Kontakt os







 


Tirsdag 19. august 2003
Sverige: 'Kongehuset' - det værste tv
Tv-anmelderen for Expressen Anders Björkman har anmeldt 'Det Danske Konge-hus 2002', som har været vist i ti afsnit på svensk tv, og han betegner det som "sommerens værste tv-serie inden for alle kategorier", oplyser Ekstra Bladet. Björk-man skriver: "Hvor megen kontrol har hoffet haft over serien? Er alt kontrover-sielt skrællet bort? Ingen modsætninger, ingen problemer, ingen meninger. Intet, som tyder på en virksomhed med liv i". Især er Björkman forstørnet over at svenskerne skulle belemres med serien, mens han fandt det mere forståeligt at serien blev vist på dansk tv. (SHN)

Tirsdag 19. august 2003
Nordjyske starter ny tv-kanal 1. september
24NORDJYSKE er navnet på Nordjyske Stiftstidendes nye danske tv-kanal. Den nye nordjyske nyhedskanal, der sender 24 timer i døgnet, starter den 1. september og allerede nu er man begyndt at sende en introudsendelse fra 1 vest, oplyser sattv.dk. 24NORDJYSKE sender i sløjfer á 20 minutters varighed. Sløjferne opdateres løbende, så en historie følges op- og erstattes af aktuelle nyheder så snart de opstår. Læs mere

Mandag 18. august 2003
TV3 som niche-kanal
Dagbladet Politiken skriver i en større artikel, at TV3 er gået fra at være hele Danmarks underholdningskanal til nu at være "hele Danmarks nichekanal". Og det hjælper ikke, at TV3 for at skaffe flere penge har lanceret en drastisk prisstigning på 56 procent fra 1. september. Hele artiklen kan læses her: http://politiken.dk/VisArtikel.iasp?PageID=281915. (SHN)

Mandag 18. august 2003
Nye mobiltjenester fra TV 2 Nyhederne
TV 2 Nyhederne fortsætter sin service overfor danskere, som gerne vil modtage nyheder på mobiltelefonen. Det sker med en række nye tjenester, som er i luften fra i dag. Læs mere

Mandag 18. august 2003
UK: Vandt 7½ mio. kr. i tv-quiz
Den 18 årige Mary Swain fra Merseyside besvarede ti spørgsmål rigtigt i tv-quiz'en 'The Vault' på ITV - og vandt den nette sum af 704.900 pund (godt 7.5 mio. kr.). Det er angiveligt det største beløb, der nogensinde er vundet i en direkte sendt tv-quiz. Tidligere er der vundet større beløb i Who Wants To Be A Millionaire, men det er indspillet på forhånd. (SHN)

Fredag 15. august 2003
TV 2 vil filme Brixtofte-sagen
TV 2 er i gang med at undersøge mulighederne for at filme retssagen mod Farums tidligere borgmester, Peter Brixtofte. Skatteyderne skal have mulighed for at se anklagerens forklaringer, fortæller TV 2s nyhedschef Michael Dyrby til Jyllands-Posten om årsagen til at TV 2 ønsker at sende fra retssagen. Endnu har ingen elektroniske medier opnået at sende en hel rettergang, derimod kun ved enkelte domsafsigelser. (KJ)

Fredag 15. august 2003
Dokumentar om indsatte vender tilbage
Dokumentarserien ’Bag tremmer’ vender mandag den 25. august tilbage på TvDanmark 2 og åbner endnu en gang en række døre, der ikke tidligere har været åbnet for de danske tv-seere. Døre til mennesker som ikke længere er frie. De betaler alle deres gæld til samfundet for forbrydelser, de har begået, og skal i de næste mange år tilbringe livet bag lås og slå. Læs mere

Fredag 15. august 2003
Løse håndled på TV3
Hvordan omdanner man en kikset heteromand til at blive smart og stilfuld? Det kan seerne få svaret på i TV3s nye grænseoverskridende program 'Livstil med løse håndled' (Queer Eye for the Straight Guy). I 12 programmer følges et hold bestående af fem bøsser, der hver især har dedikeret deres liv til at dyrke nogle af livets simple glæder såsom stil, smag og kultur. Læs mere

