Kontakt os







 


Torsdag 16. juni 2011
Micha Fuglede fra Nordisk Film til Sand TV
Micha Fuglede (36) starter den 1. august som ny producent hos Sand TV A/S. Micha Fuglede kommer fra en stilling som producent og programudvikler på Nordisk Film og har bl.a. stået bag serierne 'Borført af Børnene', 'Min Fede Familie' og 'Wipe Out'. Tidligere har Micha Fuglede været ansat som redaktionschef, postproducer og klipper på Mastiff Media, Koncern og Strix.
Læs mere

Torsdag 16. juni 2011
Nu vil BBC også vise ’Borgen’
I sidste uge solgte DR dramaserien ’Borgen’ til USA, og nu har briterne også udsigt til at skulle følge statsminister Birgitte Nyborg, studievært Katrine Fønsmark og alle de andre. DR Internationalt Salg har netop solgt ’Borgen’ til BBC Four, hvor den skal vises med dansk tale og engelske undertekster. Læs mere

Torsdag 16. juni 2011
TV 2 Sport dækker Wimbledon stærkt
TV 2 Sport sender over 100 timer direkte fra den prestigefyldte grand slam-turnering - den 125. udgave af Wimbledon - der spilles fra på mandag og frem til den 3. juli. TV 2 Sport har denne gang fire udsendte medarbejdere på plads i London for at bringe den specielle Wimbledon-stemning hjem i de danske stuer. Læs mere

Onsdag 15. juni 2011
177 ansøgere til ledig tv-sendetid - men ingen fra Folkekikren
Ledige sendetidstimer for ikke-kommercielt tv i MUX1, både regionalt og i de landsdækkende bånd, har netop været udbudt som ledige. I alt er der indkommet 177 ansøgninger. Men kigger man ansøgerfeltet igennem, finder man en stor gruppe gengangere, som forsøger at få foden indenfor i så mange regioner som muligt. Mest overraskende er dog fraværet af Folkekirken. I det oprindelige sendetidsudbud i 2009, følte Folkekirken sig tilsidesat til fordel for bunkevis af tilladelser til frikirke-tv. Men denne gang har Folkekirken slet ikke søgt om sendetid. Læs mere

Tirsdag 14. juni 2011
USA vil lave mere ’Forbrydelsen’
Amerikanerne har udsigt til at få endnu mere ’Forbrydelsen’ – eller ’The Killing’ - på skærmen. Læs mere

Tirsdag 14. juni 2011
tv2012.dk skal hjælpe mellem MPEG-2 og 4
Natten til den 11. januar 2012 slukkes der for udsendelsen af DR1, DR2 og TV 2 i MPEG-2 standarden, hvorefter der kun sendes i den mere moderne MPEG-4 standard. Den nystartede hjemmeside www.tv2012.dk hjælper seerne på vej.Ændringen påvirker de steder hvor der modtages signaler via de jordbaserede sendere og hvor tv-apparatet kun indeholder MPEG-2 modtager, oplyser digitalt.tv. Hjemmesiden indeholder også oplysninger om hvordan man forholder sig til at TV 2 bliver en betalingskanal. (KJ)

Tirsdag 14. juni 2011
Kritik af Camre-indslag på TV 2
TV 2 og seerne fik gammel hakkelse, da Nyhederne tirsdag den 7. juni kl. 22 ukritisk viderebragte en udtalelse fra Dansk Folkepartis Mogens Camre på en måde, så man måtte tro, at der var tale om en dugfrisk skandale. I virkeligheden var der tale om en mindst to år gammel interview-bid fra nederlandsk tv, som Ekstra Bladets tidligere bagsideskribent Michael Jeppesen samme dag havde lagt på sin blog på internettet, forklarer TV 2’s egen seerredaktør, Lars Bennike, i en kritik af sin stationen. Læs mere

