Kontakt os







 


Tirsdag 20. december 2005
'Matador' genudsendes for 6. gang
DR genudsender 'Matador' i 2006 efter utallige henvendelser fra seerne om en genudsendelse. Det bliver dermed 6. gang den populære serie om livet i Korsbæk fra 1929 til 1948 sendes. Den præcise dato for, hvornår genudsendelserne starter er ikke planlagt, men det ligger fast, at 'Matador' skal sendes på DR1 om lørdagen fra efteråret 2006. Læs mere

Mandag 19. december 2005
UK: Murdochs British Sky når 8 mio. kunder
Mediemogulen Rupert Murdochs British Sky Broadcasting melder, at deres årsmål med 8 mio. kunder er nået. Samtidig gentager selskabet sit langsigtede mål på 10 mio. kunder i 2010. Det oplyser dagbladet Børsen i dag på dets hjemmeside. Koncernen skulle tilrane sig 156.000 nye kunder i årets sidste kvartal for at nå op på de 8 mio., og de er nu i hus. Sky har ellers mødt hård konkurrence de sidste par år fra Freewiew, der tilbyder abonnementsfri digital service fra husantenner. (SHN)

Mandag 19. december 2005
DR vil have flere kvinder i ledelsen
I de kommende år vil DR arbejde meget bevidst med at få flere kvindelige chefer. Målet er, at der om 10 år skal være lige mange mandlige og kvindelige chefer. Og det skulle gerne give bedre resultater. Læs mere

Mandag 19. december 2005
MTV starter pladebutik på nettet
MTV begiver sig nu ind på markedet for digital musiksalg. Det sker med lanceringen af MTV Music Shop på www.mtve.com, og man har forventninger om at blive markedsledere inden for to år. Læs mere

Fredag 16. december 2005
SLRTV utilfredse over at handicap- og studentermedier får særstatus
Sammenslutningen af Lokale Radio- og Tv-stationer, SLRTV, der repræsenterer 100 ikke-kommercielle lokale radio- og tv-stationer, er stærkt fortørnede over, at Kulturministeriet nu vil tage særligt hensyn til handicap-tv og studenterradio og tv samt til højskoler, der laver medie-kurser. Dels fordi midlerne hertil tages fra den i forvejen reducerede pulje til ikke-kommerciel radio og tv og dels fordi kun højskoler kan få tilskud til kurser, mens SLRTV så må lukke sit uddannelsestilbud i Den Mobile Medieskole, der har fungeret i fem år. SLRTV kritiserer også det administrative koks der er opstået på det seneste og forestår at det aktuelle lovforslag helt tages af bordet. SLRTV er særdeles forundrede over de nye foreslåede ændringer til lovforslag L38, og vender sig på det skarpeste mod ændringsforslagene og deres administrative konsekvenser. Læs mere

Fredag 16. december 2005
Line vandt en million på TV 2
Det blev den 23-årige designer Line Hawaleschka, der løb med titlen som ”Danskernes Iværksætter 2005” og en kontant belønning på en million kroner, da seerne i aftes afgjorde finalen i TV 2s iværksætterserie ’Springet’. Prisen blev overrakt af økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen. (KJ)

Fredag 16. december 2005
'Anna Pihl' får premiere den 13. februar
TV 2's kommende politiserie 'Anna Pihl' får premiere mandag den 13. februar. Serien er på 10 afsnit, og den vil i løbet af foråret fortælle historien om en moderne heltinde, der udfordres både i jobbet og i privatlivet. Hovedrollen - Anna Pihl - spilles af Charlotte Munck. Derudover ses blandt andre Iben Hjejle, Paw Henriksen, Claes Bang, Tammi Øst, Peter Mygind, Kurt Ravn og Peter Hesse Overgaard på rollelisten. (TN)

Fredag 16. december 2005
24 timers dansk nyhedskanal måske på vej
Nu tyder alt på, at vi også snart kan tænde tv-apparatet og stille ind på en kanal, der sender nyheder døgnet rundt på vores eget sprog. Det mener i hvert fald medieforsker, Frands Mortensen. Spørgsmålet er bare, om de danske seere er interesseret. Læs mere

Fredag 16. december 2005
STV sender 15.000 kr. til Sydafrika
Produktionsselskabet STV plejer hvert år at bruge 15.000 kroner på at udsende julekort til sine forretningsforbindelser, men i år droppes den idé. I stedet har selskabet valgt at donere beløbet til velgørenhedsarbejde i forbindelse med Mpepule-skolen i Limpopo-provinsen i Sydafrika. Her bliver pengene omsat til ”rent drikkevand”. Så i stedet for at bruge hele dagen på at hente vand, lærer børnene nu at læse og skrive. (KJ)

Fredag 16. december 2005
TV 2 navnenyt
TV 2's programchef, Bo Damgaard (foto), er pr. 1. januar og frem til udgangen af 2008 udpeget til repræsentantskabet for Dansk Sprognævn. TV 2s informationschef, Kaj Høivang, er valgt til ny formand for Danmarks Mediemuseum, der ligger i Brandts Klædefabrik i Odense.(KJ)

Fredag 16. december 2005
'Stormslag' skal alligevel ikke censureres
DR vil alligevel ikke fjerne scener fra 'Stormslag', hvis den kontroversielle tv-serie skal genudsendes. Det fastslår DR's generaldirektør Kenneth Plummer efter et par dages betænkningstid. Kristen seerforening er skuffet over afgørelsen. Læs mere

Fredag 16. december 2005
Slut med Børsen-logo i TV 2 | Finans
Det er skjult reklame når dagbladet Børsens logo figurerer på væggen i studiet, når avisens eksperter medvirker i indslag i TV 2 | Finans. Det har Radio- og tv-nævnet afgjort på baggrund af en klage. Derfor ses logoet ikke længere på tv-skærmen, oplyser TV 2 | Medienyt. I forbindelse med klagen har nævnet bedt om økonomiske oplysninger mellem TV 2 og Børsen. (TN)

Fredag 16. december 2005
For dårlige tv-billeder fra VM-håndbold
Dansk Håndbold Forbund (DHF) er langt fra tilfreds med tv-dækningen af det igangværende VM i kvindehåndbold, der afholdes i Sct. Petersborg. Det russiske produktionsselskab gør ganske enkelt ikke sit arbejde godt nok, og nu har DHF sendt en klage til det internationale håndboldforbund. Læs mere

Fredag 16. december 2005
Seerfremgang til europæisk fodbold på TV3+
De europæiske fodboldturneringer - Champions League og UEFA Cup - trækker seere til TV3+, der har rettighederne til kampene i Danmark. Onsdag den 7. december sluttede de indledende runder, og hvis man sammenligner seertallene på Champions League i 2005 med 2004, er der tale om en stigende interesse. Ifølge Gallups tv-meter er gennemsnittet til livekampene på TV3+ steget med 13,7 pct. i forhold til sidste år, således har der i efteråret 2005 været 198.000 seere i gennemsnit til hver kamp. (TN)

Torsdag 15. december 2005
Skarp kritik af TV 2s bestyrelse i farcen om fyringen af Peter Parbo
TV 2-bestyrelsens troværdighed har fået et ordentligt knæk efter håndteringen af sagen om fyringen af adm. direktør Peter Parbo. Det mener Jesper Schou Hansen, projektleder i Waterfront Communications. Han siger til Børsen, at det er at skyde sig selv i foden, når man tvinger sin chef til at vende sine udtalelser på hovedet. Læs mere

[<] 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 [>]








  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002