Kontakt os







 


Onsdag 19. juli 2006
Tyskland: Talkshow med udviklingshæmmede
”Evnesvage i Tyskland har fået deres eget talkshow,” skriver Berlingske Tidende. Det sker i programmet ’Guildo und seine Gäste’ på SWR. Bagmanden er Guildo Horn, en slagerstjerne, der tidligere har repræsenteret Tyskland ved Melodi Grand Prix. Læs mere

Tirsdag 18. juli 2006
USA: Måske endnu en udgave af ’Venner’
Den amerikanske succes-sit com ’Venner’ vender måske tilbage for en enkelt kort bemærkning, skriver B.T. Det er skuespilleren Jennifer Aniston, der i et interview har antydet, at serien måske vender tilbage i en særlig ’Thanksgiving’-udgave. (KJ)

Tirsdag 18. juli 2006
Frankrig: Sort nyhedsvært en sensation
For første gang ser franskmændene på en nyhedsvært med minoritetsbaggrund på Frankrigs mest sete nyhedsudsendelse. Den franske præsident har tidligere opfordret landets tv-stationer til at ansætte flere personer med anden etnisk oprindelse, en opfordring som TF1 nu har lyttet til skriver B.T., der oplyser, at Harry Roselmack kun er ansat i et vikariat. Et vikariat, der har skabt overskrifter i de franske aviser som kalder tv-stationens satsning for et gennembrud. Stationerne France 2 og France 3 har også nyhedsoplæsere med anden etnisk baggrund, men stationerne har ikke så gode seertal som TF1. (KJ)

Tirsdag 18. juli 2006
Folk ser TV-Avisen når det passer dem
Det er blevet populært at se TV-Avisen, når man selv har tid, og ikke nødvendigvis når DRs store tv-nyhedsudsendel- ser går over skærmen klokken 18.30 og 21.00 hver aften på DR1. Læs mere

Mandag 17. juli 2006
DR vil udgive sit arkivguld med Victor Borge
DR's arkiver rummer timevis af optagelser med entertaineren Victor Borge, der døde i 2000. Nu er DR gået i gang med at cleare rettighederne, så der for første gang kan udgives en dvd med den berømte entertainer. Dvd'en kommer både til at bestå af en underholdningsdel og en mere dokumentarisk del om Victor Borge, debuterede som pianist i 1926 i Odd Fellow Palæet i København - og som dermed havde stået på en scene i henved 75 år, da han døde i sit hjem i USA lillejuleaften 2000. Dvd’en skal efter planen udkomme i efteråret. (TN)

Mandag 17. juli 2006
Andrea kræver erstatning for nøgenfotos
Den tidligere radio- og tv-vært Andrea Elisabeth Rudolph lægger nu sag an mod ugebladet Se og Hør efter, at de for nylig har vist nøgenbilleder af hende fra et besøg ved stranden. Se og Hør afviser dog at de skal betale erstatning, skriver B.T. i dag. (KJ)

Fredag 14. juli 2006
Tidligere fodboldspillere dyster mod hinanden på TV3+
På tirsdag viser TV3+ "Olsenbanden" (1984-1985) mod Liverpool direkte fra Fyn. Det bliver med spillere fra slutningen af 80'erne og starten af 90'erne, når de forhenværende stjerner fra Liverpool møder Danmarks ditto, i denne opvisningskamp. Liverpool-spillere som Bruce Grobellaar, Alan Kennedy, Jan Mølby og John Barnes skal møde det danske fodboldlandshold fra samme tid med Morten Olsen i spidsen. Opgøret sendes på tirsdag kl. 20 på TV3+. (TN)

Fredag 14. juli 2006
Slut med prøvebillede på DR og TV 2
Tidligere tiders prøvebillede og konstante hyletone, i perioder uden udsendelser, er lige så stille forsvundet fra tv-skærmen på DR og TV 2. Læs mere