Fredag 10. juni 2011
Arne Notkin truede kritiker med tæsk
Da chefredaktør for filmmagasinet Ekko, Claus Christensen, var gæst i DR2s debatprogram 'Deadline', blev Claus Christensen truet med tæsk af selve chefen for DR2, Arne Notkin. Da udsendelsen var forbi, gik Notkin hen og prikkede Claus Christensen i brystet med pegefingeren og sagde: "Du skal passe på!" Diskussionen mellem de to fortsatte ned ad gangen, og pludselig knyttede Notkin næven: "Jeg kan banke dig! Men det vil jeg ikke gøre", sagde Arne Notkin. Det skriver B.T. og Jyllands-Posten i dag. Læs mere

Fredag 10. juni 2011
Ulandskalender gav 4 mio. kr.
Næsten fire millioner kroner er nu på vej fra danske børn til fattige børn i Papua i Indonesien, der skal have miljøundervisning for pengene. De knap 4 mio. kr. stammer fra overskuddet ved salget af 142.886 stk. Børnenes Ulandskalender 2010. Læs mere

Fredag 10. juni 2011
'Aftenshowet' sagde nej tak til popstjerne
'Aftenshowet' på DR1 er ellers blevet kendt som den statslige tv-kanals svar på ugebladet 'Ude og Hjemme', men nu skal programmet have mere journalistisk tyngde. "Vi skal ikke bare have kendte i studiet, fordi de er kendte. De skal også have en god historie. For nylig sagde vi f. eks. nej tak til et interview med Kylie Minogue," siger DR1-chef Lotte Lindegaard således i dag til B.T. Læs mere

Fredag 10. juni 2011
Morten Mogensen ny TV3-programdirektør
Morten Mogensen tiltræder onsdag den 15. juni som ny programdirektør for TV3-kanalerne, idet den nuværende direktør Pil Gundelach Brandstrup skifter til TV 2 Norge. Den 44-årige Morten Mogensen har tidligere været ansat i MTG – fra 2005. Fra 2008 til januar 2010 som programdirektør på TV3, før han forlod MTG.
Læs mere

Fredag 10. juni 2011
Pil Gundelach Brandstrup fra TV3 Danmark til TV 2 Norge
Pil Gundelach Brandstrup forlader posten som programdirektør for TV3-kanalerne i Danmark for i stedet at blive programdirektør og medlem af ledergruppen i TV 2 Norge. Pil Gundelach Brandstrup er 36 år og bosat på Frederiksberg i København. Hun tiltræder stillingen den 1. september og flytter privat også til Oslo.
Læs mere

Fredag 10. juni 2011
DR taber injuriesag i Østre Landsret
DR tabte i byretten, og i dag har Østre Landsret stadfæstet byrettens dom, og dermed får anklageren fuldt medhold i, at DR fremsatte injurierer i dokumentaren 'Når lægen ved bedst'. Det var skadende for både Rigshospitalet som instutition og overlæge Jens Benn Sørensens personligt, da DR i 2008 i 'Når lægen ved bedst' kritiserede behandlingen af patienter med lungehindekræft. Læs mere

Fredag 10. juni 2011
Malou Stella får sit eget tv-show
Hun er kendt som teenagemoren, den 20-årige Malou Stella i Kanal 4s realityprogram 'De Unge Mødre', hvor hun har været med siden første sæson i 2005. Malou Stelle har nu besluttet at forlade 'De Unge Mødre'. Det var Kanal 4 og produktionsselskabet Sand TV kede af, og tilbød i stedet Malou Stella, at hun kunne komme med i et helt nyt realityshow på Kanal 4. Læs mere

Torsdag 9. juni 2011
'Toppen af poppen' i primetime
TV 2 sender fra august en ny omgang 'Toppen af poppen', der kommer til at byde på otte danske musikere: Anne Linnet, Søs Fenger, Rasmus Nøhr, Lina Rafn, Sys Bjerre, Brødrene Olsen og Joey Moe. Hele holdet rejser på mandag til Antigua i Caraibien for at dele det, de er bedst til: musikken. Læs mere

[<] 1 2 3 4 [>]









  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002