Kontakt os







 


Onsdag 25. oktober 2006
TV 2 News giver overskud på 160 mio. kr.
TV 2 News, ventes allerede til næste år at give et overskud i størrelsesordenen 160 mio. kr., skriver Børsen MedieMarked i dag. Overskuddet kommer fra kabel- og satellitindtægter plus en eksklusiv annoncørskare. Avisen skriver også at det forventes at TV 2 vil lancere yderligere 3-5 kanaler inden 2009. "Vi regner med at bruge 80 millioner kroner i opstartsudgifter i år på nyhedskanalen. Men ser vi bort fra det første år med et lille plus, så bliver det en rigtig god forretning over årene," siger økonomidirektør Anders Kronborg til avisen, der oplyser at TV 2 News har ca. 100 ansatte. (KJ)

Onsdag 25. oktober 2006
Bondebryllup i Sverige
Svenske TV4, der ligesom danske Kanal 4, har sendt produktionsselskabet Freemantles format, ’Farmer Wants Wife’, der i den svenske udgave hedder ’Bonde söker fru’ udvides i år med et bonusafsnit. Hjerterne gik i brand hos to af årets deltagere, der nu har valgt at gifte sig med hinanden. Det er ikke første gang der er kommet bryllup ud dating-programmet. I England har det ført til to bryllupper – og et barn, og i Norge har programmet også medført bryllup. TV4 sender ”bondebrylluppet” den 30. december kl. 20.05. (KJ)

Onsdag 25. oktober 2006
Nominerede film til GuldDok 2006 er fundet
Producentforeningen har nu fundet frem til de fem film, der skal i konkurrence om prisen som 'Årets Bedste Lange Dok' - og tilsvarende aspirerer fem film til titlen som 'Bedste Korte Dok'. Læs mere

Onsdag 25. oktober 2006
International interesse for 'Førstevælger'
DR1's nye underholdningsprogram 'Førstevælger' er opfundet af DR selv, og formatet søges nu solgt internationalt via firmaet Zodiac Television World. Produktionsselskaber i Tyskland, Nederlandene, Belgien og fire sydeuropæiske lande er interesserede. Læs mere

Onsdag 25. oktober 2006
DR's julekalender: 'Absalons Hemmelighed'
DR har løftet et lille flig af sløret for, hvad deres jule- kalender 2006 vil handle om. Titlen er ’Absalons Hemmelig- hed’. Serien handler om den 12-årige Cecilie, som er vild med arkæologi. Cecilie bor, samen sin familie, på toppen af et stormagasin. Cecilies 8-årige lillesøster Ida er alvorligt syg og kun et mirakel kan redde hende. Læs mere

Onsdag 25. oktober 2006
The Voice TV spiller dansk i morgen
Når KODA i morgen den 26. oktober 2006 afholder den årlige 'Spil Dansk Dag' så er The Voice TV - for første gang - også med. Hele døgnet i morgen vises dansk musikvideoproduktion og masser af interviews med danske artister. Læs mere

Onsdag 25. oktober 2006
Billetsalg til Matador begynder kl.10
Som vi tidligere på ugen oplyste, laver DR nu sin tv-serie, Matador, som en musical. Billetsalget går i gang i dag kl. 10, mens premieren finder sted søndag den 10. juni i København. Musicalen skabes af Peter Langdal og Bent Fabricius-Bjerre. Musikken komponeres af Bent Fabricius-Bjerre og sangtekster laves af Clemens Telling. (KJ)

Onsdag 25. oktober 2006
Norge: Schibsted sælger TV 2-aktier
Schibsted har sent i går tirsdag solgt sine aktier i norsk TV 2. Aktierne har en værdi af 1.15 milliarder norske kroner (1.09 mia. danske kr.) Køberne er danske Egmont og den norske A-presse, der dermed kommer til hver at eje halvdelen af aktierne i norsk TV 2. Hidtil har Schibsted, Egmont og A-pressen hver ejet 1/3 af aktierne. Norske medier omtaler købet som et "kup". (SHN)

Tirsdag 24. oktober 2006
TV-Avisen fra DR Byen den 19. november
Ligesom udflytningen af Radioavisen og P3 Nyhederne til DR Byen blev forsinket, er det i dag blevet besluttet at TV Avisens udflytning til DR Byen udsættes til den 19. november. For mindre end to uger siden håbede DR ellers at udflytningen kunne ske som planlagt den 5. november. Læs mere

Tirsdag 24. oktober 2006
DR sendte 169 til mediekonference
De fleste mediehuse, leverandører osv. sendte én, to eller måske en håndfuld medarbejdere til to-dages konferencen 'New Media Days' i København i sidste uge. Men trods milliardagtig byggeskandale i Ørestaden er der åbenbart ingen smalhals i DR. DR sendte nemlig hele 169 medarbejdere. Deltagergebyret var på 3.500 kr. pr. person, så det kostede DR 600.000 kr. + det løse. Det skriver ansvh. chefredaktør Søren Baumann i Sjællandske. Han hæfter sig også ved, at de mange medarbejderes fravær svarer til et helt årsværk. (SHN)

Tirsdag 24. oktober 2006
MTV-show kun for de flotte
MTV-showet på Rådhuspladsen 2. november skulle have været en 'fri og åben' folkefest. I stedet bliver det iflg. Nyhedsavisen et lukket arrangement, hvor MTV udvælger de flotte, musikinteresserede og heldige - og så kommer der kun 7.000 med. Dét var slet ikke meningen, erklærer flere københavnske politikere, som i sin tid godkendte en underskudsgaranti på 6,5 mio. kr. De vil nu tage sagen op på et møde torsdag. Læs mere

Tirsdag 24. oktober 2006
UK: Top Gear-vært får 22 millioner kr.
Kun få uger efter Top Gear-vært Richard Hammonds voldsomme uheld og kort tid efter han er blevet udskrevet fra hospitalet efter en vellykket genoptræning, slår BBC nu kløerne i ham. BBC har iflg. B.T. betalt to millioner pund (22 millioner kroner), for en to-årig eksklusiv kontrakt. Hammond regner med at være tilbage på skærmen i januar. (SHN)

Mandag 23. oktober 2006
Seertal for uge 42
Mens DR har besluttet, at serien Matador skal opsættes som musical er det fortsat Matador, der ligger øverst på listen over de mest sete tv-programmer. Sidste uge sad 1.638.000 og fulgte borgerne i Korsbæk. Læs mere

Mandag 23. oktober 2006
MTV vil i top 20 over danske hjemmesider
Det helt store mantra for tv-stationerne handler i øjeblikket om at levere netindhold til danskerne. MTV meddeler nu at de også vil levere indhold til danskerne via internnet. Startskuddet lyder i forbindelse med MTV Music European Awards 2006, der afholdes i København den 2. november. Læs mere

Mandag 23. oktober 2006
TV 2 ramt af strømafbrydelse
TV 2 har her i formiddag været af en strømafbrydelse, der betød, at ingen af TV 2-stationerne har vist andet end prøvebillede eller skilt, der informerede om, at der var sket et teknisk uheld. TV 2 oplyser til tvnyt.com, at strømafbrydelsen ”ikke var planlagt” og formiddagen igennem har teknikere arbejdet på højtryk for at vende tilbage til normal sending. (KJ)

[<] 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 [>]








  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002