Fredag 14. juli 2006
TV 2 Charlie får hund som mascot
TV 2 Charlie får sin egen mascot som skal kendetegne tv-kanalen. Der bliver tale om en hund, som fra den 1. august vil møde seerne under bl.a. programannonceringer. "Man har ikke tidligere set en hund som ikon, og det er meget originalt. Charlies seere kan godt lide hunde, så derfor var det oplagt at finde en sød hund", udtaler kanalchef Keld Reinicke i en pressemeddelelse. Det understreges dog, at Charlie-hundens virke mellem programmerne ikke er ensbetydende med flere hundeprogrammer på kanalen. (TN)

Torsdag 13. juli 2006
TV 2 tager kritik af hunde-program alvorligt
TV 2 er klar over, at deres program 'Hundeviskeren' er et kontroversielt program, for så vidt angår opdragelse af hunde. TV 2 har været udsat for kritik for indkøbet af programmet. Kritikken er kommet fra hundeejere og hundetrænere og nu tager TV 2 konsekvensen af kritikken og viser et norsk program om hundeopdragelse - udelukkende for at vise, at der findes andre hundeopdragelsesretninger end i det omtalte 'Hundeviskeren'. Læs mere

Torsdag 13. juli 2006
'Totalfodbold' på TV3 og Viasat
Til den kommende sæson har TV3+ og Viasat oprustet, og seerne kan nu hver søndag glæde sig til TotalFodbold og Onside – hele syv timer for fodboldelskere med kampe, analyser og interviews – og en helt ny ekspert. Læs mere

Torsdag 13. juli 2006
TV 2 får ny politisk redaktør
TV 2 får ny chef for den politiske re­daktion. Det bliver Anders Krab-Johan­sen, der i dag er politisk redaktør for Dagbladet Børsen. Anders Krab-Johansen får seks-syv mand under sig, men redaktionen skal op på cirka 10 til 12 mand. "Jeg skal være med til at opbygge den nye 24 timers nyhedskanals politiske nyhedsdækning, så den bliver landets bedste og første med de politiske nyheder," siger han til Børsens Nyhedstjeneste. TV 2 har i dag ikke en egentlig chef for den politiske redaktion, der dog gennem mange år har haft Kaare R. Skou som politisk redaktør. (TN)

Torsdag 13. juli 2006
Unge kæmper for studierabat på tv-licensen
Studerende ved Aarhus Universitet samler underskrifter ind for at få rabat på tv-licensen. En presset økonomi som studerende, har fået dem til at sætte kampagnen i gang. Målet er 40.000 underskrifter som skal afleveres til kulturministeren til efteråret. Læs mere

Torsdag 13. juli 2006
Tilfredsstillende seertal til Tour de France
Interessen for at følge med i Tour de France har på trods af dopingbeskyldninger, stjernefrafald, VM-fodbold og strandvejr været næsten lige så stor som sidste år. Det viser seertallene for de første 10 dage af Tourde France. De direkte transmissioner på TV 2 har ligget mellem 200.000 og 225.000 seere, mens DR's aftensammendrag har haft mere end 350.000 seere, skriver MetroXpress. Tallene er på nuværende tidspunkt en anelse under niveauet fra 2005, men nu hvor bjergetaperne skal køres, ventes seertallene at stige. (TN)

Torsdag 13. juli 2006
Australien: Reality-brud forlod tv-selskab ved alteret
Produktionsselskabet bag den australske tv-station, Channel 10, fik en lang næse forleden, da en kvindelig hovedperson pludselig forsvandt fra selskabets stort anlagte reality-show, 'Rene skal giftes'. Hovedpersonen, Rene Psaroudis, trak sig fra showet, hvor hun skulle have datet en masse ungkarle. Årsagen var, at hun forelskede sig i en 30-årig mekaniker, skriver Ekstra Bladet. Tv-selskabet har nu headhuntet en ny brud, Yasmin, så showet - nu kaldet 'Yasmin skal giftes' - denne gang forhåbentligt ender med bryllup. (TN)

[<] 1 2 3 4 5 6 [>]








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002