Kontakt os







 


Torsdag 27. oktober 2005
Jørgen Leth kræver tre års løn af TV 2
TV 2 må til lommerne for at slippe af med cykel-kommentatoren Jørgen Leth. Han har tre års løn til gode fra sin tidligere arbejdsgiver. Læs mere

Torsdag 27. oktober 2005
BBC-tv nu på arabisk - David Frost skal ikke være vært på Al-Jazera
BBC går i luften i 2007 med ny arabisk satellitkanal, der skal tage konkurrencen op med Al-Jazeera. Læs mere

Torsdag 27. oktober 2005
Baby-tv lanceres i Europa
I England, Frankrig, Schweiz og Belgien har britiske Bay Network Ltd. lanceret kabel-tv-kanalen 'Baby TV', der retter sig mod babyer fra tre år og op. Kanalen har allerede eksisteret i to år i Israel, hvor den hurtigt fik over 70.000 abonnenter, og firmaet bag forventer at indtage andre europæiske lande, skriver Berlingske Tidende. På listen står foreløbig Nederlandene, Italien, Polen, Portugal, Ungarn og Tyskland. Ifølge Talpa.tv er 'Baby TV' reklamefri og sender 24 timer i døgnet. Bay Network Ltd. oplyser selv, at programmerne både er tænkt opdragende og lærerige. (TN)

Torsdag 27. oktober 2005
Nordisk Film fortsat uden direktør
Mere end syv måneder efter det blev bekendtgjort, at Kenneth D. Plummer skulle være ny generaldirektør i DR og dermed måtte forlade Nordisk Film, har Egmonts filmselskab fortsat endnu ikke fundet en afløser til posten som adm. direktør for Nordisk Film. I en lang periode efter udnævnelsen forblev Plummer dog i sit gamle job, men nu er det over to måneder siden, han tiltrådte i DR, skriver Berlingske Tidende. Egmont-koncernen har hidtil ikke ønsket at kommentere jagten på en ny adm. direktør. (TN)

Torsdag 27. oktober 2005
Giganter tvivler på tv-reklamens effekt
I Storbritannien har bryggerigiganten Heineken valgt at flytte sit markedsføringsbudget på 71 mio. kr. væk fra tv. Verdens største annoncør, Procter & Gamble, har også skåret ned. Læs mere

Torsdag 27. oktober 2005
Mediesekretariatet præciserer regler for politiske reklamer
I forbindelse med det forestående valg til kommuner og regioner, har Mediesekretariatet under Kulturministeriet fundet det relevant at præcisere reglerne for politiske reklamer, salg af sendetid og sponsorering af politikere og partier i tv. Læs mere

Torsdag 27. oktober 2005
Hitchkock-festival på TV 1000 Classic
I år er det 25 år siden at den verdensberømte filminstruktør Alfred Hitchcock døde, og TV1000 Classic markerer dette ved at vise et udpluk af den britiske mesterinstruktørs film. Fra lørdag den 5. november til mandag den 7. november blænder TV 1000 Classic op for Hitchcock Festival, hvor seerne kan blandt andet opleve 'Troldbunden' (1945) , 'De 39 trin' (1935) og 'Rebecca' (1940). Ialt viser TV1000 Classic 10 gode gys gennem de tre dage. (TN)

Torsdag 27. oktober 2005
Amerikansk basketball på Canal+
På denne årstid er det blevet tid for afvikling af diverse turneringer i basketball. Canal+ har sikret sig rettighederne til den amerikanske turnering NBA, der starter 4. november. Canal+ sender direkte en kamp om ugen, og premierekampen bliver mellem de regerende mestre San Antonio Spurs og Cleveland Cavaliers, direkte på Canal+ sender direkte, med start klokken 02.15. (TN)

Onsdag 26. oktober 2005
ComX direktør fyret efter Viasat-sag
Kabel-tv virksomheden ComX Networks A/S i Albertslund har fyret sin direktør, Dennis Rohde. Ny administrerende direktør er Benny Michelsen, som tidligere har været leder af bl.a. TDC-virksomheden DKnet (TDC Internet). Fyringen sker efter den fogedretsafgørelse, der i sidste måned gik imod ComX, hvor Viasat fik standset distributionen og salg af Viasats programmer i ComX's netværk. ComX Networks A/S leverer Internet, telefon og kabel-tv til 130 boligforeninger landet over gennem sit eget lysledernet. Læs mere

Onsdag 26. oktober 2005
Udenlandsk interesse for DR programmer
DRs programmer fik en pæn modtagelse blandt indkøberne fra alverdens tv-stationer på sidste uges internationale tv-festival Mipcom i den franske by Cannes. Især DRs serie 'De skrev historie', hvor ti store politiske personligheder fortæller DRs Steffen Kretz om det afgørende øjeblik, hvor de traf et valg, der var med til at ændre den nyere tids verdenshistorie, var der stor interesse for. Læs mere

Onsdag 26. oktober 2005
Sæsonpremiere på 'Hjælp vi har børn'
Tirsdag den 1. november kl. 21 - går familievejlederen Lola Jensen ind i sin anden sæson på TV3 med 'Hjælp vi har børn' - programmet, der giver konkrete og brugbare bud på, hvordan man kan tackle børneopdragelsen. (KJ)

Onsdag 26. oktober 2005
UK: Simpson kåret som årtiets filosof
Homer Simpson, der slår sine mere eller mindre intellektuelle folder på TV3+, har nu fået en pris, som mange vil misunde. Ifølge Politiken er Homer Simpson blevet udnævnt som årtiets filosof. Kåringen er foretaget af en gruppe engelske eksperter på vegne af det britiske magasin Men's Health. Med udnævnelsen er den doughnut-spisende tegnefilmstosse kommet i selskab med blandt andre sir Bob Geldorf. Redaktør på Men's Health, Morgan Rees begrunder - ifølge Politiken - udnævnelsen med, at Homer "har lært en generation, hvordan man påtager sig den udfordring, det er at være en moderne far og vinde". Homers faderskabsudfoldelser kan seerne følge alle hverdage på TV3+. (KJ)

Onsdag 26. oktober 2005
Sverige: Flot regnskab for MTG
MTG AB, koncernen bag TV3 og Viast, har fremlagt sit regnskab for tredje kvartal 2005 og de ni måneder, der sluttede den 30. september 2005. Resultatet efter skat blev i tredje kvartal på 177 millioner svenske kroner. På den svenske børs steg MTG-aktien med 7,6 procent. Læs mere

Tirsdag 25. oktober 2005
'Fjernsyn for dig' skal måske flyttes
DR overvejer i øjeblikket om de skal flytte børneudsendelserne ’Fjernsyn for dig’, der dagligt sendes kl. 18 – inden TV Avisen kl. 18.30. Årsagen er, at programmet virker som en ’koldstart’ til TV Avisen, men også, at DR ønsker at give bedre mulighed for at skåne børnene for de til tider barske nyheder. Læs mere

Tirsdag 25. oktober 2005
Venstre afviser licensforhøjelse
I forbindelse med DR’s udspil til medieforliget ønsker DR licensen hævet med op til et et par kroner om dagen, afslører Berlingske Business. Men det bliver der ikke noget af forsikrer Venstres medieordfører, Jens Rohde. Derimod er han ikke afvisende over for at afskaffe loftet for hvornår DR skal tilbagebetale sine indtægter fra kommercielt salg. I dag skal DR til staten tilbagebetale indtægter ud over 3.05 milliarder kr. Siden 2003 har det medført at DR årligt må indbetale 50-75 millioner kroner. Læs mere

[<] 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 [>]








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002