Kontakt os







 


Mandag 14. maj 2007
Ny licenskampagne - kan det nu også passe at der kun er radio i husstanden
I alt 68.000 husstande bliver nu spurgt, om de er tilmeldt rigtigt, efter at medielicensen er kommet. Da DR sidste år sendte breve ud til 135.000 husstande og spurgte dem, om det var korrekt, at de ikke har et licenspligtigt apparat, kom der henved 30.000 nye tilmeldinger. Henved 68.000 husstande, der i dag betaler radiolicens, har udsigt til at få en hilsen fra DR Licens- og Programservice i den kommende uge. Læs mere

Mandag 14. maj 2007
TV 2 Sport fjernes i Køge
Sportshungrende seere, der er tilsluttet Køge Byfællesantenneanlæg må den 15. juni sige farvel til TV 2 Sport, der siden introduktionen har været på prøve på anlægget. Læs mere

Mandag 14. maj 2007
Kultur på DR TV bliver en københavnerting
For få år siden besluttede DR - som et led i 'Go West' strategien - at dækningen af dansk kultur bedst blev varetaget i et samarbejde mellem DR i København og en kulturredaktion i Århus. 30 pct. af al kulturstoffet i DR skulle dækkes fra Århus. Men det er snart slut. Århus Stiftstidende skriver, at DR's kulturredaktion i Århus nu er blevet så effektivt beskåret i forbindelse med spareplanen, at der ikke bliver produceret meget kulturelt tv længere. Det giver medarbejderne ondt i den faglige stolthed, og medieforskere slår alarm over for skævvridning af formidlingen. Læs mere

Fredag 11. maj 2007
Miss Universe – direkte på Star!
Mandag den 28. maj sender underholdningskanalen Star! direkte fra verdens største skønhedskonkurrence, Miss Universe, hvor Miss Denmark, Zaklina Sojic, skal konkurrere med 96 andre deltagere. Showet sendes fra Mexico City og hele showet vises på Star! Dermed bliver der mulighed for at se deltagerne i badedragt, aftenkjole m.m. men også når vinderen kåres og blandt andet vinder 250.000 US$. Transmissionen begynder kl. 03 og genudsendes den 29. maj og 2. juni kl. 20. (KJ)

Fredag 11. maj 2007
TV 2 navnenyt
Journalist Jon Hasselbalch Mikkelsen forlader TV 2 Nyhederne. Han skal være vært på TV 2 Østjylland. (KJ)

Fredag 11. maj 2007
TV 2 regioner går Viasat Golf i bedene
Fra midten af maj blænder fire TV 2-regioner – TV 2 Fyn, TV Syd, TV Midt-Vest og TV 2 Nord - op for golfmagasinet 'Birdies & Bogies', hvor værten Preben Dahl, fører seerne rundt på danske golfbaner og præsenterer mennesker fra golfens verden. Læs mere

Fredag 11. maj 2007
TV 2 News med 'Perspektiv'
TV 2 News lancerer nu et udlandsprogram med titlen 'News Perspektiv' alle hverdage kl. 22.20 og 23.40. I programmet sætter udlandsredaktionen i ti minutter fokus på dagens aktuelle emne eller på et af de store kommende udlandstemaer. Programmet tilrettelægges og præsenteres af Lally Hofmann, Niels Brinch (foto), Rasmus Tantholdt og Thorkild Dahl. (KJ)

Fredag 11. maj 2007
Danmark ude af Melodi Grand Prix 2007
De europæiske sms-stemmer rakte ikke til at bringe DQ alias Peter Andersen igennem semifinalens nåleøje. Derfor er det op til svenske The Ark at sikre, at næste års omgang af Det Europæiske Melodi Grand Prix bliver afholdt i Skandinavien. Bookmakerne spår de svenske glam-poppere gode chancer - men de spåede også DQ gode chancer. Læs mere

Fredag 11. maj 2007
Norge: Ingen medielicens
Den norske kulturminister, Trond Giske, har ingen planer om at efterkomme NRK’s ønske om at indføre medielicens, sådan som det under store forbrugerprotester er sket i Danmark. Dermed kan NRK vinke farvel til evt. øgede indkomst blot fordi brugere rent teoretisk måske er i stand til at modtage radio eller tv via internet eller mobiltelefon. Læs mere

Fredag 11. maj 2007
SBS TV indgår filmaftale med Nordisk Film
SBS TV, der står bag tv-kanalerne Kanal 4 og Kanal 5, har indgået en tre-årig filmaftale med Nordisk Film, der giver mulighed for at vise en række film på SBS TV’s kanaler. Læs mere

Fredag 11. maj 2007
DR's image falder - TV 2's image stiger
Berlingske Nyhedsmagasin laver en gang årligt en liste over danske virksomheders image udfra svar fra 3.000 erhvervsledere. Sidste år var DR nr. 105, men i år er DR faldet ned på 139. pladsen - og er dermed næstsidst på listen, hvor kun DSB har et dårligere image end DR. Når det gælder ledelse, indtager DR's generaldirektør Kenneth Plummer bundplaceringen - blandt de 140 ledere. TV 2 klarer sig bedre i år, og havner som nr. 45. (SHN)

Torsdag 10. maj 2007
Ny Jamie Oliver-serie på Kanal 4
Den 27. maj kl. 18.30 har Kanal 4 premiere på den nye Jamie Oliver programserie 'Hjemme hos Jamie', hvor Jamie Oliver vender tilbage til rødderne og det, han er absolut bedst til – at lave mad derhjemme med enkle og lettilgængelige ingredienser. Som noget nyt anvender Oliver frugt og grøntsager af egen avl. (KJ)

Torsdag 10. maj 2007
Viasat halvverer prisen på golf-kanal for guldkunder
Indtil videre har det kun været muligt at se Viasat Golf som parabolkunde med et guldabonnement hos Viasat, hvor kanalen blev tilbudt som ekstrakanal til 99 kr. per måned - men det er fortid for Viasat tilbyder nu sine såkaldte guldkunder, at de kan få Viasat Golf til 576 kr. årligt. Kunder hos TDC og Telia Stofa, samt øvrige antenneforeninger, kan også tilkøbe sig Viasat Golf til kr. 576 årligt. (KJ)

Torsdag 10. maj 2007
Canal+ nedlægger medlemsbladet
I midten af 80’erne lancerede det daværende Filmnet sit medlemsblad, som nu hedder Canal+. Månedsbladet er fyldt med programomtaler ligesom der er anden relevant kundeinformation, men nu bliver bladet sparet væk i dets fysiske form. Bladet kan nu fremover kun læses i elektronisk form, oplyser Per Borgklint, adm. direktør, Canal+. (KJ)

Torsdag 10. maj 2007
'Livvagterne' - ny drama-serie til DR1
DR TV-Drama har taget hul på forberedelserne til Peter Thorsboe og Mai Brostrøms nye serie, ’Livvagterne’. Optagelserne går i gang til december 2007 og serien sendes på DR1 fra begyndelsen af 2009. Læs mere

[<] 1 2 3 4 5 6 7 [>]








  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002