Premiere på at have 2.9 mio. abonnenter. (SHN)

Fredag 10. januar 2003
TV3 lukker nyhedsmagasin
Lanceringen fejlede ikke noget. Under overskriften et 'hedt efterår' blev bl.a. TV3s nyhedssatsning 'TV3 Extra' lanceret i august med de store reklametrommer og med den tidligere TV 2 stjerne Lotte Thor-Jensen som ankerperson. Men efter mindre end et halvt år er det slut, oplyser TV 2 | medienyt i dag. Programmet der skulle have været "dét nyhedsprogram på dansk tv, der er i øjenhøjde med seerne og de emner, der diskuteres i hjemmet og på arbejdspladsen" fik kun 57.000 seere i snit pr. program. (SHN)

Fredag 10. januar 2003
USA/UK: Robbie Williams tilbudt formue for reality show
Den engelske popsanger Robbie Williams (billedet) var inviteret med, da Ozzy og Sharon Osbourne holdt en forrygende fest i Beverly Hills. Robbie Williams' medvirken gjorde så stort et indtryk på MTVs direktører, at MTV har tilbudt Williams hans eget realityprogram for 12 mio. kr. pr. afsnit, skriver Ekstra Bladet. Aftalen ville også kunne hjælpe på Williams' beskedne pladesalg i USA. (SHN)

Fredag 10. januar 2003
'Stereo se/dk" - nyt musikprogram på DR2
DR2 og STV starter i aften en ny serie med titlen "Stereo se/dk", hvor formålet er at præsentere danske musikere for svenske seere - og svenske kunstnere for danske seere. Papa Dee - Søs Fenge, Lisa Miskovsky - Steffen Brandt, Daniel Lemma - Hanne Boel, Staffan Hellstrand - Poul Krebs og Magnus Carlson - Pernille Rosendahl (Swan Lee) er nogle af hovedpersonerne i de dansk-svenske musiktræf, som seerne kan glæde sig. I aften kl. 22.30 på DR 2 er det Eric Gadd og Erann DD (billedet). (SHN)

Fredag 10. januar 2003
Ny chef for Canal+ i Norden
Franske Antoine Villeneuve bliver ny administrerende direktør for Canal+ i Norden. Han overtager stillingen etter James Wells, der stopper af personlige grunde. Det oplyser norske Kampanje. (SHN)

Torsdag 9. januar 2003
DVB sender total-skadet ved brand
DVB-T senderen, der dækker hele Københavns-området og som er placeret på sendestationen ved Hove vest for København, er i går den 8. januar blevet totalskadet ved en brand og det betyder, at der derfor - indtil videre - ikke sendes DVB-T i København. Branden har ikke berørt andre sendere på stationen, der således kører videre som normalt. DVB-T senderen i Jyderup er også ude af drift som følge af branden, men forventes igang igen i løbet af næste uge, oplyser Jørn Andersen fra DR til tvnyt.com. (SHN)

Torsdag 9. januar 2003
USA: Erstatningssager truer realityshows
Tv-selskaber i USA modtager nu et hav af erstatningssager fra deltagere i realityshows, hvilket kan gøre de ellers billige programmer kostbare. Der er dog - ifølge MediaWatch, der citerer Politiken - ingen af de amerikanske sager, der endnu er afgjort ved en domstol. Skulle klagerne få ret og dermed vinde store erstatninger, vil det være en bombe under programmer som Big Brother, Robinson og Fear Factor. (SHN)

Torsdag 9. januar 2003
Pil overvejer Big-Brother V.I.P.
Skal - skal ikke? Pil (billedet), der flygtede fra Big Brother-huset i nattens mulm og mørke for to år siden, overvejer nu at stille op til 'Big Brother - de udvalgte' og dermed få 50.000 kr. lige ned i foret - og måske en hovedpræmie på en halv mio. kr. Alligevel bliver det svært for TvDanmark at fylde det såkaldte V.I.P. Big Brother-hus med kendte, vurderer en tidligere TvDanmark vært det i dag i B.T. Læs mere

Torsdag 9. januar 2003
Vi hader reklame-afbrydelser
Hvis der er noget, danskerne kan blive enige om, så er det, at reklame-afbrydelser inde i tv-programmerne er en uskik. Det viser reklamebureauet Bates' årlige medieanalyse, hvor hele 83 pct. af de adspurgte svarer ja til, at det er generende, når programmet afbrydes af reklamer. Det skriver Berl. Tid. i dag og afslører i øvrigt at danskerne har én klar favorit, når det handler om tv-reklame. Han hedder Harry og kører med DSB. Læs mere

Torsdag 9. januar 2003
Ny serie på DR2: OBLS - Oplysning om Bøsser og Lesbiske til Samfundet
Danmarkshistoriens største undersøgelse af homoseksuelles liv. En række kendte og ukendte danske homoseksuelle. Og en ikke helt almindelig frisørsalon. Det er nogle er ingredienserne i otte programmer med titlen OBLS - Oplysninger om Bøsser og Lesbiske til Samfundet. Serien starter i morgen fredag kl. 21.25 på DR2 Læs mere

Torsdag 9. januar 2003
Lokal-tv kan ende som et skilt på skærmen
Striden om, hvornår græsrødderne i Odense skal sende deres lokal-tv-programmer, spidser til. Den kan i sidste ende føre til, at de små tv-stationers bidrag til det lokale mediebillede bliver et skilt på skærmen i to timer, kl. 10-12 hver formiddag, skriver Fyens Stiftstidende i dag. Læs mere

Onsdag 8. januar 2003
DR søger ny Casper Christensen
DR’s fredagsflade er booket op af Natasja Crone & Co. de næste tolv fredage. Men stationen er allerede klar med et nyt fredagsprogram, der skal holde TV2 stangen i fredagskrigen.Iflg. B.T. er der tale om et program med fest og farver og action som det klassiske 'Husk lige tandbørsten' - og derfor er man angiveligt nu på udkig efter en mandlig vært med kvaliteter som Casper Christensen. Iflg. BLU er der dog to forskellige programmer på tegnebrættet - dels det nævnte og dels et show med kendte danskere. (SHN)

Onsdag 8. januar 2003
Net-afstemning om 'Stjerne for en aften'-deltagere aflyst pga. frygt for snyd
En afstemning på nettet skulle afgøre, hvem der skulle være de sidste to deltagere til underholdningsshowet 'Stjerne for en aften', men da det ikke kan udelukkes, at der er blevet snydt med afstemningen, har DR besluttet at afbryde net-afstemningen. I stedet indkaldes bedømmelsesudvalget, der skal afgøre, hvem de sidste to deltagere i programmet skal være. Læs mere

Onsdag 8. januar 2003
Bulgarien: Forsvarsministeriet laver tv
I Bulgarien har forsvarsministeriet startet en tv-sender rettet mod soldater i ind- og udland og deres familier for at informere om Bulgariens indtræden i Nato i 2004. (AB)

[<] 1 2 3 4 5 6 7 [>]








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002