Kontakt os







 


Tirsdag 20. april 2004
'I seng med Beckham' på TV3
Adskillige medier har i de senest uger intenst fulgt med i sagaen om Real Madrid-spilleren David Beckham og hans frue Victoria Beckham alias den tidligere Spice Girl 'Posh' og om han er hende utro eller ej. Hans tidligere assistent, Rebecca Loos, der startede hele lavinen, taler ud i et eksklusive interview - og dermed får danske seere og læsere nu selv syn for sagen, når TV3 viser programmet torsdag d. 22. april kl. 20. Læs mere

Lørdag 17. april 2004
TV 2 risikerer straffesag for læk af fortrolige efterretningsoplysninger
TV 2s offentliggørelse af materiale fra hemmeligt stemplede dokumenter fra Forsvarets Efterretningstjeneste, får Politiet til at overveje en sigtelse af tv-stationen, erfarer Berlingske Tidende. Læs mere

Lørdag 17. april 2004
Ukraine: Forbud mod udsendelser på russisk
Det officielle ukrainske Medieråd har besluttet, at alle udsendelser på landsdækkende radio- og tv-stationer fra den 19. april gradvist skal foregå på ukrainsk. Dermed forbyder Medierådet udsendelser på russisk, skriver AFP. Op imod 65 pct. af befolkningen i den tidligere sovjetrepublik taler russisk. Ifølge bekendtgørelsen kan lokale og regionale stationer sende på andre sprog end ukrainsk, hvis de kan bevise, at der er store mindretal i deres sendeområder, der taler andet end ukrainsk. (TN)

Fredag 16. april 2004
DR får egen ombudsmand
Om få uger skal DRs bestyrelse godkende et nyt klagesystem for lytterne og seerne, erfarer Politiken. Initiativet har været undervejs i et års tid, men blev for alvor aktualiseret tidligere på året, i forbindelse med den kontroversielle dokumentarudsendelse om en dagplejemor fra Mors. Læs mere

Fredag 16. april 2004
Indvandrere kæmper for lokal tv-kanal
En stribe indvandrerforeninger i Århus opfordrer nu iflg. JP Århus til at støtte en underskriftsindsamling over Internettet for at bevare den offentlige støtte til de lukningstruede indvandrermedier i byen. De henviser til Det Europæiske Manifest, der støtter og understreger betydningen af etniske minoritetsmedier og opfordrer til anerkendelse af den rolle, de etniske medier spiller i Europa. Se mere på: www.multicultural.net/manifesto/petition (SHN)

Fredag 16. april 2004
Egmont og TV 2 i nyt samarbejde
Flere end 400.000 danske drenge og piger er målgruppen i et nyt redaktionelt samarbejde mellem de to medieselskaber. Med samarbejdet styrkes ungdomsprogrammet 'Rundfunk'. Mens TV 2 og produktionsselskabet Koncern fortsat står bag selve tv-programmet, går Egmont Serieforlaget på gaden med et nyt ungdomsmagasin, 'Rundfunk Mag', der bliver det skriftlige pendant til tv-programmet, oplyser TV 2/Medienyt. Redaktionerne på tv-programmet og på magasinet vil fremover holde fælles møder. Derfor vil indholdet på tv og i magasinet samt på mobilen og internettet have fælles træk. (TN)

Fredag 16. april 2004
TV 2-programmer solgt til USA
Flere dokumentarproduktioner fra TV 2/Danmark er solgt til amerikanske tv-selskaber, der ellers sjældent køber ind i Europa. Læs mere

Torsdag 15. april 2004
DR tilgodeser hørehæmmede ved bryllup
Når Kronprins Frederik og Mary Donaldson bliver gift, og når Dronning Margrethe holder tale for sin ældste søn og sin nye svigerdatter den 14. maj, vil landets cirka 500.000 døve og hørehæmmede nemmere end tidligere kunne følge med i, hvad der bliver sagt. Læs mere

Torsdag 15. april 2004
Udsigt til bedre tv-tekstning
DR og TV 2 er - sammen med Kulturministeriet samt Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling - i gang med at udvikle et talegenkendelsessystem, som vil gøre det lettere at tekste direkte ved særlige lejligheder. "Det varer dog mindst et år endnu, før det er klar til brug. DRs mål er, at TV-avisen og valgprogrammer bliver 100 procent tekstede. I dag er nyhedsudsendelserne det kun delvist," forklarer DRs udviklingsdirektør Carl Otto Dethlefsen. Talegenkendelsessystemet fungerer kort fortalt ved, at en tolk i en mikrofon gentager, hvad der bliver sagt i studiet. En computer omsætter så talen til tekst - uden at ord som 'æh' og 'øh' for eksempel kommer med. (TN)

Torsdag 15. april 2004
Tv-porno i politikeres søgelys
Et udspil om ny porno-politik for tv-stationen Kanal København er på trapperne, og her foreslås det blandt andet, at porno slet ikke skal være på sendefladen længere, skriver Berlingske Tidende i dag. De sidste par år Kanal København sendt både soft- og hard-core porno hver nat fra kl. 01, og i weekenden allerede fra kl. 24. Men nu lægger Sekretariatet for det Fælles TV-nævn i Storkøbenhavn op til at stryge pornoen fra sendefladen, når nye sendetilladelser for 2006 skal uddeles. (SHN)

Onsdag 14. april 2004
Licenskampagne giver 90 mio. kr.
DRs seneste licenskampagne, der har været kritiseret kraftigt for dets hårde sprogbrug, er efter DRs kriterier blevet en succes. DR Licens er nu oppe på at have fået 75.600 nye tilmeldinger, efter at mere end 300.000 husstande for en måned siden fik en hilsen fra DR Licens. Læs mere

Onsdag 14. april 2004
Seerne så mest DR i påsken
Påske-seernes gunst blev vundet af DR, der havde 38 pct. af alle seere, mens TV 2 og TV 2 Zulu havde 35 pct. af seerne. Det mest sete program var TV 2s ’Hvem vil være millioner, der blev set af 1.2 millioner seere, oplyser B.T., der også skriver at TV Danmarks nye serie ’Rødderne’, med Thomas Mygind, i gennemsnit kun kunne trække sølle 50.000 seere. (KJ).

Onsdag 14. april 2004
TV 2-salg ved skønhedskonkurrence
Den politisk varme kartoffel med privatiseringen af TV 2 trækker ud. Men der arbejdes nu med et salg, hvor blødere værdier i en "skønhedskonkurrence" kommer til at tælle, skriver Børsen i dag. Dermed er en helt ny model for privatiseringen i spil. Læs mere

Søndag 11. april 2004
EBU lejer OL kapacitet
European Broadcasting Union, EBU, har netop indgået en aftale om ekstra overføringskapacitet i forbindelse med sommerens OL i Athen. Der er indgået aftale om transpondere på Atlantic Bird 3, e-BirdD samt den nye W3A, som tages i anvendelse i maj. Over 800 timers tv skal distribueres til de europæiske tv-kanaler. Der skal sendes på 36 kanaler fra kontrolcenteret i Athen, heraf distribueres de 32 via Eutelsat, oplyser sattv.dk. (KJ)

Søndag 11. april 2004
TV 2 salg i fare
EU har som bekendt et øje på TV 2. EU ser i øjeblikket på om det er ulovlig statsstøtte når TV 2 som reklamefinansieret kanal får tildelt licenspenge. Den sag kan ifølge medieforsker Frands Mortensen ende med at blokere for et salg af TV 2 Læs mere

[<] 1 2 3 4 5 6 [>]








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002