Kontakt os







 


Søndag 13. februar 2011
Tvnyt.com holder vinterferie
Der er ingen nyhedsopdateringer på radionyt.com og tvnyt.com i vinterferien fra 14. til 20. februar.

Fredag 11. februar 2011
Nyt kulturprogram med Adrian Hughes
'Kulturkøbing' er et nyt DR2-program, hvor Adrian Hughes, kører rundt i Danmark i sin gamle Saab for at undersøge om dansk kunst gentager klicheer og bekræfter publikums vaneforestillinger, samt at for megen kunst henvender sig til en snæver inderkreds, og er i lommen på de institutioner, som støtter den. Læs mere

Fredag 11. februar 2011
Nu kommer Radio Karen på tv
TV 2 Zulus nye satireserie 'Radio Karen' har premiere på mandag den 14. februar kl. 19.50. Serien er baseret på virkelige lydoptagelser fra den ægte lokale radiostation Radio Karen i København. Men herefter har fantasien fået frit spil i den animerede serie, som har været undervejs i næsten et år. Læs mere

Fredag 11. februar 2011
Kanal København nu også i Sorø
Stadig flere af landets antenneforeninger får tilføjet Kanal København som en kanal i udbuddet, og nu har Sorø Antenneforenings 4.700 husstande også fået mulighed for at se programmerne. (SHN)

Fredag 11. februar 2011
Puk Damsgård og Erkan Özden bliver DRs nye korrespondenter
DR sat navn på, hvem der fra sommer skal være DRs korrespondent i Mellemøsten og i Washington, USA. Fra Mellemøsten bliver det den 32-årige Puk Damsgård Andersen, der skal rapportere, og DRs nye korrespondent i Washington bliver den 33-årige Erkan Özden.
Læs mere

Torsdag 10. februar 2011
Nyt ishockey-magasin på TV 2 Sport
TV 2 Sport har i aften kl. 23.30 premiere på 'Hockeyugen' - et nyt ugentligt magasinprogram, som bl.a. sætter fokus på de danske ishockeyspillere i NHL og resten af verden. Programmet bringer også seerne tæt på aktuelle historier fra den hjemlige AL-Bank Liga og andre kampe. Læs mere

Torsdag 10. februar 2011
X Factor 2011-finalen i Parken igen i år
I morgen fredag begynder X Factor liveshows, og dermed er nedtællingen til finalen i gang. DR meddeler i dag, at man har indgået en aftale med Parken, således at finalen i årets X Factor-sæson for andet år i træk finder sted i nationalarenaen Parken - fredag den 25. marts kl. 20. Læs mere

Torsdag 10. februar 2011
KLF jubler over ny public service aftale
Efter ønske fra Dansk Folkeparti (DF) er Kulturministeriets public service aftale med DR blevet ændret fra, at DR er forpligtet til at formidle "den danske kulturarv" til, at DR skal formidle "den kristne kulturarv". Samtidigt er DRs forpligtelse til at "fremme integrationen" blevet slettet. Det er ikke kun DF, der er glade for den nye aftale. Hos KLF, Kirke & Medier synes man, det er en rigtig god aftale. Ændringen til "den kristne kulturarv" har KLF talt om og lobbyet for i tre år. Og DRs kulturdirektør Morten Hesseldahl tror, at man kan indarbejde den kristne kulturarv i alle typer programmer. Læs mere

Torsdag 10. februar 2011
Mere nordisk tv på fjernsynsskærmen
Det nordiske tv-samarbejde er nu større end nogen sinde tidligere. De nordiske public service-stationer har aldrig udvekslet så mange programmer, som det var tilfældet i 2010. Bare inden for det seneste år er stigningen på 35 pct. Læs mere

Torsdag 10. februar 2011
Flere programmer samler over en million
Årets første måned bød på usædvanligt mange programmer, der blev 'seermillionærer' - det vil sige: havde over en million seere. Man skal helt tilbage til marts 2003 for at finde en måned, der havde flere seermillionærer end januar 2011. Læs mere

Torsdag 10. februar 2011
USA: Oprah Winfrey mister seere
Tidligere har Oprah Winfrey haft en sikker sans for tv-brugernes smag. Men er Oprahs egen kanal en reklame for det gode liv, som ingen gider se? Hendes nye tv-station OWN taber sit kernepublikum, afslører seermålinger i USA. Læs mere

Onsdag 9. februar 2011
DR2 viser Defamation til april
DR2 har nu efter to år besluttet at vise den israelske film 'Defamation'. DR har aldrig sagt nej til at vise 'Defamation', og DR2 har aldrig været tøvende overfor om filmen skulle vises, lyder det nu fra DR. "DR2 har derimod arbejdet på at præsentere og sende filmen i en sammenhæng," hedder det fra DR. Læs mere

Onsdag 9. februar 2011
Ny oversigt over danske tv-stationer
En ny hjemmeside - www.dansk-tv.dk - har nu set dagens lys. På denne side kan man finde en oversigt over, hvilke danske tv-stationer, der findes - lige fra de små lokale stationer på de regionale MUX'er, til de landsdækkende - og de udenlandske satellit-stationer, der sender med danske tekster. Læs mere

Onsdag 9. februar 2011
S-SF vil afkristne DR
Kravet til DR om at lægge særlig vægt på formidlingen af den kristne kulturarv er dybt problematisk, mener oppositionen. Den kræver formuleringen skrevet ud af DR's public service-kontrakt. Læs mere

Onsdag 9. februar 2011
Filmmagasin udsender Israel-kritisk film
DR2s jødiske kanalchef Arne Notkin har som ansvarlig for DR2 nu i to år forhindret visningen af filmen 'Defamation', der undersøger om der eksisterer antisemitisme i Vesten, eller om det er højrefløjen i Israel og jøder i USA, der holder liv i en offermyte for at bruge den politisk. Nu udsender filmmagasinet Ekko filmen. Læs mere

[<] 1 2 3 4 5 [>]









  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002