Kontakt os







 


Torsdag 21. juli 2005
TV3+ og Viasat Sport sparker fodboldsæsonen i gang
Den danske fodboldsæson 2005/2006 er netop startet, og TV3+ og Viasat Sport er igen klar til at sætte fokus på SAS-ligaen. Debatprogrammet "Ren Fodboldsnak" er tilført nye profiler som skal kommentere elementer indenfor fodboldverdenen. Læs mere

Torsdag 21. juli 2005
DR2 - nu med sex
En stribe erotiske film - af den dannede art, naturligvis - skal fyre op under DR2-seerne i sensommeren, skriver Berlingske Tidende. Her vil kanalen under sloganet "Sanselig Sommer" vise dokumentarudsendelser og film, der alle kredser om erotiske emner. I en dokumentarrække vil kendte og ukendte danskere fortælle om deres erotiske oplevelser, og blandt spillefilmene vil være klassikere som "Dagens Skønhed" af Luis Buñuel, "Sidste tango i Paris" af Bernardo Bertolucci og "Kødet skælver" af Pedro Almodóvar. (TN)

Torsdag 21. juli 2005
U2-opvarmning på TV 2
Den 31. juli spiller det irske storband U2 i et udsolgt Parken, og i den forbindelse viser TV 2 allerede fire dage før en eksklusiv live-koncert med bandet fra deres koncert i Chicago i maj, skriver Berlingske Tidende. Koncerten vises på TV 2 onsdag den 27. juli kl. 23.35 og de efterfølgende dage på TV 2 Zulu. (TN)

Torsdag 21. juli 2005
USA: CBS starter 24 timers nyhedskanal på internettet
CBS planlægger en 24-timers nyhedskanal alene til bredbånds-brugere. Satsningen på nettet er udtryk for, at gammeldags tv er på vej ud. Fremtidens fjersyn bliver på nettet og vil være interaktivt. Læs mere

Torsdag 21. juli 2005
En tv-skærm - to programmer
Japanerne har fundet løsningen på mange familiefejder: En tv-skærm, hvor man kan se to programmer på én gang. Læs mere

Torsdag 21. juli 2005
Analyse: Børn med eget tv lærer mindre
Forskere i Californien har undersøgt 400 børns medievaner og testet deres færdigheder i læsning, skrivning og regning. De dårligste resultater fik de børn, der har tv på værelset, men ingen computer. De bedste resultater fik dem med egen computer og intet tv på værelset, skriver Kristeligt Dagblad. Det skader ikke indlæringen at se meget tv i sig selv - kun hvis fjernsynskiggeriet sker inde på værelset. Tallene skulle være renset for køn og sociale forhold. (TN)

Torsdag 21. juli 2005
Eksperter: Børn skal skånes for terror i tv
Det er bedst at skåne børn op til 10-års alderen for alt for megen virkelighed - især i tider, som dem vi har nu, med terrorbomberne i London, siger børneeksperter til dagbladet Urban. "Frygt og angst kan i sidste ende hæmme børns udvikling alvorligt og gøre dem indadvendte", siger Anne Maj Nielsen fra Danmarks Pædagogiske Universitet. Det bedste man kan gøre, er at slukke for tv-nyhederne, når børnene er vågne. "Men spørger de selv, skal vi svare ærligt og understrege, at risikoen for, at vi oplever et terrorangreb, er meget lille i Danmark", siger Børnerådets formand Klaus Wilmann. (TN)

Torsdag 21. juli 2005
USA: Homo-tv - uden sex
MTVs nye tv-station, Logo, vil lave fjernsynsprogrammer for bøsser og lesbiske - uden at det handler om sex. Læs mere

Torsdag 21. juli 2005
Indførelsen af nyt licenssystem berører kundeservicen
I disse uger er kundeservicen hos DR Licens ikke helt på samme niveau, som den plejer at være - men den skulle snart blive bedre. Læs mere

Onsdag 20. juli 2005
Tour-interessen stiger på TV 2
Danskernes interesse for Tour de France har været næsten konstant stigende siden lavpunktet i 1999. Og væksten i seertilslutning fortsætter i år, viser seertallene fra Gallup for de første 16 etaper sammenholdt med samme periode i de foregående år. Læs mere

Tirsdag 19. juli 2005
Ny udgave af Radio TV Håndbogen
I disse dage udsendes den 31. udgave af Radio TV Håndbogen. Prisen for de 180 sider er fortsat kun 100 kr. plus porto. Af hensyn til overskueligheden er der som noget helt nyt tilføjet separate oversigtskort over de forskellige radionetværk, der opererer i Danmark. Radio TV Håndbogen indeholder oplysninger om samtlige radio- og tv-stationer i Danmark, Færøerne og Grønland. Som noget nyt indeholder bogen også frekvenskort over Færøerne. Bogen udgives af Hartvig Media ApS og kan bestilles fra hartvig@wmr.dk eller på telefon 70 222 222. (KJ)

Mandag 18. juli 2005
Årsrapport fra Radio- og tv-nævnet
Radio- og tv-nævnet, der er de elektroniske mediers vagthund, har nu udsendt sin årsrapport for sidste år. Rapporten indeholder blandt andet en gennemgang af nogle af de sager nævnet har beskæftiget sig med i det forgangne år. Rapporten kan downloades fra www.mediesekretariat.dk. (KJ)

Mandag 18. juli 2005
Billetsalg til 'Congratulations' begynder den 22. august
Mandag 22. august begynder billetsalget til det store 50-års Melodi Grand Prix jubilæumsshow 'Congratulations', som finder sted i Forum i København til efteråret. Billetterne sælges via Billetnet. 14 sange er udvalgt til at deltage i konkurrencen om at blive den ultimative Grand Prix-sang. Kendte folk fra den internationale Grand Prix-historie kommer på scenen for at præsentere de 14 sange. Showet finder sted den 22. oktober og transmitteres også på tv. (KJ)

Mandag 18. juli 2005
Indonesiske radio- tv-stationer skal spare på strømmen og slukke for sendere
Den indonesiske regering har beordret alle radio- og tv-stationer til at slukke for deres sendere i fire timer hver nat, mellem kl. 01 og 05 i bestræbelserne på at spare energi. I første omgang gælder kravet kun i seks måneder og vil tillade stationerne at sende under muslimernes hellige faste måned, ramadanen. Ikke uventet har stationerne protesteret mod dette indgreb. (KJ)

Fredag 15. juli 2005
DR2 eneste tv-kanal med fremgang
Konsulentfirmaet Jensengroup har lavet en analyse af seks danske tv stationer og konklusionen er klar. DR2 var den eneste med reel fremgang i første halvår af 2005, skriver Børsen. TV 2 mistede 5 pct. af seerne i den primære målgruppe i tidsrummet 17-23. Læs mere

[<] 1 2 3 4 5 6 7 [>]








  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002