Fredag 15. august 2003
TvDanmark får ny bestyrelsesformand
I dag er der blevet ændret på en række poster i bestyrelsen for TvDanmark, og dermed er fornyelsen af stationens øverste ledelse gennemført. Læs mere

Fredag 15. august 2003
TV 2 klar til ny morgen-konkurrence
TV 2 er godt rustet til en forstærket konkurrence fra DR om morgen-seerne. På en almindelig hverdag har TV 2 Nyhederne og den øvrige Go' morgen Danmark-flade i gennemsnit 170.000 seere. DR1 har derimod 45.000 seere i gennemsnit. Læs mere

Fredag 15. august 2003
TV 2 og degulesider.dk i samarbejde
Degulesider.dk ligger nu på TV2's hjemmeside, som med omkring en million unikke besøgende er en af Danmarks mest besøgte hjemmesider. Samarbejdet mellem to af Danmarks største websteder betyder, at når man surfer i TV2's univers kan man umiddelbart bruge både fagbogen, navnebogen og kortbogen. Man klikker ind på den nye tjeneste på www.tv2.dk, men man kan også gå direkte til oplysningen på www.oplysningen.tv2.dk. Aftalen mellem TV2 og TDC Forlag er det seneste tiltag i en række, som skal sikre, at De Gule Siders tjenester er tilgængelige på de mest besøgte portaler i Danmark. (KJ)

Fredag 15. august 2003
TvDanmark 1 fik sin højeste share
Onsdagens Champions League kvalifikationskamp mellem Glasgow Rangers og FC København blev en populær en af slagsen. Kampen, der blev vist på TvDanmark 1, blev i gennemsnit fulgt af 221.000 seere - seertallet peakede på 314.000 (12+). FC København behøvede et godt resultat med hjem til returkampen, og de danske mestres flotte 1-1 resultat i Glasgow var med til at give TvDanmark 1 den højeste share i to år. Sharen blev på 14,5% (15-44), hvilket gjorde TvDanmark 1 til den næststørste kommercielle tv-station i går, kun overgået af TV 2. (KJ)

Fredag 15. august 2003
Nyt madprogram på TvDanmark 2
I TvDanmark 2s nye serie, Jamies Køkken, der får premiere på søndag den 17. august kl. 19.45, har mesterkokken Jamie Oliver givet sig selv syv måneder til at forvandle et hold arbejdsløse personer i alderen 16 - 24 år - med næsten ingen erfaring i at lave mad - til første klasses kokke. Samtidig er han i gang med at få et faldefærdigt skelet af en bygning i East London til at ligne en flot restaurant, hvor de arbejdsløse unge skal arbejde. Nåh ja, og så er hans kone Jools gravid igen! Læs mere

Torsdag 14. august 2003
Tilmeldingsfrist i morgen til Tvfestival.dk
Så er det i morgen fredag, at der er sidste frist for tilmelding til årets overflødigheds-horn af spændende sessions og inspire-rende internationale gæster på tre dages branche-seminar under overskriften tvfestival.dk. Det kan endnu nås at tilmelde programforslag til konkurrencen, hvor de bedste idéer belønnes med præmier for i alt 50.000 kroner! Fristen er i dag kl. 14. Tilmelding til årets teknikpris kan også fortsat nås. Læs mere

Onsdag 13. august 2003
USA: Guvernør-valg bliver tv-show
Guvernør-valget i Californien minder allerede mere om en cirkusforestilling end om en demokratisk valgproces. Og nu bliver det endnu værre, skriver Ananova iflg. Ekstra Bladet. Tv-stationen 'The Game Show Network' sender den 1. oktober programmet 'Hvem vil være guvernør i Californien?'. Fem af de 193 registrerede kandidater udvælges til at deltage i tv-showet, hvor de skal kæmpe i forskellige 'guvernør'-discipliner. Vinderen får ca. 140.000 kr. til sin valgkampagne. (SHN)

[<] 1 2 3 4 5 6 7 [>]








  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002