Kontakt os







 


Torsdag 23. oktober 2003
Mette Holm i nyt morsomt program på DR2
Skuespilleren Mette Horn vil som 'Ulla' i otte programmer på DR2 - startende i morgen fredag - spidde det moderne travle menneske, med en skarp og humoristisk kant. Serien hedder 'Er du skidt, skat?' og sætter fokus på de problemer vi alle sammen tumler med - i søgen efter det perfekte liv. Læs mere

Onsdag 22. oktober 2003
Strip i Big Brother-huset vakte glæde
Drengene i Big Brother huset lavede i sidste uge en kontaktannonce, hvor de søgte en ny beboer - gerne stripper - og Big Brother har opfyldt drengenes ønske. Onsdag gik døren til Skriftestolen pludselig op og en særdeles langbenet og storbarmet blondinesygeplejerske kommer ind til alles store forbløffelse. Hun beordrer dem alle hen til spisebordet og trækker en svagt rødmende Johnni ud foran de andre. Og så kan det ellers være, at showet går i gang. (KJ)

Onsdag 22. oktober 2003
Viasat indgår aftale med Buena Vista
Viasat har indgået en flerårig licens-aftale med Buena Vista International Television (BVITV) i bestræbelserne på fortsat at give seerne masser af suveræne film, action-serier mv. på TV3 i Norge, Sverige og ikke mindst Danmark. Læs mere

Onsdag 22. oktober 2003
STV styrker ledelsen
Som følge af et ønske om at styrke ledelsen og øge fokus på planlægning og programkvalitet, er det blevet besluttet at konstituere Anders Wiuff i en nyoprettet stilling som kreativ direktør med ansvar for programkvalitet. Anders Wiuff har været ansat i STV siden 1989 og har i en årrække været teknisk chef. Læs mere

Onsdag 22. oktober 2003
Ny pris til DR1 programmet 'Junior'
DRs magasinprogram for større børn, 'Junior' med Liv Michelsen (billedet), som sendes om onsdagen 17.30 på DR 1, oplever international bevågenhed og for anden gang har programserien nu fået en udenlandsk pris. På den 17. internationale Prix Danube tv-festival for børne- og ungdomsprogammer i Bratislava i Slovakiet fik 'Junior' en Prix Danube som "Bedste magasinprogram for 10-16-årige". Læs mere

Onsdag 22. oktober 2003
Vigende seertal til TV 2s 'Forsvar'
Seerne siver ganske stille væk fra 'Forsvar' - TV 2s nye store, danske drama-serie, skriver B.T. 'Forsvar' blev lanceret søndag 21. september og fik en rekordstart på 1.365.000 mio. seere. Så flyttede tv-serien til onsdag, hvor TV 2 havde håbet på, at Mikael Frank & co. kunne hente en mio. seere. Men det har været sværere end ventet. Tværtom er seertallet faldet stille og roligt de sidste fire onsdage. Sidste onsdag så 786.000 med, og nu overvejer TV 2 at flytte sendedag igen for 'Forsvar', der i denne omgang slutter sidst i oktober og vender tilbage i februar. (SHN)

Onsdag 22. oktober 2003
Stripper ind i Big Brother-huset i dag
Drengene i Big Brother huset lavede i sidste uge en kontaktannonce, hvor de søgte en ny beboer - gerne stripper. Og nu opfylder Big Brother drengenes ønske. I dag går stripperen Mille ind i huset i Skovlunde og mon ikke det får drengenes kæber til at falde til jorden, når den 173 cm høje pige træder ind Læs mere

Tirsdag 21. oktober 2003
Jamie Oliver vil til USA
Tv-kokken Jamie Oliver vil til USA med sit madprogram. Hans nyeste program er i øjeblikket et koncept, der går ud på at lære 15 arbejdsløse unge at lave mad. Et koncept, der er populært i hjemlandet England, skriver Kendte.dk. Jamie Oliver er lige nu i USA for at gøre reklame for sit program. (KJ)

Tirsdag 21. oktober 2003
USA: Britney Spears for hot til MTV
I fredags var pop-ikonet Britney Spears på diskoteksbesøg I New Yorks natteliv for at filme nogle scener tilbrug for lanceringen af hendes kommende album. MTV var med, men billederne af hendes opførsel var for hård kost for MTV, der ikke alligevel vil vise at Britney Spears rev tøjet af sin overkrop, skriver Kendte.dk. (KJ)

Tirsdag 21. oktober 2003
Ditte fra Robinson ville skade sig selv
Den 20-årige nordjyske Ditte Hapel, der bad om at blive stemt hjem i gårsdagens Robinson-udsendelse på TV3, blev så paf over at hun skulle fortsætte sin videre færden på de udstemtes ø, Utopia, at hun overvejede at gøre skade på sig selv for at komme hjem til Danmark Læs mere

Tirsdag 21. oktober 2003
Tv-station skal profilere Vestfyn
Formanden for Tobaksgaarden, Søren Edlefsen og byrådsmedlem i Assens Carsten Smedegaard (S) vil oprette en lokal tv-station for at profilere det vestfynske område. Overfor Fyens Stiftstidende erkender initiativtagerne, at det måske nok er en ’skør’ idé, men den skal prøves af. (KJ)

Tirsdag 21. oktober 2003
TV-Korup søger sportsmedarbejder
TV-Korup på Fyn vil gerne gøre sporten til et fast punkt i deres udsendelser, men har svært ved at dække både sport og øvrige nyhedsområder. Derfor leder stationen nu efter en sportsmedarbejder, så sporten kan dækkes bedre, skriver Fyens Stiftstidende. TV-Korup har eksisteret siden januar 1989 og sender hver søndag mellem 11-11.30 på kanal 49, hvor også TvDanmark 2 sender. (KJ)

Tirsdag 21. oktober 2003
Canal Digital skifter logo
Canal Digital skifter deres logo ud med et nyt og mere tidsvarende logo. Logoet tages dog først i brug fra årsskiftet. Tidligere havde Canal Digital to ejere, men i dag ejes programudbyderen kun af Telenor, og Canal Digital forklarer overfor tvnyt.com, at det kun er hovedlogoet, der udskiftes og, at der iøvrigt ikke komme ydereligere ændringer. Logo-skiftet sker også for at tilpasse Canal Digitals logo til Telenors øvrige logodesign. (KJ)

Tirsdag 21. oktober 2003
Elskovsreden – Big Brother-huset
Hvad der ikke tidligere er lykkedes for TvDanmark med Big Brother-showet, må så sandelig siges at være lykkedes i 2003. Nu har Robert og Sissal endnu en gang hygget sig under dynerne og denne gang var der bestemt heller ikke noget at tage fejl af. De seksuelle akter fik frit spil i nat, mens andre beboere lå og snorkede lige ved siden af. Læs mere

Tirsdag 21. oktober 2003
Norge: Telenor-salg kan blive indbringende
Norske Telenor har sat Thor 2 og Thor 3-satellitterne på 1 grad vest til salg og salget ventes at kunne indbringe mindst 1.5 millarder kroner i følge E-Pressen, der oplyser, at der kan finde yderligere frasalg sted. I alt kan der i følge E-Pressens oplysninger være tale om en indtægt på helt op til otte milliarder kroner. (KJ)

[<] 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 [>]









  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002